Eminent billedside!
4.0
Avatar anmeldelse.
Instruktør: James Cameron
Produktionsår: 2009
Skuespillere: Sam Worthington, Zoë Saldaña, Stephen Lang, Michelle Rodriguez, Giovanni Ribisi, Sigourney Weaver
Spilletid: ca. 161 min
Jeg vil starte med at slå én ting fast; Avatar er en visuelt banebrydende oplevelse, som jeg aldrig har set magen til før. Der er ingen tvivl om at filmen er en kæmpe milepæl inden for hele filmindustrien. Om 20 år vil man sikkert kunne se tilbage på år 2009 som året hvor instruktøren af så mindeværdige film som Terminator 2, Aliens og Titanic, revolutionerede filmbranchen med sit visuelle mesterværk Avatar. Uheldigvis er den visuelle side ikke det eneste man skal kigge på når man forsøger at give sin subjektive bedømmelse af filmen. Avatar lader desværre noget tilbage at ønske mht. plottet, og manuskriptet synes slet ikke at kunne følge op på den brillante billedside. Jeg skal forsøge at gøre den følgende anmeldelse så ”spoilerfree” som overhovedet mulig, men derfor kan jeg ikke komme udenom at omtale visse faktorer i plottet.
Det episke plot:
***SPOILER ALERT***
Camerons nye film Avatar finder sted omkring 150 år ude i fremtiden, hvor jorden tilsyneladende er dødsdømt pga. ressourcemangler. Menneskerne søger derfor efter nye ressourcer, som skal rede vores race. Disse ressourcer bliver lokaliseret på en fjerntliggende planet ved navn Pandora. Uheldigvis for menneskene, er planeten beboet af andre væsener. Disse væsener (the Na’vi’s) er ikke materialiseret som menneskene, men vægter i stedet det åndelige aspekt meget højt. De tror på en gud som forbinder alt levende i et slags netværk, og dermed er alt levende helligt. Historien tager udgangspunkt i menneskets forsøg på at fordrive den fremmede race, for dermed at kunne få fuld adgang til de vigtige ressourcer. Menneskene har herudover opfundet ”Avatar-systemet”, som gør det muligt at ”bosætte” sig i en krop af den fremmede races art. Vores hovedperson, Marinesoldat Jake Sully, bliver indsat i en Avatar, og ender med at blive tilfangetaget af Na’vi’erne. Stammefolkene beslutter sig overraskende nok for ikke at dræbe Jake, men i stedet lære ham deres livsvej af kende. Det varer dog ikke længe før Jake finder sig selv splittet mellem hans nyfundne kærlighed til Na’vi racen og hans pligt over for den menneskelige race.
Uværdigt plot, til en ellers storslået oplevelse
Herefter er lagt i kakkelovnen til et storslået eventyr med kærlighed, krig og død. Historien er i sig selv meget smuk, og der er paralleller til mange klassiske historier/eventyr, heriblandt indianernes kamp mod de invaderende folk fra vesten som den mest nærliggende parallel. Desværre for filmen indeholder historien en del plothuller, som synes at skyldes et noget svagt manuskript, der ikke er helt gennemtænkt. Der forekommer flere episoder hvor filmen synes at behandle sit plot noget naivt og ”primitivt”. Visse tidspunkter i filmen fandt jeg mig kastet ud af historien grundet sekvenser som simpelthen er for dårligt skrevet, og ikke behandler historien med den respekt en film af denne art vitterligt fortjener. På samme tid er plottet så kliché fyldt, at man nærmest ved hvad det hele vil ende med inden man er halvvejs gennem filmen. Dette er utroligt synd netop fordi at essensen af plottet faktisk er en meget smuk historie. Det føles i bund og grund som om, der har været så meget fokus på den visuelle billedside af filmen, at man er skøjtet for hurtigt over manuskriptet og filmens historie. Filmen ender underligt brat og synes at give den mest usympatiske og mærkelige pointe som man kan forestille sig (denne pointe vil jeg ikke nævne yderligere men overlader det til jer selv at opdage).
