Filmnørden anmelder Inglourious Basterds
2.0
Jeg elsker Quentin Tarantino. Jeg mener, jeg ELSKER Quentin Tarantino. Jeg ELSKER samtlige film han har lavet. Hver eneste gang jeg har sat mig i biografen, har mit hoved bogstaveligt talt været ved at eksplodere af forventning - et fysiologisk stunt, som Tarantino selv sikkert ville ha' elsket at se eller vise. Ikke en eneste af hans film har skuffet mig. Hver og en har de en særlig plads i mit film-bibliotek og de får sjældent lov at stå og samle støv. Jeg ELSKER Quentin Tarantino... men jeg HADER Inglourious Basterds!
På nuværende tidspunkt ved I godt hvad denne film lover: En røvsparkende omgang action, der følger en gruppe sygeligt blodtørstige allierede soldater af jødisk afstamning, der hver især får til opgave at torturere, smadre og skalpere 200 nazister hver. Så er der også noget med en pige der ejer en biograf i Frankrig, som har et horn i siden på nazisterne, men det er en sidehistorie. Så YESSØR! Rul filmen, skru op for lyden og lad mig bade i nazi-blod og skraldgrine af Tarantinos voldfede evne til at opbygge nervepirrende spænding!
Efter 10 minutter: Wow, det er en lang åbningscene og hvor er dialogen fed!
Efter 20 minutter: Ah! The Basterds! De ser lidt renskurede ud, men de er helt sikkert nogle nådesløse dræbemaskiner.
Efter 40 minutter: Ham nazi-gutten der hele tiden er på lærredet er sgu' en god skuespiller, men... hvor er The Basterds?
Efter 50 minutter: Ok, så hende pigen der hader nazister møder en nazist der prøver at score hende. Kæft hvor de snakker. Og hvor er The Basterds???
Efter 70 minutter: Hvad fanden er det her? Der er masser af nazister, men indtil videre har jeg kun observeret 1 skalpering. Og nu sidder nazisterne og leger en eller anden latterligt gætteleg. Og hvor ÉR THE BASTERDS??? Skal de ikke igennem ca. 1600 skalperinger samlet? De må få travlt i filmens sidste halvdel.
Efter 80 minutter: Jøsses... Det virker som om Tarantino er mere vild med sine nazister end sine Basterds. KOM NU BASTERDS! I KAN NÅ DET ENDNU!
Efter 90 minutter: HOLD NU KÆFT OG SKYD!... WHAT?!? Er det ikke Mike Myers? Ej, nu er det nok!
Efter 100 minutter: Er det en joke det her?... Bliver jeg holdt for nar?... Filmen skulle sgu' da handle om de der Basterds, men indtil videre har de været på lærredet i samlet 5 minutter... Det ér en Tarantino-film det her, ik'?
Efter 110 minutter: Hvem er det? Nå, så han er en Basterd. Javel ja. Ham har jeg ikke set før... SJOVT NOK! For pokker hvor Tarantino elsker nazister...
Efter 120 minutter: Endelig! Lidt spænding OG action... Nej, nej, NEJ! I skulle jo ikke bare brænde dem op! I skulle torturere og nedgøre og lege med nazisterne!
Efter 130 minutter: Sluk nu for det bras. Jeg vil hjem...
Ok, så ovenstående beskrivelse af det følelsesmæssig register jeg spillede på mens jeg så denne film er måske lidt overdrevet, men når jeg tænker tilbage på oplevelsen, huskes den sådan. En stor, lang, gnavende skuffelse, der bliver større, længere og mere gnavende, jo længere tid man ser på den. Ja, Tarantino er stadig Tarantino. Dialogen er der. De fede karakterer er der. De flotte billeder er der. Den aparte musik er der. Det hele er der, pånær... THE BASTERDS!!!!!!
Lad mig samle tankerne et øjeblik. Hold da op er underlig anmeldelse jeg har skrevet. Dyb indånding... og pust ud...
