Lidt ligegyldig

3.0
Det er en stort opsat krigsfilm, men den mangler meget for også at være en stor film. Flotte scener, men man har svært ved at følge med i krigsscenerne og man har ikke en anelse om hvem som er hvem når de slås indbyrdes. Her kunne de lære meget af fx Troja og andre storfilm. Her er man ikke et øjeblik i tvivl om hvem som er hvem.

De glemmer også i den grad at give os overblik af hvordan de enkelte hære står og hvordan det går i det store altafgørende slag. Pludselig så er det bare afgjort uden man har haft en chance for at være enig i at det nu også var den vej det gik...

Handlingen er ufattelig enkel og man savner at komme tættere på og få mere indblik. Fokus har været på at sætte det hele stort op med nogle stort anlagte slag, men meget er glemt og det ender med at være en film man ser og glemmer igen lige så hurtig. Det blev desværre til en ligegyldig film.

peewee har desværre ret i meget selv om han overdriver og kun giver 1 stjerne.
The Battle of Red Cliff