Billedsiden der overgår alt hvad der tidligere er set:
Men nu til det som der klart er det mest interessante ved filmen. Dens visuelle side og mere specifikt anvendelsen af de nye 3D effekter som James Cameron selv har været med til at udvikle. At sige billedsiden er meget imponerende må være årets underdrivelse. Der er filmen igennem tale om en billedside, som overgår alt hvad jeg nogensinde har set. 3D effekterne fungerer rent ud sagt fænomenalt. Denne anmeldelse kan simpelthen ikke gøre billedsiden den ære den vitterligt fortjener. Jeg har i månedsvis forsøgt at klargøre mig selv til aftenens oplevelse, og følte mig overbevist om at jeg var beredt til at se hvad Cameron havde rodet med i de sidste mange år (rygterne lader vide at Cameron fik ideen til disse 3D effekter for 14 år siden). Det er 3D-effekter som jeg aldrig havde forestillet mig. Mest imponerende er den dybde Cameron og hans teknikker hold har formået at implementere i billederne. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, andet end at det giver en surrealistisk følelse af, at billederne springer ud fra lærredet. Dette tager noget tid at vende sig til og jeg oplevede selv, at jeg brugte den første halve time på at tilpasse mine øjne til den visuelle oplevelse. Men herefter var jeg solgt. Aldrig nogensinde har jeg set en film så vissuel smuk, og der vil sikkert gå mange år før man ser en film der kan matche Avatars billedside. Cameron er i bund og grund lysår fra ”almindelige” biografoplevelser. Der findes ingen roser der er store nok for denne billedside. Det SKAL opleves.
Konklusion:
Filmen har en spilletid på ca. 161 minutter men på trods af dette føles filmen aldrig lang. Dette kan man takke den overdådige billedside for, og på trods af et plot fyldt med mange huller og klichér er man underholdt hele vejen. Der er tale om en smuk historie, som desværre ikke er fortalt på det niveau som den vitterligt fortjener, og dette trækker desværre ned. Hvis jeg kun skulle se på billedsiden ville der ikke være nogen karakterskala som kunne give nok ros til filmen. Det SKAL simpelthen opleves med egne øjne. Cameron har med denne film givet os et blik ind i fremtiden for filmindustrien, og alene derfor fortjener filmen stor hæder. Men hvis jeg skal give en overordnede karakter for filmen er der ”desværre” kun tale om en særdeles veludført film, der dog lader noget tilbage at ønske på det plotmæssige plan. Dog vil jeg anbefale alle der har den mindste interesse at tage ind og se filmen pga. den fantastiske billedside. Ganske fortjent høstede filme også store klapsalver da forestillingen var forbi
Instruktør: James Cameron
Produktionsår: 2009
Skuespillere: Sam Worthington, Zoë Saldaña, Stephen Lang, Michelle Rodriguez, Giovanni Ribisi, Sigourney Weaver
Spilletid: ca. 161 min
Jeg vil starte med at slå én ting fast; Avatar er en visuelt banebrydende oplevelse, som jeg aldrig har set magen til før. Der er ingen tvivl om at filmen er en kæmpe milepæl inden for hele filmindustrien. Om 20 år vil man sikkert kunne se tilbage på år 2009 som året hvor instruktøren af så mindeværdige film som Terminator 2, Aliens og Titanic, revolutionerede filmbranchen med sit visuelle mesterværk Avatar. Uheldigvis er den visuelle side ikke det eneste man skal kigge på når man forsøger at give sin subjektive bedømmelse af filmen. Avatar lader desværre noget tilbage at ønske mht. plottet, og manuskriptet synes slet ikke at kunne følge op på den brillante billedside. Jeg skal forsøge at gøre den følgende anmeldelse så ”spoilerfree” som overhovedet mulig, men derfor kan jeg ikke komme udenom at omtale visse faktorer i plottet.
Det episke plot:
***SPOILER ALERT***
Camerons nye film Avatar finder sted omkring 150 år ude i fremtiden, hvor jorden tilsyneladende er dødsdømt pga. ressourcemangler. Menneskerne søger derfor efter nye ressourcer, som skal rede vores race. Disse ressourcer bliver lokaliseret på en fjerntliggende planet ved navn Pandora. Uheldigvis for menneskene, er planeten beboet af andre væsener. Disse væsener (the Na’vi’s) er ikke materialiseret som menneskene, men vægter i stedet det åndelige aspekt meget højt. De tror på en gud som forbinder alt levende i et slags netværk, og dermed er alt levende helligt. Historien tager udgangspunkt i menneskets forsøg på at fordrive den fremmede race, for dermed at kunne få fuld adgang til de vigtige ressourcer. Menneskene har herudover opfundet ”Avatar-systemet”, som gør det muligt at ”bosætte” sig i en krop af den fremmede races art. Vores hovedperson, Marinesoldat Jake Sully, bliver indsat i en Avatar, og ender med at blive tilfangetaget af Na’vi’erne. Stammefolkene beslutter sig overraskende nok for ikke at dræbe Jake, men i stedet lære ham deres livsvej af kende. Det varer dog ikke længe før Jake finder sig selv splittet mellem hans nyfundne kærlighed til Na’vi racen og hans pligt over for den menneskelige race.
