"War is a drug"
5.0
'War is a drug', står der i starten af "The Hurt Locker", der handler om en gruppe amerikanske bomberyddere i Bagdad, som i starten af filmen får en ny delingsfører. Deres job er primært at uskadeliggøre de forskellige former for bombefælder, som de irakiske oprørere lægger ud.
Temaet om krig som narkotikum står krystalklart i hovedpersonen, den nye delingsfører, som har været af sted flere gange før og er blevet afhængig af at få sit adrenalin-kick - så meget, at han også sætter andres liv på spil. Han spilles fremragende af Jeremy Renner, der her får et stort gennembrud som karakterskuespiller. "The Hurt Locker" indeholder en klar pointe om, at krig ødelægger soldaterne psykisk - enten bliver de gung-ho-crazy ligesom Renner, eller også bryder de bare sammen.
Samtidig er filmen en fascinerende frøperspektiv-skildring af soldaternes oplevelser i Bagdads gader. Gennemsyret af en sitrende spænding, som først og fremmest mindede mig om den franske klassiker "Frygtens pris". Den handlede om nitroglycerin-transporter, og her har man fuldstændig samme følelse af, at alt kan ryge i luften når som helst. Fordi bombefælderne er virkelig luskede, og man aldrig ved, hvor der står en mand med en fjernudløser.
På det punkt har filmen så også sin største svaghed, for den giver et gennemført ensidigt billede af de usynlige modstandere som snedige, onde, hensynsløse bombemænd, der ikke skyr nogen midler. Men det giver så også en forståelse for, hvorfor soldaterne ender med at være hysterisk paranoide over for den civilbefolkning, de egentlig skal forestille at beskytte.
Filmen bliver kun så spændende, fordi den - på et relativt lille budget - er enormt overbevisende udført. Filmet med håndholdt kamera i støvede arabiske gader, med vilde panoreringer, hurtige klip og nærbilleder, der får én til at føle sig i bomberyddernes sko. Og det øger selvsagt følelsen af realisme, at det er relativt ukendte navne, der spiller hovedrollerne. Faktisk bryder det illusionen en smule, da Ralph Fiennes pludselig dukker op som britisk elitesoldat.
Instruktør Kathryn Bigelow er meget svingende i sit output, som går fra originalt og fremragende ("Near Dark") til decideret ringe ("Blue Steel"). Her er hun absolut i den gode ende med en krigsfilm, der både er møgspændende og møginteressant. Jeg bliver ikke overrasket, hvis "The Hurt Locker" får en håndfuld Oscar-nomineringer efter nytår.
Temaet om krig som narkotikum står krystalklart i hovedpersonen, den nye delingsfører, som har været af sted flere gange før og er blevet afhængig af at få sit adrenalin-kick - så meget, at han også sætter andres liv på spil. Han spilles fremragende af Jeremy Renner, der her får et stort gennembrud som karakterskuespiller. "The Hurt Locker" indeholder en klar pointe om, at krig ødelægger soldaterne psykisk - enten bliver de gung-ho-crazy ligesom Renner, eller også bryder de bare sammen.
Samtidig er filmen en fascinerende frøperspektiv-skildring af soldaternes oplevelser i Bagdads gader. Gennemsyret af en sitrende spænding, som først og fremmest mindede mig om den franske klassiker "Frygtens pris". Den handlede om nitroglycerin-transporter, og her har man fuldstændig samme følelse af, at alt kan ryge i luften når som helst. Fordi bombefælderne er virkelig luskede, og man aldrig ved, hvor der står en mand med en fjernudløser.
På det punkt har filmen så også sin største svaghed, for den giver et gennemført ensidigt billede af de usynlige modstandere som snedige, onde, hensynsløse bombemænd, der ikke skyr nogen midler. Men det giver så også en forståelse for, hvorfor soldaterne ender med at være hysterisk paranoide over for den civilbefolkning, de egentlig skal forestille at beskytte.
Filmen bliver kun så spændende, fordi den - på et relativt lille budget - er enormt overbevisende udført. Filmet med håndholdt kamera i støvede arabiske gader, med vilde panoreringer, hurtige klip og nærbilleder, der får én til at føle sig i bomberyddernes sko. Og det øger selvsagt følelsen af realisme, at det er relativt ukendte navne, der spiller hovedrollerne. Faktisk bryder det illusionen en smule, da Ralph Fiennes pludselig dukker op som britisk elitesoldat.
Instruktør Kathryn Bigelow er meget svingende i sit output, som går fra originalt og fremragende ("Near Dark") til decideret ringe ("Blue Steel"). Her er hun absolut i den gode ende med en krigsfilm, der både er møgspændende og møginteressant. Jeg bliver ikke overrasket, hvis "The Hurt Locker" får en håndfuld Oscar-nomineringer efter nytår.
29/09-2009
