Dengang stedmor var ond...

Velmenende og til tider gode ideer drukner i alt for konstrueret og mekanisk gyser, der taber alt på jorden filmen igennem.

Filmen kredser sig om den purunge pige Anna (Emily Browning), der efter et ophold på den lukkede, vender tilbage til hendes barndomshjem sammen med hendes intektuelle forfatterfar (David Strathairn) og væmmelige kyniske stedmor, den lystne Rachel (Elizabeth Banks).
Glad stormer hun hendes far i møde, da han ankommer for at hente hende hjem efter endt ophold. Årsagen hertil skal findes i hendes mors død for rum tid tilbage. Den dødsyge mor døde i en kraftfuld brand-eksploation med datteren som vidne.
Da hun endelig vender hjem, styrer hun det giantiske hus igennem for at finde hendes søster Alex (Arielle Kebbel) - der imellemtiden er ude at svømme.
Hun finder søsteren og straks er på bølgelængde, og ubegribelig hurtige enige om at farens nye flame, den meget yngre og tidligere sygeplejelske for moderen, Rachel ikke har ren mel i posen. Herefter følger det helt store opklaringsarbejde om hvorvidt moderens død var en ulykke eller om det kunne tænkes at sygeplejelsken var involveret.

"The Uninvited" er produceret af de samme folk bag succeser som The Ring og Distrubia, og det kan man egentlig godt fornemme. Især The Ring danner grobund for massiv inspiration for denne film. Vel at mærke den japanske udgave. De spøgelser? (eller er de det) der optræder i "The Uninvited" kunne med sindsro optræde i hvilken typisk asiatisk middelvare-gyser med alt fra krybende væsen til knaglede lyde.
Spørgsmålet om hvorvidt der egentlig optræder spøgelser i denne film skal forblive i det uvisse. Unægtelig kan man drage en konklusion at der gør der, men igen kan man også stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det i det hele taget er noget som den unge Anna oplever i hendes i forvejen skrøbelige sind.

Filmen byder på få chokøjeblikke og en andelse blod, men hvor "The Uninvited" virker tabet momentet i filmens slutning, hvor vi får hele svineriet rullet ud. Her kommer sandheden frem og det viser sig hurtig at den tidligere sygeplejelske og nu-elskerinde helt er uden skyld i ulykken der dræbte hendes mor, for det var vitterlig en ulykke. Men her får man med alle tagenter på hvordan Rachel nu møder sin ende i den stærkt svækkede Anna, der tidligere er blevet bedøvet, men trods alt kan samle kræfterne til at sende Rachel over i det andet rige. Det er skuffende at filmen forsøger at sælge historien på en overraskende slutning fremfor at satse på almindelig uhygge.
Til gengæld vikles der også en seriemorder-historie ind i hele situationen, hvor det også viser sig at være noget som Anna forestiller sig. Der er godtnok en seriemorder på spil, men hun sidder sikkert på den lukkede, noget som man åbenbart ikke har informeret den lokale politichef om, da han virker total uvidende om dette.

Filmens skuespil er også skuffende. Elizabeth Banks er lige så mekanisk som filmen og David Straithirn er hensat til en birolle. Så det afhænger i det hele taget af de 2 unge piger Emily Browning og Arielle Kebbel. Historien vises primært fra Emily Brownings synsvinkel og hun er bestemt også den der klarer det bedst, lidt i selskab med Arielle Kebbel, der er utrolig billedskøn hele filmen igennem.

Nuvel - kritiske ord herfra, men det er ikke utænkeligt at filmen finder sit publikum. Den har et par chokscener og en spilletid der ikke virker afskrækkende, hvilket man heller ikke kan beskylde filmen for at være. Lørdag aften med cola og popcorn og i godt selskab med en massiv skare af sin omgangskreds,vil nok stå godt til denne film. TheMallrat vender dog tommelfingeren nedad i denne ombæring.