Uværdigt plot, til en ellers storslået oplevelse
Herefter er lagt i kakkelovnen til et storslået eventyr med kærlighed, krig og død. Historien er i sig selv meget smuk, og der er paralleller til mange klassiske historier/eventyr, heriblandt indianernes kamp mod de invaderende folk fra vesten som den mest nærliggende parallel. Desværre for filmen indeholder historien en del plothuller, som synes at skyldes et noget svagt manuskript, der ikke er helt gennemtænkt. Der forekommer flere episoder hvor filmen synes at behandle sit plot noget naivt og ”primitivt”. Visse tidspunkter i filmen fandt jeg mig kastet ud af historien grundet sekvenser som simpelthen er for dårligt skrevet, og ikke behandler historien med den respekt en film af denne art vitterligt fortjener. På samme tid er plottet så kliché fyldt, at man nærmest ved hvad det hele vil ende med inden man er halvvejs gennem filmen. Dette er utroligt synd netop fordi at essensen af plottet faktisk er en meget smuk historie. Det føles i bund og grund som om, der har været så meget fokus på den visuelle billedside af filmen, at man er skøjtet for hurtigt over manuskriptet og filmens historie. Filmen ender underligt brat og synes at give den mest usympatiske og mærkelige pointe som man kan forestille sig (denne pointe vil jeg ikke nævne yderligere men overlader det til jer selv at opdage).
Billedsiden der overgår alt hvad der tidligere er set:
Men nu til det som der klart er det mest interessante ved filmen. Dens visuelle side og mere specifikt anvendelsen af de nye 3D effekter som James Cameron selv har været med til at udvikle. At sige billedsiden er meget imponerende må være årets underdrivelse. Der er filmen igennem tale om en billedside, som overgår alt hvad jeg nogensinde har set. 3D effekterne fungerer rent ud sagt fænomenalt. Denne anmeldelse kan simpelthen ikke gøre billedsiden den ære den vitterligt fortjener. Jeg har i månedsvis forsøgt at klargøre mig selv til aftenens oplevelse, og følte mig overbevist om at jeg var beredt til at se hvad Cameron havde rodet med i de sidste mange år (rygterne lader vide at Cameron fik ideen til disse 3D effekter for 14 år siden). Det er 3D-effekter som jeg aldrig havde forestillet mig. Mest imponerende er den dybde Cameron og hans teknikker hold har formået at implementere i billederne. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, andet end at det giver en surrealistisk følelse af, at billederne springer ud fra lærredet. Dette tager noget tid at vende sig til og jeg oplevede selv, at jeg brugte den første halve time på at tilpasse mine øjne til den visuelle oplevelse. Men herefter var jeg solgt. Aldrig nogensinde har jeg set en film så vissuel smuk, og der vil sikkert gå mange år før man ser en film der kan matche Avatars billedside. Cameron er i bund og grund lysår fra ”almindelige” biografoplevelser. Der findes ingen roser der er store nok for denne billedside. Det SKAL opleves.
Konklusion:
Filmen har en spilletid på ca. 161 minutter men på trods af dette føles filmen aldrig lang. Dette kan man takke den overdådige billedside for, og på trods af et plot fyldt med mange huller og klichér er man underholdt hele vejen. Der er tale om en smuk historie, som desværre ikke er fortalt på det niveau som den vitterligt fortjener, og dette trækker desværre ned. Hvis jeg kun skulle se på billedsiden ville der ikke være nogen karakterskala som kunne give nok ros til filmen. Det SKAL simpelthen opleves med egne øjne. Cameron har med denne film givet os et blik ind i fremtiden for filmindustrien, og alene derfor fortjener filmen stor hæder. Men hvis jeg skal give en overordnede karakter for filmen er der ”desværre” kun tale om en særdeles veludført film, der dog lader noget tilbage at ønske på det plotmæssige plan. Dog vil jeg anbefale alle der har den mindste interesse at tage ind og se filmen pga. den fantastiske billedside. Ganske fortjent høstede filme også store klapsalver da forestillingen var forbi
19/12-2009
