Filmnørden anmelder Harry Potter Og Halvblodsprinsen
4.0
Hmm... jeg ved ikke hvor jeg skal starte, så lad mig tage udgangspunkt i det indtryk jeg havde, umiddelbart efter filmen, selvom det er lidt negativt. Jeg var for første gang skuffet over en Harry Potter-film, men det kræver en forklaring.
Siden de første film har Harry Potter-filmene kørt på to spor. Der er den enkelte historie, der starter og slutter i filmen, og så er der den overordnede historie, der starter i film nr. 1 og slutter i film nr. 7 og 8. Hvor de første film kunne fokusere på deres egne afsluttede historier, må de sidste film uværgerligt begynde, at fokusere mere og mere på hovedhistorien. Harry Potter Og Halvblodsprinsen er selvsagt af den sidste slags og det lider den under, som enkeltstående film. Hvor man har fået meget mere helstøbte filmoplevelser ud af de fire første film, så virker film nr. 5 og nu nr. 6 som kapitler. Især denne sjette film i rækken, er som at se skakbrikkerne blive sat op, inden det sidste spil går igang - et sidste stop inden endestationen. Det er et nødvendigt onde, hvis effekt dog forsvinder, når man engang kan se de sidste to film, lige efter denne.
Jeg havde flere Potter-førstegangsoplevelser i Halvboldsprinsen. For første gange tænkte jeg flere steder "KOM NU VIDERE!" og for første gang føltes enkelte scener og skuespillere for selvhøjtidelige. Det er første gang jeg er blevet (lidt) træt af Harry Potter-universet og som konsekvens faldt jeg ud af det flere gange og det er synd. Derudover synes jeg også der mangler nogle helt basale elementer - hvor er de store kampe mellem de gode og de onde? Og hvor er Voldemort? Nu har vi set den ultimative bad guy i to film, så en film uden ham, virker pludseligt som et skridt tilbage. Nej, der var desværre en hel del ting der manglede fra Halvblodsprinsen, for at gøre det til en fuldblods-Potter-film.
De mange voksne, engelske skuespillere er som altid en fryd at opleve - især Jim Broadbent som den sære Horace Slughorn, der er tilbage som professor på Hogwarts, efter mange års fravær. De unge hovedrolleindehavere har fået endnu stærkere greb om deres skuespil, hvilket de får flere chancer for at bevise, for i denne Potter-film kommer der virkelig følelser på spil. Amorinerne flyver frem og tilbage mellem flere af Hogwart-eleverne og selvom der er tale om skolegårds-forelskelser, så er det ikke svært at genkende og leve sig ind i de svære og følsomme situationer. Det virker desværre som om, at disse følsomme aspekter stjæler plads og fokus fra den egentlige historie. Hvor karakterernes interne forhold og forelskelser har været en glimrende sidehistorie i forrige Potter-film, tager de denne gang ekstra fokus og som konsekvens virker filmen lidt mere målrettet mod teenagere, end de forrige. Det er sjovt at se på og glimrende sat sammen, men det virker en smule ligegyldigt. Jeg vil til enhver tid hellere se en blitzende troldmandskamp, end et forsigtigt teenagekys og i Halvblodsprinsen viger førstnævnte pladsen for sidstnævnte.
Filmens visuelle effekter er, som altid, af en enestående karakter. Det er ganske enkelt utrolige billeder der i tide og utide flyder over skærmen. Problemet er, at man er blevet vant til det i Potter-sammenhæng. Derudover byder historien næsten heller ikke på scener, der virkerlig lægger op til unikke, mindeværdige effekter.
Nu blev det jo til en ret negativ anmeldelse, men Harry Potter Og Halvblodsprinsen er som sagt stadig en god og flot film - bare ikke ligeså god og flot som de andre. Alt i alt er det som om, at der på flere måder bliver sparet lidt på krudtet i denne film, inden de næste to films (forhåbentligt) episke afslutning på Potter-sagaen. Jo, der er da masser af ondskab og eventyr og ingen vil være i tvivl om, at tingene spidser til for Harry og hans venner, men det hele virker (naturligvis med vilje) uforløst. Det gør filmen til et glimrende kapitel i Harry Potter-sagaen, men en ikke helt så glimrende enkeltstående film. Set alene får filmen 3 stjerner. Set i sammenhæng med resten af sagaen får den 5 stjerner. Ergo må jeg give den... 4 stjerner!
