Prawn's Blues
5.0
Here be SPOILERS!
Ikke siden store klassikere som Alien (1979) eller The Thing (1982) er jeg blevet så positivt overrasket over en film, der behandler fremmede væseners ankomst til Jorden.¨
20 år efter, at deres rumskib ankom til jorden, er de såkaldte "prawns" blevet afskåret fra omverdenen i et slum-område lidt udenfor Johannesburg i Sydafrika. Beboerne er dog ikke så begejstrede for de nye livsformer, og 20 år efter beslutter MNu (Mult-National-Union) at "flytte" området ca. 200 km væk.
I spidsen for operationen står den lettere bøvede Wikus, der skal sørge for at få rumvæsenerne til at underskrive deres egen udsættelse. Situationen bliver dog tilspidset, da Wikus bliver offer for et middel, der langsomt, men sikkert forvandler ham til en af væsenerne. Nu må han flygte langt ind i District 9, hvor han langsomt får øjnene op for, hvor rædselsfuldt det er at være en "prawn".
Neill Blomkamp og Peter Jackson brillierer med denne effektive science fiction film. Filmen er løst baseret på instruktørens egen opvækst under Apartheid i Sydafrika, og der drages da også flere paralleller til netop dette.
Filmen åbner nærmest som en dokumentar, og man bliver introduceret for den overordnede historie via. overrumplende kamerature, skrækbilleder og rapporter fra øjenvidner. Denne start er både forvirrende og nødvendig, men heldigvis finder filmen sit tempo, når den overordnede historie om Wikus kommer i centrum.
Det der virkelig gør District 9 til en oplevelse er hvor kompromisløst hele filmen er skildret. Vi holder med og sympatiserer for rumvæsenerne i denne film, når man ser hvorledes de bliver behandlet. De ønsker blot hjælp, men vi gider ikke involvere os med dem. Det er en "os" og "dem" fortælling hele vejen igennem. Når vi endelig får besøg af fremmede, beslutter vi os blot for at smide dem i interningslejre og håber på, at vi aldrig nogensinde kommer til at høre fra dem igen. Aldrig har en science-fiction film været så tæt på vores egen dagligdag!
Action er der også at finde i filmen og specielt filmens sidste halve time er utrolig intens og neglebidende, hvor blodet flyder, mens filmen nærmer sig sin opløftende, omend sørgelige og åbne slutning.
Filmen er lavet for beskedne $30 millioner, men de er brugt godt. CGI-rumvæsenerne er dygtigt lavet, samtidig med at der bliver holdt en vis distance, så computeranimationen aldrig bliver for tydelig.
Det er utroligt befriende at se en moden science-fiction film fra en instruktør, der tør at lade sit noget tåbelige præmis udfolde sig helt naturligt, og derfor bliver filmen aldrig grinagtig eller pinlig, selvom der ganske vist er et par meget sorthumoristiske øjeblikke, som det hører sig til i en Peter Jackson-produktion.
Skuespillerne består af ukendte, hvilket yderligere forstærker troværdighedsgarantien og specielt den nervøst udseende Sharlto Copley udfylder rollen som Wikus til perfektion.
Neill Blomkamp har givet os en stor instruktørdebut, og det er rart at vide, at der stadig er instruktører derude, der prøver at lave genrefilm med en smule substans frem for bulder og brag.
Ikke siden store klassikere som Alien (1979) eller The Thing (1982) er jeg blevet så positivt overrasket over en film, der behandler fremmede væseners ankomst til Jorden.¨
20 år efter, at deres rumskib ankom til jorden, er de såkaldte "prawns" blevet afskåret fra omverdenen i et slum-område lidt udenfor Johannesburg i Sydafrika. Beboerne er dog ikke så begejstrede for de nye livsformer, og 20 år efter beslutter MNu (Mult-National-Union) at "flytte" området ca. 200 km væk.
I spidsen for operationen står den lettere bøvede Wikus, der skal sørge for at få rumvæsenerne til at underskrive deres egen udsættelse. Situationen bliver dog tilspidset, da Wikus bliver offer for et middel, der langsomt, men sikkert forvandler ham til en af væsenerne. Nu må han flygte langt ind i District 9, hvor han langsomt får øjnene op for, hvor rædselsfuldt det er at være en "prawn".
Neill Blomkamp og Peter Jackson brillierer med denne effektive science fiction film. Filmen er løst baseret på instruktørens egen opvækst under Apartheid i Sydafrika, og der drages da også flere paralleller til netop dette.
Filmen åbner nærmest som en dokumentar, og man bliver introduceret for den overordnede historie via. overrumplende kamerature, skrækbilleder og rapporter fra øjenvidner. Denne start er både forvirrende og nødvendig, men heldigvis finder filmen sit tempo, når den overordnede historie om Wikus kommer i centrum.
Det der virkelig gør District 9 til en oplevelse er hvor kompromisløst hele filmen er skildret. Vi holder med og sympatiserer for rumvæsenerne i denne film, når man ser hvorledes de bliver behandlet. De ønsker blot hjælp, men vi gider ikke involvere os med dem. Det er en "os" og "dem" fortælling hele vejen igennem. Når vi endelig får besøg af fremmede, beslutter vi os blot for at smide dem i interningslejre og håber på, at vi aldrig nogensinde kommer til at høre fra dem igen. Aldrig har en science-fiction film været så tæt på vores egen dagligdag!
Action er der også at finde i filmen og specielt filmens sidste halve time er utrolig intens og neglebidende, hvor blodet flyder, mens filmen nærmer sig sin opløftende, omend sørgelige og åbne slutning.
Filmen er lavet for beskedne $30 millioner, men de er brugt godt. CGI-rumvæsenerne er dygtigt lavet, samtidig med at der bliver holdt en vis distance, så computeranimationen aldrig bliver for tydelig.
Det er utroligt befriende at se en moden science-fiction film fra en instruktør, der tør at lade sit noget tåbelige præmis udfolde sig helt naturligt, og derfor bliver filmen aldrig grinagtig eller pinlig, selvom der ganske vist er et par meget sorthumoristiske øjeblikke, som det hører sig til i en Peter Jackson-produktion.
Skuespillerne består af ukendte, hvilket yderligere forstærker troværdighedsgarantien og specielt den nervøst udseende Sharlto Copley udfylder rollen som Wikus til perfektion.
Neill Blomkamp har givet os en stor instruktørdebut, og det er rart at vide, at der stadig er instruktører derude, der prøver at lave genrefilm med en smule substans frem for bulder og brag.
18/08-2009
