Filmnørden anmelder The Hurt Locker
5.0
Der er et grundelement i The Hurt Locker, der er lige så enkelt som det er genialt. Spændingsfilm har måske en enkel nervepirrende scene, hvor helten skal demontere en bombe. Sveden pibler frem, pulsen stiger og tiden tikker ned. Når han det? Springer hele lortet i luften om lidt? Skal han klippe den røde eller den grønne ledning? Det er en klassisk scene, der går igen i ekstremt mange film af den simple årsag, at den er møg effektiv. Så længe filmen er af overvejende god kvalitet, er det svært ikke at bide på adrenalin-krogen i sådan en scene. Især hvis der er en reel risiko for, at helten faktisk ikke når det.
Hvor simpelt og genialt er det så ikke lige, at lave en film, der KUN består af sådanne scener? Efter min mening er det Einstein-genialt! Jeg ved ikke hvem der har fået idéen, men han/hun fortjener et klap på skulderen og en kold fadøl.
Men hvordan skruer man dog en film sammen, hvor bombe-demonterings-scene efter bombe-demonterings-scene ikke går hen at bliver trivielt? Hvis man starter som The Hurt Locker, er man i hvert fald på rette spor. Man starter nemlig med at vise en bombe-demontering der IKKE går godt og så får man en relativt kendt skuespiller til at foretage den fatale gerning - i dette tilfælde Guy Pearce. Så lærer publikum: 1. at bomberne i denne film ikke altid bliver demonteret og 2. at ingen er sikre på at overleve. Det er en perfekt start på en perfekt film... ja, jeg sagde perfekt!
Sgt. William James er ekspert i demontering af alle slags bomber. Han har efter eget udsagn demonteret over 800, hvilket også røber lidt om, hvor stor en del af sit liv han har tilbragt i krig. James bliver bragt ind som erstatning for lederen af et demonteringshold i Baghdad, hvis øverstkommanderende får blæst livet ud af sig i første scene. At James har demonteret over 800 bomber uden at klippe en forkert ledning over, er også tegn på hans umiddelbare talent for jobbet. Man føler sig som udgangspunkt sikker i hans hænder. Det gør hans to nye kolleger også, men lidt efter lidt går det op for dem (og os) at James er på vej ud på et sidespor. James er nemlig afhængig af adrenalin-kicks. Hver gang han ankommer til en ny potentielt dødsensfarlig situation, gør han lige lidt esktra for at skrue op for spændingen. For hver bombe holdet beordres til at demontere, bliver det mere og mere tydeligt, at James i bogstavelig forstand er til større og større fare for sig selv og sine omgivelser.
Se, dét er et simpelt og genialt plot, men som er tilfældet med alle simple og geniale plot, så skal de udføres ordentligt, før de virker. Her vender jeg tilbage til et ord jeg brugte før: perfekt - for det er netop hvad The Hurt Locker er i alle henseender. Skuespillerne, især hovedrolleindehaveren Jeremy Renner (som du måske genkender fra 28 Weeks Later), spiller blændende og alle formår at opretholde en skræmmende realisme. Derudover er The Hurt Locker rigtigt lækkert filmet og den er ikke bange for at bruge opsigtsvækkende teknikker, såsom ekstrem solwmotion, men aldrig til en sådan grad, at det stjæler fokus eller ødelægger fornemmelsen af realisme.
Og her må instruktøren Kathryn Bigelow på banen. For det første er det opsigtsvækkende, at det er en kvinde der står bag denne krigsfilm. For det andet har hun præsteret at skabe en film, der både er gribende realistisk og spækket med tilfredsstillende action. Hun har med andre ord lavet en intelligent actionfilm, hvor der altid er en god og realistisk grund til en eksplosion eller en skudduel. Resultatet er en film der stiller selv den værste tørst efter spænding og action, men som samtidig får publikum til en gennemtænke selve filmens emne: krig og hvad krig kan gøre ved dens overlevende deltagere. Faktisk opsummeres hele filmens egentlige tema, i det citat der som det første toner frem på lærredet: War is a drug.
