En karakterløs flaske

I 1976 arrangerede en britisk vinekspert og -butiksejer en blindsmagning uden for Paris. Primært franske eksperter vurderede franske og californiske vine, og til alles overraskelse vandt de amerikanske opkomlinge. Og det var ét af skridtene på vejen mod, at Frankrig mistede sin anseelse som verdens urørligt bedste vinland.

Det kan jeg godt forstå, at nogen har fundet på at lave en film om, og den debuterende forfatter-instruktør Randall Miller har da også lavet en gylden casting af Alan Rickman som manden bag blindsmagningen. Rickman er rigtig fin som den småarrogante vinsnob, der virker helt malplaceret blandt bonderøvene i datidens Napa Valley. Så hvis "Bottle Shock" bare havde handlet om Rickmans jagt på de bedste californiske vine og selve blindsmagningen, kunne det være blevet en glimrende lille komedie.

Men desværre glider Rickman mere og mere ud af filmen, efterhånden som Miller lader Chris Pine overtage hovedrollen. Han spiller den festglade søn af en idealistisk vinbonde, og fra at handle om kultursammenstød og snobberi flytter "Bottle Shock" fokus til en stereotyp far-søn-konflikt og en påklistret romance, hvor Pine og hans bedste ven begge er interesseret i gårdens nye elev. Og det er alt sammen fuldstændig ligegyldigt, fladt og dybt forudsigeligt på den kedsomme måde.

"Bottle Shock" har nogle ingredienser, som der sagtens kunne være kommet en god film ud af. Men bortset fra Rickmans fine rolle byder den kun på et halvdårligt skrevet, uvedkommende og mestendels usjovt forsøg på at lave feelgood.