Travolta: The One Man Show
3.0
John Travolta har, om nogen, haft en svingende karriere. Han startede som dansegulvets tyr nr. 1 i midthalvfjerdserne hvorefter han blev glemt i firserne, før han for alvor fik et nyt gennembrud i Tarantinos kult-mesterværk 'Pulp Fiction'.
De seneste par år er det gået ned ad bakke endnu engang for den trinde dansesmølf, og måske er det ved at være slut. Med sin medvirken i Pierre 'Taken' Morels action-komedie er det dog Travolta, der redder en film fra at være helt til rotterne.
Reese (Rhys-Myers) arbejder på den amerikanske ambassade, da han får den bandende og uortodokse FBI-agent Charlie Wax (Travolta) som makker i en sag, der gælder om at sprænge en narko-ring i Paris' underverden.
Der er ikke mange overraskelser i From Paris With Love, og den ellers meget simple historie slår meget tit knuder på sig selv, men takket være en fornem action-instruktion fra Morel er dette til at leve med og de 90 minutter glider ned uden at vi kløjs i det.
Filmen er dog heller ikke helt sikker på, hvor den vil hen. Det ene øjeblik er det hele spas, gak og løjer (Jonathan Rhys Myers slæber rundt på en Ming-vase med kokain i første halvdel) for i næste nu at være bundseriøs i sin tone. Filmen mangler simpelthen dynamik.
John Travolta er som sagt manden der redder filmen fra de 2 stjerner. Hans præstation som Charlie Wax er herlig politisk ukorrekt og hans one-liners slår gnister. Jonathan Rhys-Myers er dog groft fejlcastet som den forvirrede ambassade-agent og generelt er ingen af de andre skuespillere særligt bemærkelsesværdige.
Jeg var fint underholdt, men på trods af Travoltas fine præstation tvivler jeg på, at det er denne rolle, der redder ham fra den malstrøm af dårlige roller han synes fanget i pt.
De seneste par år er det gået ned ad bakke endnu engang for den trinde dansesmølf, og måske er det ved at være slut. Med sin medvirken i Pierre 'Taken' Morels action-komedie er det dog Travolta, der redder en film fra at være helt til rotterne.
Reese (Rhys-Myers) arbejder på den amerikanske ambassade, da han får den bandende og uortodokse FBI-agent Charlie Wax (Travolta) som makker i en sag, der gælder om at sprænge en narko-ring i Paris' underverden.
Der er ikke mange overraskelser i From Paris With Love, og den ellers meget simple historie slår meget tit knuder på sig selv, men takket være en fornem action-instruktion fra Morel er dette til at leve med og de 90 minutter glider ned uden at vi kløjs i det.
Filmen er dog heller ikke helt sikker på, hvor den vil hen. Det ene øjeblik er det hele spas, gak og løjer (Jonathan Rhys Myers slæber rundt på en Ming-vase med kokain i første halvdel) for i næste nu at være bundseriøs i sin tone. Filmen mangler simpelthen dynamik.
John Travolta er som sagt manden der redder filmen fra de 2 stjerner. Hans præstation som Charlie Wax er herlig politisk ukorrekt og hans one-liners slår gnister. Jonathan Rhys-Myers er dog groft fejlcastet som den forvirrede ambassade-agent og generelt er ingen af de andre skuespillere særligt bemærkelsesværdige.
Jeg var fint underholdt, men på trods af Travoltas fine præstation tvivler jeg på, at det er denne rolle, der redder ham fra den malstrøm af dårlige roller han synes fanget i pt.
12/03-2010
