Helvedes teenagepiger
4.0
"Hell is a teenage girl", står der i starten af "Jennifer's Body", som er en kombination af horror- og high school-film tilsat et godt skud sort humor.
Filmens to hovedpersoner er bedsteveninder og klassekammerater i den lokale high school i en lille by ved navn Devil's Kettle. Da et indierockband giver koncert i den lokale bar, tager de to begejstret derud, men det viser sig, at indierockerne kun har bevæget sig så langt ud på landet for at finde en jomfru, de kan ofre til Satan i deres jagt på berømmelse. De bortfører én af veninderne, men ritualet går galt, så hun bliver forvandlet til en dæmon og begynder at spise skolens drenge. Og det er naturligvis kun veninden, som får mistanke om, hvem der står bag de brutale mord.
"Jennifer's Body" lyder garanteret som en slamfilm. Og det er den da også - i stil og indpakning er det her en B-horrorfilm med alle de klassiske exploitation-træk. Men den er lavet med et stort glimt i øjet, baseret på et velfungerende manuskript af Diablo Cody (som vandt en Oscar for "Juno").
Kernen i "Jennifer's Body" er de to veninders tætte venskab, som begynder at gå i stykker i denne fase af deres liv. Jennifer, der bliver til en dæmon, er den superlækre over-cheerleader, som bruger sin seksualitet aggressivt, mens veninden Needy er en usikker bogorm, som Jennifer mest af alt bruger til at træde på. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, hvem af de to filmen holder med, og man jubler glad med, når Needy til sidst finder ud af, at hun må tage hobbykniven i den anden hånd og selv tage affære over for sin dominerende veninde.
Codys manuskript er kantet og morsomt, især med mange gode one-liners, der åbenlyst refererer ud af filmens ramme til teenageliv og ungdomskultur generelt. "Jennifer's Body" er dog lige på nippet til at blive for selvbevidst og smart, men generelt holder Karyn Kusamas stilfulde instruktion den fint på sporet. Det er én af den slags film, som man enten kan stemple som over-the-top eller lade sig rive med og nyde det indforståede univers. Jeg valgte det sidste - og syntes i øvrigt også, det var fedt at se et eksempel på, at en Hollywood-film kan have kvinder som de primære drivkræfter, uden at resultatet partout skal være sødt og romantisk.
Filmen fungerer så også, fordi de to hovedroller leverer varen i alt andet end sød og romantisk stil. Rollen som Jennifer er som skabt til Megan Fox, der tydeligvis har haft en fest med at spille overdrevet slutty sexdæmon og überbitch. Men filmens største overraskelse er Amanda Seyfried, der er virkelig god som Needy - en mere nørdet og mindre sød rolle, end jeg tidligere har set hende i.
Jeg så "Jennifer's Body" til Palads' Halloween-arrangement. Den var oprindelig sat til dansk premiere her i efteråret, men blev pillet af programmet, efter den ikke fik den forventede succes i USA. Så det ser ud til, at den ikke kommer i dansk biografdistribution - hvilket er synd, for den kan mere end de fleste teen-horrorfilm.
Filmens to hovedpersoner er bedsteveninder og klassekammerater i den lokale high school i en lille by ved navn Devil's Kettle. Da et indierockband giver koncert i den lokale bar, tager de to begejstret derud, men det viser sig, at indierockerne kun har bevæget sig så langt ud på landet for at finde en jomfru, de kan ofre til Satan i deres jagt på berømmelse. De bortfører én af veninderne, men ritualet går galt, så hun bliver forvandlet til en dæmon og begynder at spise skolens drenge. Og det er naturligvis kun veninden, som får mistanke om, hvem der står bag de brutale mord.
"Jennifer's Body" lyder garanteret som en slamfilm. Og det er den da også - i stil og indpakning er det her en B-horrorfilm med alle de klassiske exploitation-træk. Men den er lavet med et stort glimt i øjet, baseret på et velfungerende manuskript af Diablo Cody (som vandt en Oscar for "Juno").
Kernen i "Jennifer's Body" er de to veninders tætte venskab, som begynder at gå i stykker i denne fase af deres liv. Jennifer, der bliver til en dæmon, er den superlækre over-cheerleader, som bruger sin seksualitet aggressivt, mens veninden Needy er en usikker bogorm, som Jennifer mest af alt bruger til at træde på. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, hvem af de to filmen holder med, og man jubler glad med, når Needy til sidst finder ud af, at hun må tage hobbykniven i den anden hånd og selv tage affære over for sin dominerende veninde.
Codys manuskript er kantet og morsomt, især med mange gode one-liners, der åbenlyst refererer ud af filmens ramme til teenageliv og ungdomskultur generelt. "Jennifer's Body" er dog lige på nippet til at blive for selvbevidst og smart, men generelt holder Karyn Kusamas stilfulde instruktion den fint på sporet. Det er én af den slags film, som man enten kan stemple som over-the-top eller lade sig rive med og nyde det indforståede univers. Jeg valgte det sidste - og syntes i øvrigt også, det var fedt at se et eksempel på, at en Hollywood-film kan have kvinder som de primære drivkræfter, uden at resultatet partout skal være sødt og romantisk.
Filmen fungerer så også, fordi de to hovedroller leverer varen i alt andet end sød og romantisk stil. Rollen som Jennifer er som skabt til Megan Fox, der tydeligvis har haft en fest med at spille overdrevet slutty sexdæmon og überbitch. Men filmens største overraskelse er Amanda Seyfried, der er virkelig god som Needy - en mere nørdet og mindre sød rolle, end jeg tidligere har set hende i.
Jeg så "Jennifer's Body" til Palads' Halloween-arrangement. Den var oprindelig sat til dansk premiere her i efteråret, men blev pillet af programmet, efter den ikke fik den forventede succes i USA. Så det ser ud til, at den ikke kommer i dansk biografdistribution - hvilket er synd, for den kan mere end de fleste teen-horrorfilm.
01/11-2009
