God, men med visse svagheder

4.0
God film der supplerer bøgerne i høj grad. Jeg så den sammen med min kone (som opgav bøgerne halvvejs igennem etteren) og filmen fungerede på forskellige planer for os begge. Overordnede set synes jeg at det var en superspændende historie. Hvis man kender forløbet i forvejen var det medrivende og informativt at få en mere personlig vinkling på begivenhederne. Desværre sker det, efter min mening, desværre på bekostning af overblikket. Jeg synes selv at de kollager/iscenesættelser med iscenesatte røverier etc. fjernede fokus for dét som reelt var filmens fokus; nemlig søgningen på den personlig tilgivelse. Generelt tror jeg at filmen ville have været stærkere af enten at fokusere på enten fortællingen om historien (med billeder+profiler af de bærende medlemmer) eller at fraskrive sig sin journalistiske/dokumentariske linie og behandle den personlige sjælelindring helhjertiget. Men det ændrer ikke ved at filmen står som et vellavet monument om et emnet (radikaliseringen af medborgere) der er evigt aktuelt.
Blekingegadebanden