Ikke op på Pixars topniveau

Pixars nyeste hit handler om at turde gå på eventyr. Hovedpersonen er 78-årige Carl Fredericksen, der vegeterer i sit lille byhus og savner sin kone. Men hans hus er i vejen for en storentreprenør, så da Carl bliver presset, beslutter han sig for at opfylde sin og konens gamle drøm om at udforske Sydamerika. Ved hjælp af en enorm mængde balloner får han sat huset i luften og sætter kursen sydpå - med en irriterende spejderdreng som blind passager.

Historien i "Up" er sød og vedkommende. Gamle Carl er sur, men elskelig, og man kommer hele turen rundt i følelsesregistret med ham, efterhånden som han liver op og får stedt konens spøgelse til hvile. Samtidig bliver der naturligvis stille og roligt bygget et fint forhold op mellem gamlingen og spejderdrengen - hvor de fleste vil kunne genkende noget fra relationer mellem bedsteforældre og børnebørn.

Filmens begynder især fantastisk. Det absolutte højdepunkt er en fremragende montage, der på kort tid uden ord skildrer hele Carls lange liv sammen med hans elskede Ellie. Men efter huset er landet i Sydamerika, synes jeg desværre, at "Up" taber lidt kadence. Filmens anden del er ikke nær så sprudlende, historien bliver mindre vedkommende, der bliver kogt lidt for meget suppe på sjove bipersoner og detaljer, og den visuelle humor kører vist på rutinen. Så filmen bliver lidt træg og lidt for lang inden den selvsagt søde slutning.

"Up" er morsom, sød, charmerende og på alle måder fin underholdning. Alligevel sad jeg med en fornemmelse af, at den ikke var helt så flot og ikke helt så vanvittigt kreativ, som når Pixar er i højeste gear. Lidt mere et pleaser-produkt, så Hayao Miyazakis "Porco Rosso" er stadig min favorit-animationsfilm om at gribe eventyret. Men en Pixar-film i lidt lavere gear er selvfølgelig stadig bedre end de fleste andre animationsfilm.