Men selvom denne film unægteligt vil fremprovokere nogle tanker hos sine tilskuere, så er grunden til at du lytter efter, ikke filmens indhold - det er filmens form. Det er nemlig selve bombe-demonterings-scenerne der tilspidser din opmærksomhed og får dig til at sidde ret op og ned i biografsædet med MEGET svedige hænder. Igen og igen bruger The Hurt Locker sit vigtigste våben overfor dig - uvisheden. Når han at demontere bomben? Hvorfor står der en iraker 100 m. væk og filmer? Hvorfor er der en bil på vej i rasende fart mod Sgt. James? Hvad finder han for enden af den ledningen han er igang med at grave op af jorden? I hver scene er der et hav af usikre elementer i spil, hvilket igen og igen vil give dig nogle af årets bedste adrenalin-kicks. Og her bliver tingene rigtigt geniale, for pludselig afspejler din oplevelse af filmen sig i den oplevelse James har af krigen. Det er skide spændende og selv om du ved at det er møg farligt, vil du egentlig gerne ha' én til bombe-scene.
Nu har der jo i det sidste årti været en stormflod af film om USA i krig og hver har haft sin egen agenda. Enten er det en løftet pegefinger om, at krig er noget skidt (Redacted, Lions For Lambs, Syriana) eller at krig er herre-sejt (The Kingdom, Black Hawk Down, Tears Of The Sun). The Hurt Locker formår utroligt nok ikke at vælge side i denne ideologiske diskussion. Det er helt og holdent op til tilskuerens moral og overbevisning, at beslutte om krig er en del af løsningen eller problemet. Igen: genialt!
Men har jeg virkelig ikke noget dårligt at sige om The Hurt Locker? Helt ærligt, nej - det har jeg faktisk ikke. Til gengæld kunne jeg ha' haft mere godt at sige, for jeg kan nemlig ikke gi' den seks stjerner. The Hurt Locker er ikke mere end den prøver at være. Det er et ekstremt elskværdigt karaktertræk ved filmen, for guderne skal vide at de danske biografer ofte får besøg af film, der er store i kæften, men som ikke kan holde halvdelen af hvad de lover. Men netop fordi The Hurt Locker ikke prøver at springe sine egne grænser, kan den aldrig levere den skelsættende og overraskende oplevelse, som en seks-stjernes film efter min mening skal. Tilgengæld er de fem stjerner den får ekstra store, for det her, har for min personlige mening, været en af årets absolut bedste filmoplevelser og det siger ikke så lidt.
Filmnørdens karakter:
Ganske enkelt en perfekt film!
http://www.filmnoerden.com/
Hvor simpelt og genialt er det så ikke lige, at lave en film, der KUN består af sådanne scener? Efter min mening er det Einstein-genialt! Jeg ved ikke hvem der har fået idéen, men han/hun fortjener et klap på skulderen og en kold fadøl.
Men hvordan skruer man dog en film sammen, hvor bombe-demonterings-scene efter bombe-demonterings-scene ikke går hen at bliver trivielt? Hvis man starter som The Hurt Locker, er man i hvert fald på rette spor. Man starter nemlig med at vise en bombe-demontering der IKKE går godt og så får man en relativt kendt skuespiller til at foretage den fatale gerning - i dette tilfælde Guy Pearce. Så lærer publikum: 1. at bomberne i denne film ikke altid bliver demonteret og 2. at ingen er sikre på at overleve. Det er en perfekt start på en perfekt film... ja, jeg sagde perfekt!
Sgt. William James er ekspert i demontering af alle slags bomber. Han har efter eget udsagn demonteret over 800, hvilket også røber lidt om, hvor stor en del af sit liv han har tilbragt i krig. James bliver bragt ind som erstatning for lederen af et demonteringshold i Baghdad, hvis øverstkommanderende får blæst livet ud af sig i første scene. At James har demonteret over 800 bomber uden at klippe en forkert ledning over, er også tegn på hans umiddelbare talent for jobbet. Man føler sig som udgangspunkt sikker i hans hænder. Det gør hans to nye kolleger også, men lidt efter lidt går det op for dem (og os) at James er på vej ud på et sidespor. James er nemlig afhængig af adrenalin-kicks. Hver gang han ankommer til en ny potentielt dødsensfarlig situation, gør han lige lidt esktra for at skrue op for spændingen. For hver bombe holdet beordres til at demontere, bliver det mere og mere tydeligt, at James i bogstavelig forstand er til større og større fare for sig selv og sine omgivelser.
