"Drop that cocoon!"...
4.0
Sød, rørende, men også meget amerikansk science fiction-beretning, der rammer lige i hjertet på selv den hårdeste skeptikker.
Filmen kredser sig om en gruppe ældre mennesker, særligt personificeret af tre livsglade gutter, Art (Don Ameche), Ben (Wilford Brimley) og Joe (Hume Cronyn). Ofte sniger de ind hos naboen til deres alderdomshjem, for at "låne" deres swimmingpool, men da de en dag opdager en mængde pupper i poolen og dernæst bliver fyldt med livsenergi, så ser verdenen pludselig anerledes ud. Joe, der er kræftsyg, bliver helt helbredt og Art, charmerende og sjov, gør kur til hans store kærlighed. Alt dette skyldes pupperne, som rumvæsner fra en fjern planet har anbragt der, indtil de kan tage dem med hjem til deres egen hjemstavn. Rumvæsnerne har taget form af mennesker, men er i virkeligheden nogle særdeles illuminerende skabninger, der ved flere uheld viser sig for både en skibskaptajn (Steve Guttenberg) og de ældre pensionister, da de gemmer sig for dem i et skab.
Det hele går dog galt, da nyheden om en "ungdommens kilde" spreder sig og hele alderdomshjemmet styrter ud for at imødekomme denne kilde.
"Cocoon" fra 1985 er en hyggelig lille film om de store spørgsmål i livet. Navnligt når det kommer til alderdommen og kroppens forfald. Filmen opstiller det at være gammel og i livets efterår som uprægtet negativ, men når man pludselig bliver i stand til at gribe fat om fortidens ungdommelighed, så viser det sig at livet ikke er så træls alligevel. Vi kan dog ikke alle stole på venlige rumvæsner, når vi når denne høje alder, men tanken er dog alligevel befriende.
"Cocoon" er ultra-amerikansk. Meget politisk korrekt og den giver løfte om at vi alle kan leve i fred sammen, hvis vi bare behandler hinanden ordentligt. Tonen er behagelig og der lægges vægt på at filmen er for hele familien, både de voksne og de yngste.
I slægtskab med bla. "E.T.", der også var sentimental til det grænsende, men dog er en noget bedre film end "Cocoon".
Filmen er instrueret af ingen ringere end Ron Howard, der gik fra at være skuespiller i "Happy Days" til en meget dygtig filminstruktør, så hatten af for det.
Han har instrueret de ældre mennesker godt, og især de tre hovedrolleindehavere er velcastet og oplagte. I det hele taget er skuespillet fint, også fra den glimrende skuespiller, Brian Dennehy, der spiller leder-rumvæsnet, Walter?, samt den forvirret skibskaptajn, spillet af Steve Guttenberg i vanlig stil.
I det hele taget er "Cocoon" en fredelig oplevelse. Spørgsmålet om hvorvidt vi er alle i universet er stadigvæk ubesværet, men alligevel kan vi dog stadigvæk bryste os i at lave familievenlige, kompetente sci-fi-historier, der ikke gør en sjæl fortræd, så hvad enten det er en fra det ydre rum eller blot en fra Hvidovre?.
Filmen kredser sig om en gruppe ældre mennesker, særligt personificeret af tre livsglade gutter, Art (Don Ameche), Ben (Wilford Brimley) og Joe (Hume Cronyn). Ofte sniger de ind hos naboen til deres alderdomshjem, for at "låne" deres swimmingpool, men da de en dag opdager en mængde pupper i poolen og dernæst bliver fyldt med livsenergi, så ser verdenen pludselig anerledes ud. Joe, der er kræftsyg, bliver helt helbredt og Art, charmerende og sjov, gør kur til hans store kærlighed. Alt dette skyldes pupperne, som rumvæsner fra en fjern planet har anbragt der, indtil de kan tage dem med hjem til deres egen hjemstavn. Rumvæsnerne har taget form af mennesker, men er i virkeligheden nogle særdeles illuminerende skabninger, der ved flere uheld viser sig for både en skibskaptajn (Steve Guttenberg) og de ældre pensionister, da de gemmer sig for dem i et skab.
Det hele går dog galt, da nyheden om en "ungdommens kilde" spreder sig og hele alderdomshjemmet styrter ud for at imødekomme denne kilde.
"Cocoon" fra 1985 er en hyggelig lille film om de store spørgsmål i livet. Navnligt når det kommer til alderdommen og kroppens forfald. Filmen opstiller det at være gammel og i livets efterår som uprægtet negativ, men når man pludselig bliver i stand til at gribe fat om fortidens ungdommelighed, så viser det sig at livet ikke er så træls alligevel. Vi kan dog ikke alle stole på venlige rumvæsner, når vi når denne høje alder, men tanken er dog alligevel befriende.
"Cocoon" er ultra-amerikansk. Meget politisk korrekt og den giver løfte om at vi alle kan leve i fred sammen, hvis vi bare behandler hinanden ordentligt. Tonen er behagelig og der lægges vægt på at filmen er for hele familien, både de voksne og de yngste.
I slægtskab med bla. "E.T.", der også var sentimental til det grænsende, men dog er en noget bedre film end "Cocoon".
Filmen er instrueret af ingen ringere end Ron Howard, der gik fra at være skuespiller i "Happy Days" til en meget dygtig filminstruktør, så hatten af for det.
Han har instrueret de ældre mennesker godt, og især de tre hovedrolleindehavere er velcastet og oplagte. I det hele taget er skuespillet fint, også fra den glimrende skuespiller, Brian Dennehy, der spiller leder-rumvæsnet, Walter?, samt den forvirret skibskaptajn, spillet af Steve Guttenberg i vanlig stil.
I det hele taget er "Cocoon" en fredelig oplevelse. Spørgsmålet om hvorvidt vi er alle i universet er stadigvæk ubesværet, men alligevel kan vi dog stadigvæk bryste os i at lave familievenlige, kompetente sci-fi-historier, der ikke gør en sjæl fortræd, så hvad enten det er en fra det ydre rum eller blot en fra Hvidovre?.
14/12-2009