Jeg er skuffet. Jeg er meget, meget skuffet. Denne film handler ikke om en flok allierede soldater på jagt efter nazister. Den handler om nazister. Godt og vel 75 % af filmen er fyldt med nazister der snakker, spiller, diskuterer, drikker og hygger sig. Det er i mine øjne et bizart og forskruet fokus, som Tarantino lægger på sin historie og det ødelægger fornøjelsen. Historien er god. Skuespillerne er gode. Det hele er der, men det bliver ødelagt, ganske enkelt fordi at filmen ikke holder hvad den lover.
Nu ta'r jeg en tudekiks og går ind og ser Kill Bill 1 og 2. Godnat og sov godt.
P.s. Jeg blev bedt om at skrive en kommentar til Tarantinos folk i London, efter at ha' set filmen. Jeg skrev følgende:
I’m afraid to say I was disappointed with this movie. I’m a great Tarantino-fan and he’s never let me down in the past, but this is very far off the mark, as far as what I was expecting. I had hoped for a no holds barred action-blast. Instead I got a sequence of rather inconsequential scenes, dedicated to Tarantinos love of conversation and (apparently) Nazis. At the end of the movie, I knew far more about the various Nazi characters, than the actual main characters of Aldo, the Basterds and Shoshanna and as a consequence, the fate of the Nazis meant more to me, than that of the main characters. And with a running time of well over two hours, surprisingly little actually happens in this movie. I’m VERY sorry to say, that this is not a movie I will be endorsing.
Update: Peters nedenstående kommentar mindede mig om en meget vigtig pointe jeg glemte at få med i anmeldelsen. Denne abnorme skuffelse jeg føler, er naturligvis kun på grund af forventninger. Meget store og meget specifikke forventninger. Det er jeg helt og holdent klar over. Derfor ligger min kritik slet ikke så meget på Tarantinos skuldre, som på hans marketingsfolk, for hvis jeg går i biffen og er overbevist om at jeg skal følger en håndfuld allierede soldater der smadrer sig vej gennem Europa, så er det fordi trailers og nyheder fra filmen, har givet mig den idé. Så er det fordi marketingsfolkene mener at hyggesnakkende nazister ikke sælger billetter - det gør 200 skalperinger.
Filmnørdens karakter:
S-K-Å-F-F-E-T-!!!
http://www.filmnoerden.com/
På nuværende tidspunkt ved I godt hvad denne film lover: En røvsparkende omgang action, der følger en gruppe sygeligt blodtørstige allierede soldater af jødisk afstamning, der hver især får til opgave at torturere, smadre og skalpere 200 nazister hver. Så er der også noget med en pige der ejer en biograf i Frankrig, som har et horn i siden på nazisterne, men det er en sidehistorie. Så YESSØR! Rul filmen, skru op for lyden og lad mig bade i nazi-blod og skraldgrine af Tarantinos voldfede evne til at opbygge nervepirrende spænding!
Efter 10 minutter: Wow, det er en lang åbningscene og hvor er dialogen fed!
Efter 20 minutter: Ah! The Basterds! De ser lidt renskurede ud, men de er helt sikkert nogle nådesløse dræbemaskiner.
Efter 40 minutter: Ham nazi-gutten der hele tiden er på lærredet er sgu' en god skuespiller, men... hvor er The Basterds?
Efter 50 minutter: Ok, så hende pigen der hader nazister møder en nazist der prøver at score hende. Kæft hvor de snakker. Og hvor er The Basterds???
Efter 70 minutter: Hvad fanden er det her? Der er masser af nazister, men indtil videre har jeg kun observeret 1 skalpering. Og nu sidder nazisterne og leger en eller anden latterligt gætteleg. Og hvor ÉR THE BASTERDS??? Skal de ikke igennem ca. 1600 skalperinger samlet? De må få travlt i filmens sidste halvdel.
Efter 80 minutter: Jøsses... Det virker som om Tarantino er mere vild med sine nazister end sine Basterds. KOM NU BASTERDS! I KAN NÅ DET ENDNU!
