Scorsese mixer Hitchcock og Lynch
3.0
Martin Scorsese har et par gange tidligere i karrieren lavet psykologiske thrillere, men denne gang er han så at sige længere ude end nogensinde før.
Hovedpersonen i "Shutter Island" er en U.S. Marshal, der i 1954 ankommer til en sindssygeanstalt, efter en farlig patient er flygtet. Anstalten ligger på en afsides ø, men patienten er tilsyneladende flygtet fra en aflåst celle og er intetsteds at finde. Så hovedpersonen fornemmer hurtigt, at der er noget lorent ved sagen, og begynder at mistænke lægestaben for at bruge stedet til skumle eksperimenter - hvilket så også fremprovokerer tanker om hovedpersonens egne indre dæmoner, bl.a. fra befrielsen af Dachau-koncentrationslejren.
Og derfra udvikler den stemningsfulde film sig mod et voldsomt twist, der vender det meste af handlingen på hovedet til sidst. Jeg vil ikke spoile, men blot konstatere, at twistet er genretro og ret forudsigeligt, og at filmen derfor aldrig sugede mig helt ind. Og efter twistet bliver Scorsese decideret overforklarende i sit forsøg på at sikre, at alle forstår, hvad der sker - hvilket er med til at gøre "Shutter Island" til en alt for lang film. Der kunne godt være skåret en 20 minutters spilletid af.
Men den er altså samtidig særdeles stemningsfuld, med klare visuelle og tematiske referencer til både 50'ernes thrillere og mere moderne mindfuck-film. "Shutter Island" er på den måde en slags sjov blanding af Alfred Hitchcock og David Lynch. Hvilket på den ene side virker fint, men nok også er med til at skabe en lidt skizofren film, som ikke helt ved, hvad den selv vil. Der bobler nogle referencer til mccarthyisme og kollektiv paranoia under overfladen, men de kommer aldrig konsekvent igennem.
Rent teknisk og produktionsmæssigt er der dog ikke en finger at sætte på "Shutter Island". Scorsese kan sit håndværk, og Leonardo DiCaprio gør det også rigtig fint i hovedrollen som den stadig mere pressede marshal. Plus at der er gode biroller til bl.a. Michelle Williams som hans afdøde kone, Ben Kingsley som øens chefpsykiater og Jackie Earle Haley som en patient med en enkelt nøglescene.
"Shutter Island" holder sig dermed oppe på rent håndværk, men bevæger sig derudover aldrig ud over at være 'endnu en film af den type'. Så det kan kun blive til tre store stjerner herfra.
Hovedpersonen i "Shutter Island" er en U.S. Marshal, der i 1954 ankommer til en sindssygeanstalt, efter en farlig patient er flygtet. Anstalten ligger på en afsides ø, men patienten er tilsyneladende flygtet fra en aflåst celle og er intetsteds at finde. Så hovedpersonen fornemmer hurtigt, at der er noget lorent ved sagen, og begynder at mistænke lægestaben for at bruge stedet til skumle eksperimenter - hvilket så også fremprovokerer tanker om hovedpersonens egne indre dæmoner, bl.a. fra befrielsen af Dachau-koncentrationslejren.
Og derfra udvikler den stemningsfulde film sig mod et voldsomt twist, der vender det meste af handlingen på hovedet til sidst. Jeg vil ikke spoile, men blot konstatere, at twistet er genretro og ret forudsigeligt, og at filmen derfor aldrig sugede mig helt ind. Og efter twistet bliver Scorsese decideret overforklarende i sit forsøg på at sikre, at alle forstår, hvad der sker - hvilket er med til at gøre "Shutter Island" til en alt for lang film. Der kunne godt være skåret en 20 minutters spilletid af.
Men den er altså samtidig særdeles stemningsfuld, med klare visuelle og tematiske referencer til både 50'ernes thrillere og mere moderne mindfuck-film. "Shutter Island" er på den måde en slags sjov blanding af Alfred Hitchcock og David Lynch. Hvilket på den ene side virker fint, men nok også er med til at skabe en lidt skizofren film, som ikke helt ved, hvad den selv vil. Der bobler nogle referencer til mccarthyisme og kollektiv paranoia under overfladen, men de kommer aldrig konsekvent igennem.
Rent teknisk og produktionsmæssigt er der dog ikke en finger at sætte på "Shutter Island". Scorsese kan sit håndværk, og Leonardo DiCaprio gør det også rigtig fint i hovedrollen som den stadig mere pressede marshal. Plus at der er gode biroller til bl.a. Michelle Williams som hans afdøde kone, Ben Kingsley som øens chefpsykiater og Jackie Earle Haley som en patient med en enkelt nøglescene.
"Shutter Island" holder sig dermed oppe på rent håndværk, men bevæger sig derudover aldrig ud over at være 'endnu en film af den type'. Så det kan kun blive til tre store stjerner herfra.
06/03-2010
