Filmnørden anmelder Departures
5.0
Vent! Hvis du nu tror, at du ikke gider bruge tid på et japansk drama om bedemænd, så tro om igen, for du er nemlig på vej til at misse en af årets bedste film...
Daigo er cellist, men det orkester han er medlem af i Tokyo, bliver opløst. Han vælger at drage ud på landet med sin kæreste og bo i sin mors gamle hus. Han leder efter et job og tror han skal være agent på et rejsebureau, da han svarer på en annonce med titlen Departues (Afgange). Det viser sig imidlertid at være en annonce for et bedemandsfirma, lettere omformuleret for ikke at skræmme folk væk. Lønnen er enorm og hans chef og ene kollega er fine folk, men jobbet er til at begynde med ikke rart. Først da Daigo får øjnene op for, hvad de egentlig laver og hvor stor betydning det kan ha' for efterladte familiemedlemmer og venner, bliver hans interesse vækket. Han finder mening med livet i døden.
At se en film fra Japan, kan føles lidt som et se en film fra en fremmed planet. Det er meget muligt du kan genkende nogle temaer og nogle reaktionsmønstre, men i bund og grund har de fleste ikke noget indgående kendskab til det kulturelle grundlag filmen eller dens historie er baseret på. Det kan resultere i en del forvirring. Som eksempelvis den måde folk reagerer på, når de hører hvad Daigo, hovedpersonen i Departures, laver: han er bedemand. De bliver forfærdede. Daigos gamle skolekammerat beder sågar sin familie om, at ignorere Daigo, da de møder ham på gaden. Det er ganske enkelt fordi jobbet som bedemand (og døden i det hele taget) er stærkt tabubelagt i Japan. Hvis man eksempelvis rør en død person, er man "uren" - ergo er bedemænd nogle pokkers snavsede folk, i japanernes øjne.
Netop japanernes forhold til døden, er temaet i Departures, men eftersom døden er et ret universelt tema, er der også masser at identificere sig med, for en biografgænger fra den vestlige verden. Vi kan måske ikke genkende den stærke afsky overfor døden og de folk der arbejder med den, som japanere kan, men netop japanernes afstandstagen, kan være fascinerende at opleve og prøve at forstå. Faktisk giver filmen god anledning til at tænke videre over japenere og den japanske kultur. Du får lyst til at snakke om filmen når den er færdig og det er i dette tilfælde, et sundhedstegn.
Dette er en fascinerende film. Historien, skuespillet, temaet, kulturen og billederne er alle med til, at skabe en dybt betagende film. Med den begrænsede viden jeg har om japansk film, vil jeg mene at det er et ret aparte eksempel på en film fra dette land. For eksempel er skuespillet overvejende realistisk (uden det sædvanlige japanske overspil) og især de to skuespillere der danner par i hovedrollerne, er ekstremt gode. Og selvom du kan se slutningen komme på flere kilometers afstand, er den ikke desto mindre DYBT rørende. Eneste klage er den 3 minuter lange musik-sekvend i midten af filmen, der efter min mening skaber mere distance end nærkontakt til filmens ellers gribende stemning. Det gør den dog ikke mindre fortjent til at have vundet en Oscar for årets bedste udenlandske film 2009.
Filmnørdens karakter:
Underholdende, rørende og dybt fascinerende
http://www.filmnoerden.com/
Daigo er cellist, men det orkester han er medlem af i Tokyo, bliver opløst. Han vælger at drage ud på landet med sin kæreste og bo i sin mors gamle hus. Han leder efter et job og tror han skal være agent på et rejsebureau, da han svarer på en annonce med titlen Departues (Afgange). Det viser sig imidlertid at være en annonce for et bedemandsfirma, lettere omformuleret for ikke at skræmme folk væk. Lønnen er enorm og hans chef og ene kollega er fine folk, men jobbet er til at begynde med ikke rart. Først da Daigo får øjnene op for, hvad de egentlig laver og hvor stor betydning det kan ha' for efterladte familiemedlemmer og venner, bliver hans interesse vækket. Han finder mening med livet i døden.
At se en film fra Japan, kan føles lidt som et se en film fra en fremmed planet. Det er meget muligt du kan genkende nogle temaer og nogle reaktionsmønstre, men i bund og grund har de fleste ikke noget indgående kendskab til det kulturelle grundlag filmen eller dens historie er baseret på. Det kan resultere i en del forvirring. Som eksempelvis den måde folk reagerer på, når de hører hvad Daigo, hovedpersonen i Departures, laver: han er bedemand. De bliver forfærdede. Daigos gamle skolekammerat beder sågar sin familie om, at ignorere Daigo, da de møder ham på gaden. Det er ganske enkelt fordi jobbet som bedemand (og døden i det hele taget) er stærkt tabubelagt i Japan. Hvis man eksempelvis rør en død person, er man "uren" - ergo er bedemænd nogle pokkers snavsede folk, i japanernes øjne.
Netop japanernes forhold til døden, er temaet i Departures, men eftersom døden er et ret universelt tema, er der også masser at identificere sig med, for en biografgænger fra den vestlige verden. Vi kan måske ikke genkende den stærke afsky overfor døden og de folk der arbejder med den, som japanere kan, men netop japanernes afstandstagen, kan være fascinerende at opleve og prøve at forstå. Faktisk giver filmen god anledning til at tænke videre over japenere og den japanske kultur. Du får lyst til at snakke om filmen når den er færdig og det er i dette tilfælde, et sundhedstegn.
Dette er en fascinerende film. Historien, skuespillet, temaet, kulturen og billederne er alle med til, at skabe en dybt betagende film. Med den begrænsede viden jeg har om japansk film, vil jeg mene at det er et ret aparte eksempel på en film fra dette land. For eksempel er skuespillet overvejende realistisk (uden det sædvanlige japanske overspil) og især de to skuespillere der danner par i hovedrollerne, er ekstremt gode. Og selvom du kan se slutningen komme på flere kilometers afstand, er den ikke desto mindre DYBT rørende. Eneste klage er den 3 minuter lange musik-sekvend i midten af filmen, der efter min mening skaber mere distance end nærkontakt til filmens ellers gribende stemning. Det gør den dog ikke mindre fortjent til at have vundet en Oscar for årets bedste udenlandske film 2009.
Filmnørdens karakter:
Underholdende, rørende og dybt fascinerende
http://www.filmnoerden.com/
06/11-2009
