Scorsese: Greatest Hits
5.0
Præcis som Quentin Tarantinos film består af referencer af alle tænkelige og utænkelige film, som har inspireret ham, er Martin Scorseses Shutter Island ligeledes et mix af hans yndlingsfilm indenfor gyser/thriller genren. Scorsese ved præcis hvad han vil og hvad han laver, og jeg vil gætte på, at den lille italiener med de store briller har haft det sjovere med denne film end instruktørens sidste to-tre film tilsammen. En thriller, der ulmer af paranoia og neglebidende spænding.
Vi skriver 1954. Leonardo Dicaprio og Mark Ruffalo spiller henholdsvis Teddy Daniels og Chuck Aule, to U.S. Marshals, der skal undersøge Rachel Solandos forsvinden fra sindssyghospitalet Ashecliffe på den afsides Shutter Island. En kvinde, der myrdede sine to børn og nægter at se sin grufulde forbrydelse i øjnene. Dette creepy, Alcatraz-lignende fort er som taget ud af en feberhed Hitchcock-drøm, komplet med et uhyggeligt fyrtårn samt et gotisk celleafsnit, hvor de værste af de værste patinter huses.
Alle har hemmeligheder ALLE! Og ikke mindst Teddy, der gemmer på dyb, dyster anger fra hans fortid og bliver igennem filmen hjemsøgt af drømme, mareridt og visioner af hans kone, der døde i en voldsom brand for år tilbage. Hans tanker går også igen og igen tilbage til en særlig tragisk begivenhed, der opstod under anden verdenskrig, da han og resten af hans deling skulle rydde KZ-lejren Dachau.
Som efterforskningen skrider frem finder de to mænd ud af, at ikke alt er som det skal være på Shutter Island. Hvem er den mystiske patient nr.67? Hvad skjuler den hemmelighedsfulde Dr. Cawley for vores helte? Er hans kollega Dr. Jeremiah Naehring forhendværende nazist eller er han, som han siger, en immigrant, der bekymrer sig for de psykisk syge?
Som man sikkert kan høre, er der mange noir-tråde, der skal samles og man kan ikke, som i bogen, gå tilbage og opfriske hukommelsen, men det er lykkedes Scorsese at samle alle trådene til et tilfredsstillende klimaks, mange vil givetvis finde det en smule for søgt, men det er nu engang en genre-konvention.
Derudover må jeg også (endnu engang) give Scorsese credit for hans visuelle evner (specielt drømmene og visionerne er smukt undfanget), valg af locations og den pletfri casting.
Leonardo DiCaprio og Mark Ruffalo er som altid fortrinlige i hovedrollerne, men det er birollerne, der virkelig er guld værd. Ben Kingsley leverer den bedste præstation i mange år som den mystiske Cawley og Max von Sydow er som altid rigtig god som dr. Naehring. Ted Levine leverer et uhyggeligt, underspillet portræt af chefvogteren og Jackie Earle Haley leverer filmens absolutte højdepunkt som den forstyrrede George Noyce.
Leo og Scorsese har altså, kort sagt, begået endnu en rigtig fed film, der kan tåle mange gensyn, det er ikke deres bedste, men hey, sammenlignet med meget andet bras derude er Shutter Island sindssygt seværdig.
Fed paranoia-thriller
Vi skriver 1954. Leonardo Dicaprio og Mark Ruffalo spiller henholdsvis Teddy Daniels og Chuck Aule, to U.S. Marshals, der skal undersøge Rachel Solandos forsvinden fra sindssyghospitalet Ashecliffe på den afsides Shutter Island. En kvinde, der myrdede sine to børn og nægter at se sin grufulde forbrydelse i øjnene. Dette creepy, Alcatraz-lignende fort er som taget ud af en feberhed Hitchcock-drøm, komplet med et uhyggeligt fyrtårn samt et gotisk celleafsnit, hvor de værste af de værste patinter huses.
Alle har hemmeligheder ALLE! Og ikke mindst Teddy, der gemmer på dyb, dyster anger fra hans fortid og bliver igennem filmen hjemsøgt af drømme, mareridt og visioner af hans kone, der døde i en voldsom brand for år tilbage. Hans tanker går også igen og igen tilbage til en særlig tragisk begivenhed, der opstod under anden verdenskrig, da han og resten af hans deling skulle rydde KZ-lejren Dachau.
Som efterforskningen skrider frem finder de to mænd ud af, at ikke alt er som det skal være på Shutter Island. Hvem er den mystiske patient nr.67? Hvad skjuler den hemmelighedsfulde Dr. Cawley for vores helte? Er hans kollega Dr. Jeremiah Naehring forhendværende nazist eller er han, som han siger, en immigrant, der bekymrer sig for de psykisk syge?
Som man sikkert kan høre, er der mange noir-tråde, der skal samles og man kan ikke, som i bogen, gå tilbage og opfriske hukommelsen, men det er lykkedes Scorsese at samle alle trådene til et tilfredsstillende klimaks, mange vil givetvis finde det en smule for søgt, men det er nu engang en genre-konvention.
Derudover må jeg også (endnu engang) give Scorsese credit for hans visuelle evner (specielt drømmene og visionerne er smukt undfanget), valg af locations og den pletfri casting.
Leonardo DiCaprio og Mark Ruffalo er som altid fortrinlige i hovedrollerne, men det er birollerne, der virkelig er guld værd. Ben Kingsley leverer den bedste præstation i mange år som den mystiske Cawley og Max von Sydow er som altid rigtig god som dr. Naehring. Ted Levine leverer et uhyggeligt, underspillet portræt af chefvogteren og Jackie Earle Haley leverer filmens absolutte højdepunkt som den forstyrrede George Noyce.
Leo og Scorsese har altså, kort sagt, begået endnu en rigtig fed film, der kan tåle mange gensyn, det er ikke deres bedste, men hey, sammenlignet med meget andet bras derude er Shutter Island sindssygt seværdig.
Fed paranoia-thriller
02/03-2010
