Mad Max for intellektuelle
4.0
Der gik længe rygter om, at "The Road" ville være Viggo Mortensens sidste film. Nu går der så rygter om det modsatte - og heldigvis, for John Hillcoats postapokalyptiske drama viser igen, hvor god en skuespiller Mortensen har udviklet sig til.
Han er utroligt overbevisende som faderen, der sammen med sin søn vandrer sydpå gennem et USA, der er totalt hærget af en verdensomspændende naturkatastrofe. Livet i denne døde verden er fuldstændig håbløst, for alt dyre- og planteliv er væk, og mange af de sidste mennesker er blevet kannibaler. Alligevel kæmper faderen sig fremad på ren vilje, fordi barnet er hans eneste håb.
"The Road" er en historie om menneskelighed og civilisation, skåret hårdt ind til benet omkring sit tema. Det springende punkt er, hvad der får nogle til at bevare værdighed og generøsitet, mens andre forfalder til den stærkestes ret og kannibalisme. Den er baseret på en roman af Cormac McCarthy, som skulle have lidt mere bibelske temaer med i historien - men instruktør Hillcoat får i øvrigt ros for at have lavet en meget trofast filmatisering.
Filmens svaghed er så, at den ikke er andet end den diskussion af civilisation. Selv om de to hovedpersoner vandrer af sted, er handlingen reelt næsten stillestående, for dens små episoder er bare gentagelse på gentagelse af undergangsstemning og møder med skumle overlevende. Pointen siver ind, ret længe før de 111 minutters spilletid er overstået, og til sidst kommer der så en slutning, som virker lidt kikset og påklistret.
Men "The Road" har trods alt mange kvaliteter. Viggo Mortensen spiller som nævnt virkelig stærkt, 13-årige Kodi Smit-McPhee gør det udmærket som hans søn, og Robert Duvall har én af sine mange fine biroller som en gamling, de møder på vejen. Og så er filmen virkelig gennemført rent visuelt. Billederne af de afsvedne, udslukne landskaber bliver ved og ved og er den væsentligste årsag til, at stemningen af håbløshed kryber et godt stykke ind under huden. Plus at der er et par særdeles effektivt væmmelige sekvenser, når Hillcoat sætter filmen i thrillergear med kannibaler.
I virkeligheden kunne "The Road" have haft godt af lidt mere action og "Mad Max"-stil, for i sidste ende er dens pointer ganske de samme, som er set i mange andre postapokalyptiske historier. Jeg vil gerne medgive, at den på overfladen behandler emnet mere seriøst, og at dens stemning af undergang og håbløshed er ret effektivt formidlet. Men det hiver så også filmen ned i et tempo, hvor det føles som en plade, der skratter i samme rille i lidt for lang tid.
Han er utroligt overbevisende som faderen, der sammen med sin søn vandrer sydpå gennem et USA, der er totalt hærget af en verdensomspændende naturkatastrofe. Livet i denne døde verden er fuldstændig håbløst, for alt dyre- og planteliv er væk, og mange af de sidste mennesker er blevet kannibaler. Alligevel kæmper faderen sig fremad på ren vilje, fordi barnet er hans eneste håb.
"The Road" er en historie om menneskelighed og civilisation, skåret hårdt ind til benet omkring sit tema. Det springende punkt er, hvad der får nogle til at bevare værdighed og generøsitet, mens andre forfalder til den stærkestes ret og kannibalisme. Den er baseret på en roman af Cormac McCarthy, som skulle have lidt mere bibelske temaer med i historien - men instruktør Hillcoat får i øvrigt ros for at have lavet en meget trofast filmatisering.
Filmens svaghed er så, at den ikke er andet end den diskussion af civilisation. Selv om de to hovedpersoner vandrer af sted, er handlingen reelt næsten stillestående, for dens små episoder er bare gentagelse på gentagelse af undergangsstemning og møder med skumle overlevende. Pointen siver ind, ret længe før de 111 minutters spilletid er overstået, og til sidst kommer der så en slutning, som virker lidt kikset og påklistret.
Men "The Road" har trods alt mange kvaliteter. Viggo Mortensen spiller som nævnt virkelig stærkt, 13-årige Kodi Smit-McPhee gør det udmærket som hans søn, og Robert Duvall har én af sine mange fine biroller som en gamling, de møder på vejen. Og så er filmen virkelig gennemført rent visuelt. Billederne af de afsvedne, udslukne landskaber bliver ved og ved og er den væsentligste årsag til, at stemningen af håbløshed kryber et godt stykke ind under huden. Plus at der er et par særdeles effektivt væmmelige sekvenser, når Hillcoat sætter filmen i thrillergear med kannibaler.
I virkeligheden kunne "The Road" have haft godt af lidt mere action og "Mad Max"-stil, for i sidste ende er dens pointer ganske de samme, som er set i mange andre postapokalyptiske historier. Jeg vil gerne medgive, at den på overfladen behandler emnet mere seriøst, og at dens stemning af undergang og håbløshed er ret effektivt formidlet. Men det hiver så også filmen ned i et tempo, hvor det føles som en plade, der skratter i samme rille i lidt for lang tid.
04/02-2010