Efter 90 minutter: HOLD NU KÆFT OG SKYD!... WHAT?!? Er det ikke Mike Myers? Ej, nu er det nok!
Efter 100 minutter: Er det en joke det her?... Bliver jeg holdt for nar?... Filmen skulle sgu' da handle om de der Basterds, men indtil videre har de været på lærredet i samlet 5 minutter... Det ér en Tarantino-film det her, ik'?
Efter 110 minutter: Hvem er det? Nå, så han er en Basterd. Javel ja. Ham har jeg ikke set før... SJOVT NOK! For pokker hvor Tarantino elsker nazister...
Efter 120 minutter: Endelig! Lidt spænding OG action... Nej, nej, NEJ! I skulle jo ikke bare brænde dem op! I skulle torturere og nedgøre og lege med nazisterne!
Efter 130 minutter: Sluk nu for det bras. Jeg vil hjem...
Ok, så ovenstående beskrivelse af det følelsesmæssig register jeg spillede på mens jeg så denne film er måske lidt overdrevet, men når jeg tænker tilbage på oplevelsen, huskes den sådan. En stor, lang, gnavende skuffelse, der bliver større, længere og mere gnavende, jo længere tid man ser på den. Ja, Tarantino er stadig Tarantino. Dialogen er der. De fede karakterer er der. De flotte billeder er der. Den aparte musik er der. Det hele er der, pånær... THE BASTERDS!!!!!!
Lad mig samle tankerne et øjeblik. Hold da op er underlig anmeldelse jeg har skrevet. Dyb indånding... og pust ud...
Jeg er skuffet. Jeg er meget, meget skuffet. Denne film handler ikke om en flok allierede soldater på jagt efter nazister. Den handler om nazister. Godt og vel 75 % af filmen er fyldt med nazister der snakker, spiller, diskuterer, drikker og hygger sig. Det er i mine øjne et bizart og forskruet fokus, som Tarantino lægger på sin historie og det ødelægger fornøjelsen. Historien er god. Skuespillerne er gode. Det hele er der, men det bliver ødelagt, ganske enkelt fordi at filmen ikke holder hvad den lover.
Nu ta'r jeg en tudekiks og går ind og ser Kill Bill 1 og 2. Godnat og sov godt.
P.s. Jeg blev bedt om at skrive en kommentar til Tarantinos folk i London, efter at ha' set filmen. Jeg skrev følgende:
I’m afraid to say I was disappointed with this movie. I’m a great Tarantino-fan and he’s never let me down in the past, but this is very far off the mark, as far as what I was expecting. I had hoped for a no holds barred action-blast. Instead I got a sequence of rather inconsequential scenes, dedicated to Tarantinos love of conversation and (apparently) Nazis. At the end of the movie, I knew far more about the various Nazi characters, than the actual main characters of Aldo, the Basterds and Shoshanna and as a consequence, the fate of the Nazis meant more to me, than that of the main characters. And with a running time of well over two hours, surprisingly little actually happens in this movie. I’m VERY sorry to say, that this is not a movie I will be endorsing.
Update: Peters nedenstående kommentar mindede mig om en meget vigtig pointe jeg glemte at få med i anmeldelsen. Denne abnorme skuffelse jeg føler, er naturligvis kun på grund af forventninger. Meget store og meget specifikke forventninger. Det er jeg helt og holdent klar over. Derfor ligger min kritik slet ikke så meget på Tarantinos skuldre, som på hans marketingsfolk, for hvis jeg går i biffen og er overbevist om at jeg skal følger en håndfuld allierede soldater der smadrer sig vej gennem Europa, så er det fordi trailers og nyheder fra filmen, har givet mig den idé. Så er det fordi marketingsfolkene mener at hyggesnakkende nazister ikke sælger billetter - det gør 200 skalperinger.
Filmnørdens karakter:
S-K-Å-F-F-E-T-!!!
http://www.filmnoerden.com/
30/08-2009
