Filmnørden anmelder: Monsterjægerne

Så er der dømt børnefoder til ungerne i efterårsferien. To timers stensikker paralysering af de sukkerhøje rollinger, mens mor og far kan ta' sig en blunder i biografens mørke.

En flok børn påtager sig opgaven som spøgelsesjægere, efter morfaren til den ene, afslører at han gemmer et farligt skyggemonster i kælderen. Ved hjælp af et glimrende narativt tre-spring, lykkes det manuskriptet at lukke spøgelset ud og udstyre ungerne med larmende, spøgelsesbekæmpende udstyr. Skyggemonstret er dog ikke så let at se, for det svæver ikke bare rundt og siger bø. Næ, det besætter folk og får dem til at blive hæmningsløse tossehoveder, der bøvser, prutter, kysser og gør alt det som voksne bare ikke plejer. Som sagt, timers underholdning til over-gearede feriebørn.

Nu skal jeg være den sidste til at tale ondt om prutter, for der findes vist ikke en kropsfunktion, der har suppleret mig med så meget underholdning gennem årenene, som den klassiske tarmudluftning. Alligevel kan jeg ikke i ramme alvor anbefale denne film til børn. Den er simpelthen for plat. Mængden af gennemtyggede klichéer som man slæbes igennem i denne film er næsten uoverkommelig og der er absolut intet nyt under solen. Som en audio-visuel spændetrøje til hyperaktivt afkom, kan filmen varmt anbefales, men det bliver en kold i dag i helvede, før end jeg mener denne kvalitet alene, er opskriften på en god børnefilm. Det betyder ikke at børn ikke vil elske den, for det vil de. Jeg ville nok bare hellere grave en god klassiker frem, såsom E.T. eller for den sags skyld Ghostbusters, der sagtens kan tryllebinde ungerne, i stedet for denne omgang tyndbenede, leflende, uoriginale pladder.

Filmnørdens karakter:
Gammel, muggen sodavand på nye flasker

http://www.filmnoerden.com/