Mens vi venter på livet
5.0
Coen-brødrene har med ”A Serious Man” lavet den film, der bedst indkapsler deres mørke og sorthumoristiske verdenssyn.
Filmen åbner med en satirisk sekvens fra en yiddish-talende familie for et par hundrede år siden. Husbonden har fået lidt hjælp fra en rabbiner, der døde for tre år siden. Konen tror, eller måske ved, at det er et spøgelse, så hun stikker en kniv i hjertet på rabbineren. Rabbineren siger, at han ikke føler sig velkommen, så han går. Manden ved ikke, hvad han skal tro. Han er paf. Sådan er det at leve.
Når selve filmen begynder, er vi i USA i 1960erne hos en jødisk familie, hvor faren er en højtstående fysiklektor. ”Accepter mysteriet,” får hovedpersonen Larry Gopnik (Michael Stuhlbarg), da en sydkoreansk studerende blackmailer ham for at en bestikkelse, som Gopnik nægter at modtage. Det kan Gopnik ikke. Han følger reglerne i livet. Han er retskaffen og ydmyg.
Så da hustruen vil have en skilsmisse, da hun har fundet sig en ny elsker, bukker Gopnik hovedet og flytter på et motelværelse. På universitetet modtager fakultetet anonyme breve, der tilsviner Gopnik. Naboen forsøger at overtage hans side af haven. Det eneste hans børn ønsker af ham er penge og at rette antennen på taget, så de kan se b-film.
Gopnik er fortvivlet, men han har ikke mod til at gøre noget ved tingene. Han er fanget i en skærsild af opgivelse og brune 60er-farver. Han har mareridt, der altid slutter forfærdeligt. Til sidst forveksler han sine mareridt med sin virkelighed, der er lige så slem.
SPOILERS
Det er svært at skrive om ”A Serious Man” uden at forholde sig til slutningen, så here goes: ”A Serious Man” slutter brat og arbitrært. Døden er på vej. Men det er ikke en meningsløs slutning. Langt fra. Den sætter tingene i perspektiv: Alle Gopniks bekymringer har været små og meningsløse. Lige så meningsløse som sin søns bekymring for den lokale bølle. Der er desuden en del foreshadowing. Vi ser flere i filmen dø brat. Men de situationer forstår Gopnik ikke helt. Det eneste, han tænker på, er, hvordan han skal forholde sig til det. Han tænker ikke på sin egen død, og hvordan han selv bør leve livet. Han fortsætter med at være angst for livet, indtil han dør.
Deri er tragedien. Ikke i Gopniks død til sidst. Men i al mandens spild af liv og tid op til sin død.
Filmen åbner med en satirisk sekvens fra en yiddish-talende familie for et par hundrede år siden. Husbonden har fået lidt hjælp fra en rabbiner, der døde for tre år siden. Konen tror, eller måske ved, at det er et spøgelse, så hun stikker en kniv i hjertet på rabbineren. Rabbineren siger, at han ikke føler sig velkommen, så han går. Manden ved ikke, hvad han skal tro. Han er paf. Sådan er det at leve.
Når selve filmen begynder, er vi i USA i 1960erne hos en jødisk familie, hvor faren er en højtstående fysiklektor. ”Accepter mysteriet,” får hovedpersonen Larry Gopnik (Michael Stuhlbarg), da en sydkoreansk studerende blackmailer ham for at en bestikkelse, som Gopnik nægter at modtage. Det kan Gopnik ikke. Han følger reglerne i livet. Han er retskaffen og ydmyg.
Så da hustruen vil have en skilsmisse, da hun har fundet sig en ny elsker, bukker Gopnik hovedet og flytter på et motelværelse. På universitetet modtager fakultetet anonyme breve, der tilsviner Gopnik. Naboen forsøger at overtage hans side af haven. Det eneste hans børn ønsker af ham er penge og at rette antennen på taget, så de kan se b-film.
Gopnik er fortvivlet, men han har ikke mod til at gøre noget ved tingene. Han er fanget i en skærsild af opgivelse og brune 60er-farver. Han har mareridt, der altid slutter forfærdeligt. Til sidst forveksler han sine mareridt med sin virkelighed, der er lige så slem.
SPOILERS
Det er svært at skrive om ”A Serious Man” uden at forholde sig til slutningen, så here goes: ”A Serious Man” slutter brat og arbitrært. Døden er på vej. Men det er ikke en meningsløs slutning. Langt fra. Den sætter tingene i perspektiv: Alle Gopniks bekymringer har været små og meningsløse. Lige så meningsløse som sin søns bekymring for den lokale bølle. Der er desuden en del foreshadowing. Vi ser flere i filmen dø brat. Men de situationer forstår Gopnik ikke helt. Det eneste, han tænker på, er, hvordan han skal forholde sig til det. Han tænker ikke på sin egen død, og hvordan han selv bør leve livet. Han fortsætter med at være angst for livet, indtil han dør.
Deri er tragedien. Ikke i Gopniks død til sidst. Men i al mandens spild af liv og tid op til sin død.
14/12-2009
