- Mann down -
3.0
Michael Manns længe ventede gangsterberetning med Johnny Depp i front som den notoriske John Dillinger er muligvis årets skuffelse og Manns svageste biograffilm til dato.
Det helt grundlæggende problem med filmen ligger i det visuelle. Manns håndholdte digitalkamera og sagnomspunden kriminalitet i 30'ernes USA er ganske enkelt ikke et godt match. Idéen er beundringsværdig men desværre falder det til jorden i en famlende visuel uengageret affære. Og så er det helt ærlig ikke særlig spændende at se på, når først overraskelsesmomentet er ovre. Helt fair at Mann satser på en fluekneppende realisme, det var trods alt det der gav "Heat" den ekstra dimension, men i denne omgang er Manns billeder underligt tomme, ligesom filmen selv i øvrigt.
Man får heller ikke udnyttet hovedkarakteren ordentligt. Dillinger havde faktisk den frækhed at vade ind midt i sin egen efterforskning på politiets kontor, og hvad ender det så som her? En fuldstændig triviel scene, drænet for kreativitet, der ikke vil noget som helst. I de perioder hvor det er meningen vores hovedperson skal drive fortællingen, så ender man med en fattig oplevelse, fordi karakteren bare fotograferes, ikke skildres. Depp gør hvad han kan, men han har ikke meget at arbejde med, og når man så samtidig bruger mange kræfter på en uinspirerende lovestory, så er det pludselig sparsomt med de dramatiske kvaliteter.
Til gengæld er der ikke sparet på geværsalverne, og kuglerne ryger om ørerne på én. Og jeg mener vitterlig om ørerne, lyden af kugler der rammer træstammer har aldrig lydt bedre. Her fungerer Manns kamera optimalt, og "politiet efter røverne"-legen bliver pludselig meget virkelig i en serie intense og virkningsfulde skuddueller.
Selvfølgelig har Mann ikke lavet en fuldstændig ligegyldig film, jeg ville såmænd ikke have noget imod et gensyn, for man keder sig aldrig. Det er en god gang ramasjang, som krimi er den middelmådig, mens den som drama er decideret svag. Og det er bare ikke godt nok Mr. Mann. Om igen.
Det helt grundlæggende problem med filmen ligger i det visuelle. Manns håndholdte digitalkamera og sagnomspunden kriminalitet i 30'ernes USA er ganske enkelt ikke et godt match. Idéen er beundringsværdig men desværre falder det til jorden i en famlende visuel uengageret affære. Og så er det helt ærlig ikke særlig spændende at se på, når først overraskelsesmomentet er ovre. Helt fair at Mann satser på en fluekneppende realisme, det var trods alt det der gav "Heat" den ekstra dimension, men i denne omgang er Manns billeder underligt tomme, ligesom filmen selv i øvrigt.
Man får heller ikke udnyttet hovedkarakteren ordentligt. Dillinger havde faktisk den frækhed at vade ind midt i sin egen efterforskning på politiets kontor, og hvad ender det så som her? En fuldstændig triviel scene, drænet for kreativitet, der ikke vil noget som helst. I de perioder hvor det er meningen vores hovedperson skal drive fortællingen, så ender man med en fattig oplevelse, fordi karakteren bare fotograferes, ikke skildres. Depp gør hvad han kan, men han har ikke meget at arbejde med, og når man så samtidig bruger mange kræfter på en uinspirerende lovestory, så er det pludselig sparsomt med de dramatiske kvaliteter.
Til gengæld er der ikke sparet på geværsalverne, og kuglerne ryger om ørerne på én. Og jeg mener vitterlig om ørerne, lyden af kugler der rammer træstammer har aldrig lydt bedre. Her fungerer Manns kamera optimalt, og "politiet efter røverne"-legen bliver pludselig meget virkelig i en serie intense og virkningsfulde skuddueller.
Selvfølgelig har Mann ikke lavet en fuldstændig ligegyldig film, jeg ville såmænd ikke have noget imod et gensyn, for man keder sig aldrig. Det er en god gang ramasjang, som krimi er den middelmådig, mens den som drama er decideret svag. Og det er bare ikke godt nok Mr. Mann. Om igen.
19/07-2009