Se, dét er et simpelt og genialt plot, men som er tilfældet med alle simple og geniale plot, så skal de udføres ordentligt, før de virker. Her vender jeg tilbage til et ord jeg brugte før: perfekt - for det er netop hvad The Hurt Locker er i alle henseender. Skuespillerne, især hovedrolleindehaveren Jeremy Renner (som du måske genkender fra 28 Weeks Later), spiller blændende og alle formår at opretholde en skræmmende realisme. Derudover er The Hurt Locker rigtigt lækkert filmet og den er ikke bange for at bruge opsigtsvækkende teknikker, såsom ekstrem solwmotion, men aldrig til en sådan grad, at det stjæler fokus eller ødelægger fornemmelsen af realisme.
Og her må instruktøren Kathryn Bigelow på banen. For det første er det opsigtsvækkende, at det er en kvinde der står bag denne krigsfilm. For det andet har hun præsteret at skabe en film, der både er gribende realistisk og spækket med tilfredsstillende action. Hun har med andre ord lavet en intelligent actionfilm, hvor der altid er en god og realistisk grund til en eksplosion eller en skudduel. Resultatet er en film der stiller selv den værste tørst efter spænding og action, men som samtidig får publikum til en gennemtænke selve filmens emne: krig og hvad krig kan gøre ved dens overlevende deltagere. Faktisk opsummeres hele filmens egentlige tema, i det citat der som det første toner frem på lærredet: War is a drug.
Men selvom denne film unægteligt vil fremprovokere nogle tanker hos sine tilskuere, så er grunden til at du lytter efter, ikke filmens indhold - det er filmens form. Det er nemlig selve bombe-demonterings-scenerne der tilspidser din opmærksomhed og får dig til at sidde ret op og ned i biografsædet med MEGET svedige hænder. Igen og igen bruger The Hurt Locker sit vigtigste våben overfor dig - uvisheden. Når han at demontere bomben? Hvorfor står der en iraker 100 m. væk og filmer? Hvorfor er der en bil på vej i rasende fart mod Sgt. James? Hvad finder han for enden af den ledningen han er igang med at grave op af jorden? I hver scene er der et hav af usikre elementer i spil, hvilket igen og igen vil give dig nogle af årets bedste adrenalin-kicks. Og her bliver tingene rigtigt geniale, for pludselig afspejler din oplevelse af filmen sig i den oplevelse James har af krigen. Det er skide spændende og selv om du ved at det er møg farligt, vil du egentlig gerne ha' én til bombe-scene.
Nu har der jo i det sidste årti været en stormflod af film om USA i krig og hver har haft sin egen agenda. Enten er det en løftet pegefinger om, at krig er noget skidt (Redacted, Lions For Lambs, Syriana) eller at krig er herre-sejt (The Kingdom, Black Hawk Down, Tears Of The Sun). The Hurt Locker formår utroligt nok ikke at vælge side i denne ideologiske diskussion. Det er helt og holdent op til tilskuerens moral og overbevisning, at beslutte om krig er en del af løsningen eller problemet. Igen: genialt!
Men har jeg virkelig ikke noget dårligt at sige om The Hurt Locker? Helt ærligt, nej - det har jeg faktisk ikke. Til gengæld kunne jeg ha' haft mere godt at sige, for jeg kan nemlig ikke gi' den seks stjerner. The Hurt Locker er ikke mere end den prøver at være. Det er et ekstremt elskværdigt karaktertræk ved filmen, for guderne skal vide at de danske biografer ofte får besøg af film, der er store i kæften, men som ikke kan holde halvdelen af hvad de lover. Men netop fordi The Hurt Locker ikke prøver at springe sine egne grænser, kan den aldrig levere den skelsættende og overraskende oplevelse, som en seks-stjernes film efter min mening skal. Tilgengæld er de fem stjerner den får ekstra store, for det her, har for min personlige mening, været en af årets absolut bedste filmoplevelser og det siger ikke så lidt.
Filmnørdens karakter:
Ganske enkelt en perfekt film!
http://www.filmnoerden.com/
04/09-2009
