Erotik uden gnist
2.0
Per Flys første film efter den storroste Danmarkstrilogi er i en helt anden boldgade. "Kvinden der drømte om en mand" er et erotisk drama om en modefotograf, som på en arbejdstur til Paris ser en mand, hun genkender fra sine drømme. Hun bliver øjeblikkeligt fascineret af ham, og tiltrækningen er så stærk, at hun fuldstændig glemmer alt om sit normale liv med mand og barn, da hendes næste opgave går til mandens hjemby, Warszawa.
Jeg har set Fly citeret for, at æstetikken var udgangspunktet for hans arbejde med "Kvinden der drømte om en mand". Det fremgår tydeligt af resultatet, som er en virkelig smukt fotograferet film, fyldt med maleriske tableauer, der spiller godt sammen med det erotiske tema og hovedpersonens job og hendes jagt på det sensuelle i modebillederne. I det hele taget er det en teknisk flot film, også med rigtig god lydklipning.
Desværre er filmens åbenlyse svaghed så også, at æstetikken har været udgangspunktet, for resten af filmen er mestendels noget juks. Den starter egentlig ganske godt og etablerer en mystisk-sensuel stemning a la 80'ernes erotiske thrillere, men kæden hopper fuldstændig af, da hovedpersonens fascination lidt over midtvejs bliver til rendyrket besættelse. Sonja Richter er simpelt hen ikke troværdig i rollen og virker nærmest, som om hun selv er forvirret over, hvorfor hun skal forvandle sig til en stalker.
Det hjælper så heller ikke, at man aldrig rigtig forstår, hvorfor hun falder så hårdt for Marcin Dorocinskis stenansigt. Der gemmer sig muligvis en pointe om, at man ikke selv vælger, hvem man forelsker sig i, men jeg savnede den helt basale gnist, som kunne forklare, at de flår tøjet af hinanden. De to skuespillere bliver så også lidt forrådt af manuskriptet, for deres replikskifter er ofte opstyltede og stive i det.
Til sammenligning har Michael Nyqvist en helt anden pondus, når han er på lærredet som Richters mand og nærmest med et enkelt løft af et øjenbryn virker mere troværdig end hende. Der har instruktøren Fly ikke formået at hive sine andre spillere op på samme niveau.
"Kvinden der drømte om en mand" er som nævnt rigtig pæn at se på, men som helhed er den en alt for fortænkt omgang, der vandrer forvirret rundt i Paris og Warszawa uden rigtig at komme nogen vegne. Og som tilmed runder af med en bevidst flertydig slutning, der virker mere latterlig end underfundig. I et erotisk drama bør man vel i det mindste få en fornemmelse af, at hovedpersonerne tænder på hinanden?
Jeg har set Fly citeret for, at æstetikken var udgangspunktet for hans arbejde med "Kvinden der drømte om en mand". Det fremgår tydeligt af resultatet, som er en virkelig smukt fotograferet film, fyldt med maleriske tableauer, der spiller godt sammen med det erotiske tema og hovedpersonens job og hendes jagt på det sensuelle i modebillederne. I det hele taget er det en teknisk flot film, også med rigtig god lydklipning.
Desværre er filmens åbenlyse svaghed så også, at æstetikken har været udgangspunktet, for resten af filmen er mestendels noget juks. Den starter egentlig ganske godt og etablerer en mystisk-sensuel stemning a la 80'ernes erotiske thrillere, men kæden hopper fuldstændig af, da hovedpersonens fascination lidt over midtvejs bliver til rendyrket besættelse. Sonja Richter er simpelt hen ikke troværdig i rollen og virker nærmest, som om hun selv er forvirret over, hvorfor hun skal forvandle sig til en stalker.
Det hjælper så heller ikke, at man aldrig rigtig forstår, hvorfor hun falder så hårdt for Marcin Dorocinskis stenansigt. Der gemmer sig muligvis en pointe om, at man ikke selv vælger, hvem man forelsker sig i, men jeg savnede den helt basale gnist, som kunne forklare, at de flår tøjet af hinanden. De to skuespillere bliver så også lidt forrådt af manuskriptet, for deres replikskifter er ofte opstyltede og stive i det.
Til sammenligning har Michael Nyqvist en helt anden pondus, når han er på lærredet som Richters mand og nærmest med et enkelt løft af et øjenbryn virker mere troværdig end hende. Der har instruktøren Fly ikke formået at hive sine andre spillere op på samme niveau.
"Kvinden der drømte om en mand" er som nævnt rigtig pæn at se på, men som helhed er den en alt for fortænkt omgang, der vandrer forvirret rundt i Paris og Warszawa uden rigtig at komme nogen vegne. Og som tilmed runder af med en bevidst flertydig slutning, der virker mere latterlig end underfundig. I et erotisk drama bør man vel i det mindste få en fornemmelse af, at hovedpersonerne tænder på hinanden?
06/02-2010
