Historier der keder
1.0
"Urban Legend" er endnu en "gyser-splatterfilm" om storbarmede unge m/k, der bliver fanget i deres egne historier med dødeligt udgang både for dem selv og for publikum
Vi ved godt, at en fjer kan blive til fem høns. Vi ved også godt, at vandrehistorien om den amerikanske dame, der tørrede sin kat i mikroovnen ikke er sand. Men er der alligevel ikke et gran sandhed i dem, og skete der ikke noget lignende lige rundt omkring hjørnet?
I filmen "Urban Legend - historier, der dræber" får de mest makabre vandrehistorier sit eget blodige liv, da en studerende fra USAs sikreste universitet Pendleton taber hovedet i sin bil. Og snart følger flere efter. Hvilket dog ikke påvirker flertallet af de studerende, hvis - i øvrigt minimale - tankevirksomhed styres af deres underliv. Men Natalie (Alicia Witt) fatter mistanke, og skolens Woodward og Bernstein-klon Paul (Jared Leto) lugter tryksværtens berømmelse forude. Sammen dykker de ned i universitetets egen vandrehistorie om massemord på kollegiegangen, der netop i de dage fejrer 25 års jubilæum. Og langsomt tegner der sig et mønster.
Professor Krueger
Selveste Freddy Krueger alias Robert Englund spiller rollen som professoren, der underviser disse småtbegavede storbrystede studiner m/k i vandrehistoriernes grusomhed. Og dermed følger "Urban Legend" mønstret fra "Scream 1 & 2" og "I know what you did last summer". Filmen vil utroligt gerne skabe en postmoderne meta-fortælling, hvor historien om historierne glider sammen med virkeligheden, men det er grænseløst forudsigeligt.
Filmen formår aldrig rigtig at blive uhyggeligt, og den spiller på overraskelsens chok-effekt ledsaget af den særlige gyserfilmslyd, der lyder som en blanding af et pivende falsk strygeorkester og en kniv på en tallerken. Det får måske publikum til at hoppe i sædet, men det giver ikke klamme hænder og koldsved.
Dræbende kedsommeligt
"Urban Legend" er ganske forudsigelig. Selv forsøgene på at lave overraskende vendinger i historien er set så mange gange før, at det er blevet til klichéer. Som udgangspunkt er historien god, men splatter og regnvåde gader gør ingen sommer - og heller ingen gyserfilm. Filmen spiller på elementer hentet fra gyser og detektivgenren, og søger også at inddrage den blindgyde-stemning, som kendetegner Film Noir. Men skuespillerne er ikke i stand til at spænde over de mange registre. Og personerne bliver så flade, at de nærmest bliver gennemsigtige og glider i et med de gotiske universitetsbygninger. Og til sidst ender det hele i splatter. Det er måske historier, der dræber, for personerne i filmen, men for publikum er det bare dræbende kedsommeligt
Vi ved godt, at en fjer kan blive til fem høns. Vi ved også godt, at vandrehistorien om den amerikanske dame, der tørrede sin kat i mikroovnen ikke er sand. Men er der alligevel ikke et gran sandhed i dem, og skete der ikke noget lignende lige rundt omkring hjørnet?
I filmen "Urban Legend - historier, der dræber" får de mest makabre vandrehistorier sit eget blodige liv, da en studerende fra USAs sikreste universitet Pendleton taber hovedet i sin bil. Og snart følger flere efter. Hvilket dog ikke påvirker flertallet af de studerende, hvis - i øvrigt minimale - tankevirksomhed styres af deres underliv. Men Natalie (Alicia Witt) fatter mistanke, og skolens Woodward og Bernstein-klon Paul (Jared Leto) lugter tryksværtens berømmelse forude. Sammen dykker de ned i universitetets egen vandrehistorie om massemord på kollegiegangen, der netop i de dage fejrer 25 års jubilæum. Og langsomt tegner der sig et mønster.
Professor Krueger
Selveste Freddy Krueger alias Robert Englund spiller rollen som professoren, der underviser disse småtbegavede storbrystede studiner m/k i vandrehistoriernes grusomhed. Og dermed følger "Urban Legend" mønstret fra "Scream 1 & 2" og "I know what you did last summer". Filmen vil utroligt gerne skabe en postmoderne meta-fortælling, hvor historien om historierne glider sammen med virkeligheden, men det er grænseløst forudsigeligt.
Filmen formår aldrig rigtig at blive uhyggeligt, og den spiller på overraskelsens chok-effekt ledsaget af den særlige gyserfilmslyd, der lyder som en blanding af et pivende falsk strygeorkester og en kniv på en tallerken. Det får måske publikum til at hoppe i sædet, men det giver ikke klamme hænder og koldsved.
Dræbende kedsommeligt
"Urban Legend" er ganske forudsigelig. Selv forsøgene på at lave overraskende vendinger i historien er set så mange gange før, at det er blevet til klichéer. Som udgangspunkt er historien god, men splatter og regnvåde gader gør ingen sommer - og heller ingen gyserfilm. Filmen spiller på elementer hentet fra gyser og detektivgenren, og søger også at inddrage den blindgyde-stemning, som kendetegner Film Noir. Men skuespillerne er ikke i stand til at spænde over de mange registre. Og personerne bliver så flade, at de nærmest bliver gennemsigtige og glider i et med de gotiske universitetsbygninger. Og til sidst ender det hele i splatter. Det er måske historier, der dræber, for personerne i filmen, men for publikum er det bare dræbende kedsommeligt
19/11-2018
