Polterabend for viderekomne
5.0
Sommerens store amerikanske komediehit handler om en polterabend, der er gået helt galt. Det skulle være en sjov tur til Las Vegas, men da de vågner op, er det til en totalskadet hotelsuite, hvor der er en baby i klædeskabet, en tiger på badeværelset, og én af vennerne har mistet en fortand. Ingen af dem husker noget som helst om, hvad de har foretaget sig, men den vordende gom er pist væk.
Hukommelsestabet er det snedige trick i "The Hangover". For det, de vågner op til, er så mærkeligt, at man som tilskuer tænker 'hvad fanden har de lavet?', og den undren holder instruktør Todd Phillips dygtigt ved lige, mens de tre bagstive, hærgede venner følger forskellige spor og langsomt får stykket sammen, hvad der er sket, mens et bryllup uden gom lurer faretruende i horisonten. Der dukker mere og mere crazy shit op, hvilket fører til mange morsomme overraskelser, men samtidig hænger filmen virkelig godt sammen, så man får faktisk en forklaring på alle de sære detaljer. Eller rettere: Næsten alle de sære detaljer, for nogle få ting får elegant lov til at stå hen i det uvisse.
Jeg er imponeret over Jon Lucas og Scott Moores manuskript, der ud over mængden af polterabend-gone-bad-elementer også byder på masser af sjove replikker. Der er kun en enkelt sekvens, hvor jeg synes, filmen bryder ud af sin egen ramme og sin indre troværdighed. Men derfra får den sig samlet fint op til en udmærket slutning, der slår en passende sløjfe på begivenhederne. Og "The Hangover" bliver aldrig skæmmet af den plathed, som mange moderne amerikanske komedier lider under. Eller jo, det handler om en polterabend, så selvfølgelig er den plat ... som regel bare på den gode måde.
De tre hovedroller er skuespillere, som egentlig er bedst kendt fra tv-serier eller standup-shows, men alle tre leverer varen her. Bradley Cooper som slængets glatte, selvsikre førerhund, Ed Helms som en småneurotisk tandlæge, der er helt nede under tøflen derhjemme - og ikke mindst Zach Galifianakis, der får et klart gennembrud som den kommende svoger, der tydeligvis ikke er helt normal. Det kræver stort komisk talent at sige spacy replikker så overbevisende, som han gør det.
"The Hangover" var en klar positiv overraskelse for mig. Det er en amerikansk mainstream-komedie, men en virkelig velskrevet og vellavet én af slagsen, som underholder stort, selv om den bevæger sig inden for et forudsigeligt univers. Den er fandeme sjov!
Hukommelsestabet er det snedige trick i "The Hangover". For det, de vågner op til, er så mærkeligt, at man som tilskuer tænker 'hvad fanden har de lavet?', og den undren holder instruktør Todd Phillips dygtigt ved lige, mens de tre bagstive, hærgede venner følger forskellige spor og langsomt får stykket sammen, hvad der er sket, mens et bryllup uden gom lurer faretruende i horisonten. Der dukker mere og mere crazy shit op, hvilket fører til mange morsomme overraskelser, men samtidig hænger filmen virkelig godt sammen, så man får faktisk en forklaring på alle de sære detaljer. Eller rettere: Næsten alle de sære detaljer, for nogle få ting får elegant lov til at stå hen i det uvisse.
Jeg er imponeret over Jon Lucas og Scott Moores manuskript, der ud over mængden af polterabend-gone-bad-elementer også byder på masser af sjove replikker. Der er kun en enkelt sekvens, hvor jeg synes, filmen bryder ud af sin egen ramme og sin indre troværdighed. Men derfra får den sig samlet fint op til en udmærket slutning, der slår en passende sløjfe på begivenhederne. Og "The Hangover" bliver aldrig skæmmet af den plathed, som mange moderne amerikanske komedier lider under. Eller jo, det handler om en polterabend, så selvfølgelig er den plat ... som regel bare på den gode måde.
De tre hovedroller er skuespillere, som egentlig er bedst kendt fra tv-serier eller standup-shows, men alle tre leverer varen her. Bradley Cooper som slængets glatte, selvsikre førerhund, Ed Helms som en småneurotisk tandlæge, der er helt nede under tøflen derhjemme - og ikke mindst Zach Galifianakis, der får et klart gennembrud som den kommende svoger, der tydeligvis ikke er helt normal. Det kræver stort komisk talent at sige spacy replikker så overbevisende, som han gør det.
"The Hangover" var en klar positiv overraskelse for mig. Det er en amerikansk mainstream-komedie, men en virkelig velskrevet og vellavet én af slagsen, som underholder stort, selv om den bevæger sig inden for et forudsigeligt univers. Den er fandeme sjov!
28/07-2009
