I see dead people
3.0
Måske har "Den Sjette Sans" startet en hel bølge af metafysiske thrillers. I hvert fald blander "Livsfarlig Frekvens" også en følsom historie om kontakt mellem døde og levende mennesker med et effektivt krimiplot.
Science fiction fås ikke kun som high tech med aluminium-rumskibe og Matrix-solbriller. Den fås også i garageversionen som i "Livsfarlig Frekvens", hvor en gammel kortbølgeradio pludselig skaber forbindelse tredive år tilbage i tiden.
Radioen er John Sullivans (Jim Caviezel). Han har arvet den efter sin brandmandsfar, som døde i en brand, da John var seks år gammel. Radioen er pakket ned i en kasse sammen med farens andre ting, men en dag, hvor nordlyset bølger over Queens i New York og skaber forandringer i atmosfæren, tager John radioen frem, og pludselig er der hul igennem til faren (Dennis Quaid) tilbage i 1969.
Sådan lyder den kamel, man skal sluge i starten af "Livsfarlig Frekvens". Men hvis man kan det, udvikler historien sig herefter til en solid, stærk og effektiv krimi. For John skal selvfølgelig forsøge at redde sin far fra den ulykke, som kostede ham livet. Tilfældigvis er der i farens tid kun to dage til uheldet vil ske, og John skynder sig derfor at fortælle sin far, hvad der gik galt. Men så snart de begynder at ændre på fortiden, ændrer Johns nutid sig også, og først da bryder helvede løs. Pludselig er både Johns far og mor i fare, og snart ændrer den nye fortid så meget på Johns nutid, at også han får uoverskuelige problemer.
Gammeldags helte
Under krimiplottet, som rummer både seriemorder og korrupte politifolk, er "Livsfarlig Frekvens" en gammeldags, moralsk Hollywoodfilm om hverdagens helte. Johns far, Frank, er nemlig indbegrebet af hyggelig maskulinitet, komplet med slidt læderjakke og skævt smil. Han er den romantiske ægtemand, der svinger sin kone til en Elvis-plade, når han kommer hjem fra arbejde, og den rare far, som spiller baseball med sin søn i haven og lærer ham at køre på cykel.
Faktisk er Frank så overjordisk sød, god og handlekraftig, at filmen ind imellem bliver svær at tage alvorligt. Især da Frank får replikken, at USA bliver holdt sammen af tre ting: Forfatningen, rock'n'roll og baseball.
Filmen hylder både kernefamilien og nogle gammeldags mande- og kvinderoller, og det er egentlig utroligt med så mange myter i omløb, at instruktøren, Gregory Hoblit, får en velfungerende fortælling ud af det. Men det gør han.
Redskabet er skamløshed. "Livsfarlig Frekvens" har nemlig ikke en gnist af ironisk distance til de myter, den mudderbader i. Faktisk tror filmen selv på, at de gammeldags moralværdier, den prædiker, kan sige os en helt masse i dag. Og selv om man som denne anmelder ikke mener, de kan, ender instruktørens selvsikkerhed med at tage stikket hjem.
Omhyggelige detaljer
"Livsfarlig Frekvens" er sikkert lavet. Man mærker, at Toby Emmerichs manuskript, som slår et utal af krøller undervejs, er grundigt gennemarbejdet, og der er mange fine detaljer i miljøbeskrivelserne. Især Dennis Quaid laster sin figur med charme, men alle spillere tilfører varme og liv, selv trods påtagede Queens-dialekter. "Livsfarlig Frekvens" er som en pose blandet slik, perfekt til en søndag aften.
Science fiction fås ikke kun som high tech med aluminium-rumskibe og Matrix-solbriller. Den fås også i garageversionen som i "Livsfarlig Frekvens", hvor en gammel kortbølgeradio pludselig skaber forbindelse tredive år tilbage i tiden.
Radioen er John Sullivans (Jim Caviezel). Han har arvet den efter sin brandmandsfar, som døde i en brand, da John var seks år gammel. Radioen er pakket ned i en kasse sammen med farens andre ting, men en dag, hvor nordlyset bølger over Queens i New York og skaber forandringer i atmosfæren, tager John radioen frem, og pludselig er der hul igennem til faren (Dennis Quaid) tilbage i 1969.
Sådan lyder den kamel, man skal sluge i starten af "Livsfarlig Frekvens". Men hvis man kan det, udvikler historien sig herefter til en solid, stærk og effektiv krimi. For John skal selvfølgelig forsøge at redde sin far fra den ulykke, som kostede ham livet. Tilfældigvis er der i farens tid kun to dage til uheldet vil ske, og John skynder sig derfor at fortælle sin far, hvad der gik galt. Men så snart de begynder at ændre på fortiden, ændrer Johns nutid sig også, og først da bryder helvede løs. Pludselig er både Johns far og mor i fare, og snart ændrer den nye fortid så meget på Johns nutid, at også han får uoverskuelige problemer.
Gammeldags helte
Under krimiplottet, som rummer både seriemorder og korrupte politifolk, er "Livsfarlig Frekvens" en gammeldags, moralsk Hollywoodfilm om hverdagens helte. Johns far, Frank, er nemlig indbegrebet af hyggelig maskulinitet, komplet med slidt læderjakke og skævt smil. Han er den romantiske ægtemand, der svinger sin kone til en Elvis-plade, når han kommer hjem fra arbejde, og den rare far, som spiller baseball med sin søn i haven og lærer ham at køre på cykel.
Faktisk er Frank så overjordisk sød, god og handlekraftig, at filmen ind imellem bliver svær at tage alvorligt. Især da Frank får replikken, at USA bliver holdt sammen af tre ting: Forfatningen, rock'n'roll og baseball.
Filmen hylder både kernefamilien og nogle gammeldags mande- og kvinderoller, og det er egentlig utroligt med så mange myter i omløb, at instruktøren, Gregory Hoblit, får en velfungerende fortælling ud af det. Men det gør han.
Redskabet er skamløshed. "Livsfarlig Frekvens" har nemlig ikke en gnist af ironisk distance til de myter, den mudderbader i. Faktisk tror filmen selv på, at de gammeldags moralværdier, den prædiker, kan sige os en helt masse i dag. Og selv om man som denne anmelder ikke mener, de kan, ender instruktørens selvsikkerhed med at tage stikket hjem.
Omhyggelige detaljer
"Livsfarlig Frekvens" er sikkert lavet. Man mærker, at Toby Emmerichs manuskript, som slår et utal af krøller undervejs, er grundigt gennemarbejdet, og der er mange fine detaljer i miljøbeskrivelserne. Især Dennis Quaid laster sin figur med charme, men alle spillere tilfører varme og liv, selv trods påtagede Queens-dialekter. "Livsfarlig Frekvens" er som en pose blandet slik, perfekt til en søndag aften.
19/11-2018
