Back on track
4.0
Den næstsidste Harry Potter-bog er blevet til den tredjesidste film, eftersom Warner Bros. har besluttet sig for at dele "The Deathly Hallows" op i to film. I "The Half-Blood Prince" er rammen for handlingen velkendt: Den onde Voldemort orkestrerer nye angreb, denne gang med større konsekvenser end nogensinde før, og imens finder Harry nye spor på vejen mod sejren over ondskaben.
Samtidig sker der dog et markant stemningsskift i sidehistorierne. Hovedpersonerne er nemlig kommet så langt op i teenageårene, at andre problemer trænger sig på. Så efter mange antydninger i de forrige par film kommer der for alvor gang i det forvirrende kærlighedsliv. Det er et dejligt friskt pust til handlingen, som også giver mere plads til at spille skuespil - hvilket Emma Watson igen slipper bedst fra. Jeg synes, hun er den klart mest talentfulde af de tre unge hovedroller.
Sideløbende er der altså gang i kampen mod Voldemort, og her tager instruktør David Yates heldigvis revanche. Jeg syntes, han kiksede med sin instruktion af den forrige film, "The Order of the Phoenix", som for mig var seriens hidtil svageste. Men her er der bedre tempo og overbevisende dyster stemning straks fra filmens start. Det er først i anden halvdel, man mærker, at den er alt for lang med sine 153 minutters spilletid. Den bliver meget langtrukken til sidst, hvor jeg også sad tilbage med en lidt tom fornemmelse, fordi der så alligevel ikke var mere drama. Men dette afsnit skal jo også netop lægge op til den store finale, så det var nok svært at undgå helt.
Til gengæld blev jeg igennem hele filmen imponeret af billederne og de mange detaljer i skildringen af den magiske verden. Harry Potter-filmene har gennemgående leveret varen rent visuelt, men også på det punkt faldt femmeren lidt ved siden af. Det er der så rettet op på nu, for "The Half-Blood Prince" er virkelig flot. Den er ikke så farvestrålende imponerende som "The Goblet of Fire", men har nok filmseriens hidtil mest gennemførte billedside.
En anden styrke i serien er de gennemgående roller, hvor Alan Rickman og Michael Gambon igen gør det rigtig godt som Snape og Dumbledore. Og så er Jim Broadbent fantastisk som dette afsnits nye lærer, den forfjamskede og småsleske Horace Slughorn.
Jeg har stadig den tredje og fjerde film som de foreløbig bedste, men efter en lille nedtur i femmeren kommer filmserien om Harry Potter tilbage på sporet med "The Half-Blood Prince". Det er en tilfredsstillende, flot fantasyfilm, som dog ikke overraskende lider lidt under at skulle sætte scenen for sidste bind. Men så kommer der vel også til at ske lidt mere i de sidste to film!
Samtidig sker der dog et markant stemningsskift i sidehistorierne. Hovedpersonerne er nemlig kommet så langt op i teenageårene, at andre problemer trænger sig på. Så efter mange antydninger i de forrige par film kommer der for alvor gang i det forvirrende kærlighedsliv. Det er et dejligt friskt pust til handlingen, som også giver mere plads til at spille skuespil - hvilket Emma Watson igen slipper bedst fra. Jeg synes, hun er den klart mest talentfulde af de tre unge hovedroller.
Sideløbende er der altså gang i kampen mod Voldemort, og her tager instruktør David Yates heldigvis revanche. Jeg syntes, han kiksede med sin instruktion af den forrige film, "The Order of the Phoenix", som for mig var seriens hidtil svageste. Men her er der bedre tempo og overbevisende dyster stemning straks fra filmens start. Det er først i anden halvdel, man mærker, at den er alt for lang med sine 153 minutters spilletid. Den bliver meget langtrukken til sidst, hvor jeg også sad tilbage med en lidt tom fornemmelse, fordi der så alligevel ikke var mere drama. Men dette afsnit skal jo også netop lægge op til den store finale, så det var nok svært at undgå helt.
Til gengæld blev jeg igennem hele filmen imponeret af billederne og de mange detaljer i skildringen af den magiske verden. Harry Potter-filmene har gennemgående leveret varen rent visuelt, men også på det punkt faldt femmeren lidt ved siden af. Det er der så rettet op på nu, for "The Half-Blood Prince" er virkelig flot. Den er ikke så farvestrålende imponerende som "The Goblet of Fire", men har nok filmseriens hidtil mest gennemførte billedside.
En anden styrke i serien er de gennemgående roller, hvor Alan Rickman og Michael Gambon igen gør det rigtig godt som Snape og Dumbledore. Og så er Jim Broadbent fantastisk som dette afsnits nye lærer, den forfjamskede og småsleske Horace Slughorn.
Jeg har stadig den tredje og fjerde film som de foreløbig bedste, men efter en lille nedtur i femmeren kommer filmserien om Harry Potter tilbage på sporet med "The Half-Blood Prince". Det er en tilfredsstillende, flot fantasyfilm, som dog ikke overraskende lider lidt under at skulle sætte scenen for sidste bind. Men så kommer der vel også til at ske lidt mere i de sidste to film!
19/07-2009