Filmnørdens karakter:
Fint, men kom så med den afslutning!
http://www.filmnoerden.com/
Siden de første film har Harry Potter-filmene kørt på to spor. Der er den enkelte historie, der starter og slutter i filmen, og så er der den overordnede historie, der starter i film nr. 1 og slutter i film nr. 7 og 8. Hvor de første film kunne fokusere på deres egne afsluttede historier, må de sidste film uværgerligt begynde, at fokusere mere og mere på hovedhistorien. Harry Potter Og Halvblodsprinsen er selvsagt af den sidste slags og det lider den under, som enkeltstående film. Hvor man har fået meget mere helstøbte filmoplevelser ud af de fire første film, så virker film nr. 5 og nu nr. 6 som kapitler. Især denne sjette film i rækken, er som at se skakbrikkerne blive sat op, inden det sidste spil går igang - et sidste stop inden endestationen. Det er et nødvendigt onde, hvis effekt dog forsvinder, når man engang kan se de sidste to film, lige efter denne.
Jeg havde flere Potter-førstegangsoplevelser i Halvboldsprinsen. For første gange tænkte jeg flere steder "KOM NU VIDERE!" og for første gang føltes enkelte scener og skuespillere for selvhøjtidelige. Det er første gang jeg er blevet (lidt) træt af Harry Potter-universet og som konsekvens faldt jeg ud af det flere gange og det er synd. Derudover synes jeg også der mangler nogle helt basale elementer - hvor er de store kampe mellem de gode og de onde? Og hvor er Voldemort? Nu har vi set den ultimative bad guy i to film, så en film uden ham, virker pludseligt som et skridt tilbage. Nej, der var desværre en hel del ting der manglede fra Halvblodsprinsen, for at gøre det til en fuldblods-Potter-film.
De mange voksne, engelske skuespillere er som altid en fryd at opleve - især Jim Broadbent som den sære Horace Slughorn, der er tilbage som professor på Hogwarts, efter mange års fravær. De unge hovedrolleindehavere har fået endnu stærkere greb om deres skuespil, hvilket de får flere chancer for at bevise, for i denne Potter-film kommer der virkelig følelser på spil. Amorinerne flyver frem og tilbage mellem flere af Hogwart-eleverne og selvom der er tale om skolegårds-forelskelser, så er det ikke svært at genkende og leve sig ind i de svære og følsomme situationer. Det virker desværre som om, at disse følsomme aspekter stjæler plads og fokus fra den egentlige historie. Hvor karakterernes interne forhold og forelskelser har været en glimrende sidehistorie i forrige Potter-film, tager de denne gang ekstra fokus og som konsekvens virker filmen lidt mere målrettet mod teenagere, end de forrige. Det er sjovt at se på og glimrende sat sammen, men det virker en smule ligegyldigt. Jeg vil til enhver tid hellere se en blitzende troldmandskamp, end et forsigtigt teenagekys og i Halvblodsprinsen viger førstnævnte pladsen for sidstnævnte.
Filmens visuelle effekter er, som altid, af en enestående karakter. Det er ganske enkelt utrolige billeder der i tide og utide flyder over skærmen. Problemet er, at man er blevet vant til det i Potter-sammenhæng. Derudover byder historien næsten heller ikke på scener, der virkerlig lægger op til unikke, mindeværdige effekter.
Nu blev det jo til en ret negativ anmeldelse, men Harry Potter Og Halvblodsprinsen er som sagt stadig en god og flot film - bare ikke ligeså god og flot som de andre. Alt i alt er det som om, at der på flere måder bliver sparet lidt på krudtet i denne film, inden de næste to films (forhåbentligt) episke afslutning på Potter-sagaen. Jo, der er da masser af ondskab og eventyr og ingen vil være i tvivl om, at tingene spidser til for Harry og hans venner, men det hele virker (naturligvis med vilje) uforløst. Det gør filmen til et glimrende kapitel i Harry Potter-sagaen, men en ikke helt så glimrende enkeltstående film. Set alene får filmen 3 stjerner. Set i sammenhæng med resten af sagaen får den 5 stjerner. Ergo må jeg give den... 4 stjerner!
Filmnørdens karakter:
Fint, men kom så med den afslutning!
http://www.filmnoerden.com/
17/07-2009
