Ad Pommern til mod friheden

4.0
Michael Noer’s glimrende dokumentar, ’De vilde hjerter’, er et friskt studium i 12 unges mænd rejse ind i sig selv og hinanden. Der er noget selvransagende over deres heroiske knallerttogt mod Pommern og noget oprigtigt, som man bare ikke finder i andre film.

Det er den kærlige jagt på den absolutte frihed, flugten fra den irriterende stressede hverdag, men først og fremmest et åbenlyst oprør mod de forventninger, samfundet stiller dem.

Under filmen siger den ene af gutterne, der går under aliasset Præst, at turen for ham, er den sidste krampetrækning til at give den fuldt æde i den vilde ungdoms håndtag.

”For jeg kan sgu ikke holde til det mere. Jeg er smadret”, indrømmer Præst, i en af de mange terapeutiske og filosofiske samtaler knallertslænget har.

Man skulle egentlig tro, at filmens store styrke lå i de tolv gutters livskloge ord og overvejelser omkring deres liv. Men dette er ikke umiddelbart tilfældet.

Filmens styrke ligger i de sympatiske skitseringer af tolv gutter på hver sin knallert, der som en symbolsk tog rider derud af på landevejene med regnen silende ned over dem.

Når for eksempel en har motordefekt og resten af gruppen holder ind og venter på ham. Eller når en hjælper en anden med en dårlig negl.

Det er nemlig her, at deres stærke broderbånd ses kraftigst. I de små enkelte sympatiske klip.

”Jeg kan godt se det vovede i, at vi stiller vores venskab op på en piedestal.” siger Sølle, under en af de mange aftener foran lejrbålet. En klager om navnet på deres fællesskab, De Vilde Hjerter; ”at det er en fucking latterlig kliche”.

Og det er her man aner, at de tolv mænd har fælles mål med turen. Slængets præsident, vil hellere sidder og sippe øl i sig i rundkreds, mens man diskuterer og filosoferer over livet, mens andre hellere vil gribe den absolutte frihed og vandrer talrige byer nøgne rundt.

I virkeligheden er de jo blot tolv unge drenge, der lige giver sig selv et sidste pusterum før voksenlivet, ansvaret og alt det usjove kommer buldrende. Og det forsøg er i sig selv utroligt sympatisk at stifte bekendtskab med.

Selvom man måske ønsker, at der kunne prikkes lidt mere til hjertet, så er ’De vilde hjerte’ en vild, fornøjelig og ikke mindst herlig livserfaring at få, om 12 unge mænd der på knallerten finder hinanden og Pommern.
De vilde hjerter