Filmnørden anmelder: Ved Verdens Ende
3.0
Ved Verdens Ende er en unik sammenblanding af grovkornet, dansk humor og humør, med et buldrende action-eventyr af internationalt format. Filmen handler om den selvbedragende og socialt undertrykte psykolog Adrian, der bliver kommanderet til Indonesien, for at interviewe og profilere en mystisk dansker ved navn Severin Gertsen, der er fængslet for mordene på et helt TV-hold. Severin påstår at han er 129 år gammel og har holdt sig i live så længe, ved at spise bladene fra en helt særlig blomst ude i junglen. TV-holdet opsøgte ham i junglen og var dermed en trussel mod ham og Hedvig (som han kalder sin blomst) og derfor måtte de dø. Han er jo tydeligvis ikke helt rask, hvilket det heller ikke tager Adrian særligt lang tid at forstå. Problemet er, at der er mange folk der tror på Severin, deriblandt en mafia-boss der vil gøre alt for at få fingre i denne særlige blomst. Inden længe er Adrian selv endt i Indonesisk fængsel, kun for pludselig at ende i en blodig flugt sammen med Severin og Adrians standhaftige assistent, Beate. Så går den vilde skattejagt (bogstaveligt talt), da det umage trekløver begiver sig ud i junglen i forsøget på at finde Hedvig, med både skydegale mafia-folk og endnu mere skydegale indonesiske soldater i hælene.
Dette er en underholdende film - ingen tvivl om det. Det er ikke svært at se, at denne film er skrevet af Anders Thomas Jensen, for man genkender let den sædvanlige grænseoverskridende humor, som han også gør flittigt brug af i film som I Kina Spiser De Hunde, De Grønne Slagtere og Sprængfarlig Bombe. Her bliver hverken sparet på verbal eller bogstavelig krudt og respekten for menneskeliv er på et minimum, mens hele marmeladen krydres med kluk-værdige one-liners og god komisk timing fra skuespillerne. Helt ekstreme situationer gerne involverende mord og blod, bliver sat i et unikt perspektiv, gennem en humoristisk og jordbunden synsvinkel, der om noget virker ærke-dansk. Tag denne velkendte formular og bland den op med et hæsblæsende action-eventyr med tydelig Indiana-inspiration og du har Ved Verdens Ende.
Filmen er et interessant forsøg, der på sin vis lykkes. Ja, den er rimelig sjov. Ja, den er rimeligt underholdende. Men hvad vil denne film egentlig? Er den andet end et stilistisk eksperiment der prøver at bevise sit eksistensgrundlag ved at få sit publikum til at grine? Efter min mening, nej. Det betyder derfor ikke at den ikke er underholdende, men at den kunne ha' været så meget mere, end bare en sjov blanding af sort, fortærsket, ærke-dansk humor og bragende action og eventyr. Instruktør Thomas Villum Jensen forsøger med vold og magt (og lidt mere vold) at fremtvinge den umiskendelige Indiana Jones-følelse, kun for at pille den ned med skarp dansk humor. Ind i mellem sjovt, men indholdsløst.
Der skal dog sendes masser af roser til Thomas og hans skuespillere og resten af filmholdet. Den er flot fotograferet, spækket med action og gode præstationer fra skuespillerne. Især Birgitte Hjort Sørensen fortjener ros for hendes præstation som den standhaftige assistent Beate, der viser sig at ha' større og større ben i næsen, selvom det er en yderst taknemmelig rolle. Kun de lidt fesne computer-effekter trækker ned i den tekniske fornøjelse.
Alligevel sidder jeg tilbage med en underlig tom fornemmelse. Filmen er jo spækket med action og vildt eventyr og virkeligt gode grin og det lykkes nogenlunde, at blande de to meget forskellige genrer. Men hvorfor dog ikke bruge den bro det nu lykkes at bygge mellem genrene til noget interessant? Højst sandsynligt fordi broen i sig selv har været en meget stor og krævende opgave at stable på benene. Et krævende stykke arbejde, uden tvivl, men et stykke arbejde der i sidste ende ikke bruges til andet, end at lokke en håndfuld gode grin ud af publikum - og det er da hverken eventyrlystent eller spængfarligt.
