Woody Allen: Hjemvendt og i god form

Efter en lille tur rundt i Europa er Woody Allen hjemme i New York igen - med en film, som er arketypisk Woody Allen. Hovedpersonen er en ældre, neurotisk jødisk mand, som efter eget udsagn næsten vandt Nobelprisen i fysik engang, men nu lever semi-isoleret og generelt hader verden, fordi den er befolket af dumme mennesker. En dag sidder en bortløben, ufatteligt naiv sydstatspige foran hans dør. Hovedpersonen giver hende modstræbende en nats husly, og på mystisk vis ender de med at blive gift, og alt er lykkeligt ... indtil først den ene, så den anden af hendes forældre fra Bibelbæltet dukker op.

"Whatever Works" er en kaoshistorie, hvor folk vælter rundt i mærkelige relationer, og det er lige præcis dens meget Allenske pointe: At livet er kaotisk og uforudsigeligt, så når kærligheden kommer forbi, gælder det om at nyde den, for den varer ikke sikkert ikke evigt. "Whatever works," som hovedpersonen siger mere end én gang.

Den sure gamle mand spilles af Larry David, kendt som én af bagmændene bag ”Seinfeld” og senere hovedrollen i ”Curb Your Enthusiasm” – og ”Whatever Works” er et fint miks af Allens følsomt-neurotiske humor med Davids misantropiske stil. Som bliver kørt helt til kanten, også ved at han bryder den fjerde væg og taler direkte til publikum. Og blandt andet starter med at love, det ikke er en feelgood-film – hvilket det så naturligvis er, bare en bitter-satirisk omgang feelgood. Det er en film med masser af skarp, bidsk humor, og så tilgiver jeg gerne, at dens kærlighedshistorier faktisk er temmelig utroværdige.

Evan Rachel Wood gør det også fint som ultranaiv Southern Belle i moderne stil, og med hende som udgangspunkt uddeler filmen en hel del skridtspark til den religiøse amerikanske højrefløj. Blandt andet derfor er ”Whatever Works” noget af det bedste, Woody Allen har lavet i de senere år.