Flot, men også for kønsløs
3.0
Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Også hos Disney, som i 2004 erklærede, at det var slut med håndtegnede film fra studiet. Altså indtil nu, hvor traditionen bliver genoplivet med denne alternative udgave af historien om prinsessen og frøen, sat i mellemkrigstidens New Orleans.
"The Princess and the Frog" er løst baseret på en nyere børnebog, men følger ellers kendte klicheer med et jazz-twist. Hovedpersonen er en ung sort pige, der kun fokuserer på sin drøm om at åbne en restaurant. Hendes barndomsveninde er datter af byens mægtigste mand, og hun drømmer til gengæld kun om at gifte sig med en prins. Da der så faktisk kommer en prins til byen, sætter veninden straks et stort anlagt bal op, men begivenhederne tager først for alvor fart, efter en heksedoktor begynder at forvandle folk til frøer som led i sine skumle planer.
Historien er en romantisk fabel i typisk Disney-stil, for den sande kærlighed overrasker naturligvis de elskende. Og den er rigtig flot iscenesat af Ron Clements og John Musker, der også stod bag bl.a. "The Little Mermaid" og "Aladdin". Det er fedt at se bløde, håndtegnede Disney-streger igen, og filmen er fyldt med visuelle referencer til studiets gamle storfilm, især i flere drømmende eller magiske sekvenser, hvor tegnestilen skifter helt.
Desværre er resten af filmen ikke på niveau med de fine animationer. Handlingen er klichéagtig og aldeles forudsigelig, skurken er lidt fesen og mangler motivation, og hovedpersonerne er ret uinteressante, mens der til gengæld er lidt for mange forsøg på sjove sidekicks. Men værst af alt er Randy Newmans musik og sange decideret kønsløse og uinspirerede. Jeg fatter simpelt hen ikke, at to af de kedelige sange er blevet nomineret til en Oscar.
Blandt de sjove bipersoner er der dog selvfølgelig nogle, der virker - cajun-ildfluerne er herlige, og filmens absolut bedste og sjoveste stemmearbejde leveres af Jennifer Cody som den forkælede, men sympatiske Southern Belle, der bare vil have en prins for enhver pris.
Jeg ville enormt gerne have syntes bedre om "The Princess and the Frog", for det er altså fedt at se en Disney-film lavet på den gode, gamle måde. Men et småkedeligt plot, jævne karakterer og decideret dårlige sange lever ganske simpelt ikke op til de fine tegninger.
"The Princess and the Frog" er løst baseret på en nyere børnebog, men følger ellers kendte klicheer med et jazz-twist. Hovedpersonen er en ung sort pige, der kun fokuserer på sin drøm om at åbne en restaurant. Hendes barndomsveninde er datter af byens mægtigste mand, og hun drømmer til gengæld kun om at gifte sig med en prins. Da der så faktisk kommer en prins til byen, sætter veninden straks et stort anlagt bal op, men begivenhederne tager først for alvor fart, efter en heksedoktor begynder at forvandle folk til frøer som led i sine skumle planer.
Historien er en romantisk fabel i typisk Disney-stil, for den sande kærlighed overrasker naturligvis de elskende. Og den er rigtig flot iscenesat af Ron Clements og John Musker, der også stod bag bl.a. "The Little Mermaid" og "Aladdin". Det er fedt at se bløde, håndtegnede Disney-streger igen, og filmen er fyldt med visuelle referencer til studiets gamle storfilm, især i flere drømmende eller magiske sekvenser, hvor tegnestilen skifter helt.
Desværre er resten af filmen ikke på niveau med de fine animationer. Handlingen er klichéagtig og aldeles forudsigelig, skurken er lidt fesen og mangler motivation, og hovedpersonerne er ret uinteressante, mens der til gengæld er lidt for mange forsøg på sjove sidekicks. Men værst af alt er Randy Newmans musik og sange decideret kønsløse og uinspirerede. Jeg fatter simpelt hen ikke, at to af de kedelige sange er blevet nomineret til en Oscar.
Blandt de sjove bipersoner er der dog selvfølgelig nogle, der virker - cajun-ildfluerne er herlige, og filmens absolut bedste og sjoveste stemmearbejde leveres af Jennifer Cody som den forkælede, men sympatiske Southern Belle, der bare vil have en prins for enhver pris.
Jeg ville enormt gerne have syntes bedre om "The Princess and the Frog", for det er altså fedt at se en Disney-film lavet på den gode, gamle måde. Men et småkedeligt plot, jævne karakterer og decideret dårlige sange lever ganske simpelt ikke op til de fine tegninger.
23/02-2010