Når alt dette overkomplicerede snak så endelig er sagt, så er Ved Verdens Ende stadig en sjov film, der nok skal holde dit smil bred, mens du kværner popcorn og gurgler cola i din lokale bif. Derudover tror jeg aldrig der er affyret flere skud i en dansk spillefilm og det fortjener da også lidt drengerøvs-anerkendelse. Den prøver ikke at være andet end et sjovt action-eventyr og på den konto leverer filmen det den skal. Gid den for pokker da bare havde prøvet, at være noget mere!
Filmnørdens karakter:
Underholdende, eksotiske og i sidste ende tomme kalorier.
http://www.filmnoerden.com/
Dette er en underholdende film - ingen tvivl om det. Det er ikke svært at se, at denne film er skrevet af Anders Thomas Jensen, for man genkender let den sædvanlige grænseoverskridende humor, som han også gør flittigt brug af i film som I Kina Spiser De Hunde, De Grønne Slagtere og Sprængfarlig Bombe. Her bliver hverken sparet på verbal eller bogstavelig krudt og respekten for menneskeliv er på et minimum, mens hele marmeladen krydres med kluk-værdige one-liners og god komisk timing fra skuespillerne. Helt ekstreme situationer gerne involverende mord og blod, bliver sat i et unikt perspektiv, gennem en humoristisk og jordbunden synsvinkel, der om noget virker ærke-dansk. Tag denne velkendte formular og bland den op med et hæsblæsende action-eventyr med tydelig Indiana-inspiration og du har Ved Verdens Ende.
Filmen er et interessant forsøg, der på sin vis lykkes. Ja, den er rimelig sjov. Ja, den er rimeligt underholdende. Men hvad vil denne film egentlig? Er den andet end et stilistisk eksperiment der prøver at bevise sit eksistensgrundlag ved at få sit publikum til at grine? Efter min mening, nej. Det betyder derfor ikke at den ikke er underholdende, men at den kunne ha' været så meget mere, end bare en sjov blanding af sort, fortærsket, ærke-dansk humor og bragende action og eventyr. Instruktør Thomas Villum Jensen forsøger med vold og magt (og lidt mere vold) at fremtvinge den umiskendelige Indiana Jones-følelse, kun for at pille den ned med skarp dansk humor. Ind i mellem sjovt, men indholdsløst.
Der skal dog sendes masser af roser til Thomas og hans skuespillere og resten af filmholdet. Den er flot fotograferet, spækket med action og gode præstationer fra skuespillerne. Især Birgitte Hjort Sørensen fortjener ros for hendes præstation som den standhaftige assistent Beate, der viser sig at ha' større og større ben i næsen, selvom det er en yderst taknemmelig rolle. Kun de lidt fesne computer-effekter trækker ned i den tekniske fornøjelse.
Alligevel sidder jeg tilbage med en underlig tom fornemmelse. Filmen er jo spækket med action og vildt eventyr og virkeligt gode grin og det lykkes nogenlunde, at blande de to meget forskellige genrer. Men hvorfor dog ikke bruge den bro det nu lykkes at bygge mellem genrene til noget interessant? Højst sandsynligt fordi broen i sig selv har været en meget stor og krævende opgave at stable på benene. Et krævende stykke arbejde, uden tvivl, men et stykke arbejde der i sidste ende ikke bruges til andet, end at lokke en håndfuld gode grin ud af publikum - og det er da hverken eventyrlystent eller spængfarligt.
Når alt dette overkomplicerede snak så endelig er sagt, så er Ved Verdens Ende stadig en sjov film, der nok skal holde dit smil bred, mens du kværner popcorn og gurgler cola i din lokale bif. Derudover tror jeg aldrig der er affyret flere skud i en dansk spillefilm og det fortjener da også lidt drengerøvs-anerkendelse. Den prøver ikke at være andet end et sjovt action-eventyr og på den konto leverer filmen det den skal. Gid den for pokker da bare havde prøvet, at være noget mere!
Filmnørdens karakter:
Underholdende, eksotiske og i sidste ende tomme kalorier.
http://www.filmnoerden.com/
09/10-2009
