Submarino er ingen forløsning
4.0
"Submarino" er en fantastisk medrivende bog, som utvivlsomt kaster et gribende og nødvendigt lys på en usynlig gruppe af underpriviligerede mennesker og tragiske skæbner i det danske samfund. Men ligesom filmatiseringen af "Nordkraft" bliver Thomas Vinterbergs film desværre ikke nogen forløsning for bogens fans eller for dem, der håbede på den næste store danske socialrealistiske filmoplevelse. Desværre.
Jeg blev rørt af filmen - det tror jeg næsten ikke man kan undgå - men alligevel sidder man og tænker undervejs, at den virker underligt stiv i det. Og i modsætning til bogen, så virker den lidt lang i det - og på sin vis også mindre rå og chokerende. Det er ikke lykkedes Vinterberg få historien til at gå op i en højere enhed. Hertil er skuespillerne, billederne, soundtracket, manuskriptet.. ja, hele pakken - hele kemien, bare ikke god nok.
"Submarino" har ligget lige til højrebenet som comeback-film for Vinterberg. Han har jo immervæk instrueret en af nyere tids største familietragedier på film - og her taler vi ikke kun inden for Danmarks grænser. Alligevel bliver resultatet ikke engagerende eller nærværende nok. Selvom billederne af København er "dejlig" grå hele vejen igennem. Det kunne unægtelig have været interessant at se en yngre instruktør fortolke bogen. Man sad lidt tilbage med samme indtryk efter "Nordkraft" - og jeg tvivler da også stærkt på, at Thomas Vinterberg kommer til at instruere "Aminas Breve" - hvis den overhovedet bliver filmatiseret.
Man skal se Submarino fordi den har en relevante pointe, som bør sætte en vigtig debat igang om vores samfund. Og det er en ganske udmærket film. Men man skal ikke forvente den store filmiske forløsning af enten ønsket om en superb filmatisering eller den bedste danske socialrealistiske film siden "Bænken".
Jeg blev rørt af filmen - det tror jeg næsten ikke man kan undgå - men alligevel sidder man og tænker undervejs, at den virker underligt stiv i det. Og i modsætning til bogen, så virker den lidt lang i det - og på sin vis også mindre rå og chokerende. Det er ikke lykkedes Vinterberg få historien til at gå op i en højere enhed. Hertil er skuespillerne, billederne, soundtracket, manuskriptet.. ja, hele pakken - hele kemien, bare ikke god nok.
"Submarino" har ligget lige til højrebenet som comeback-film for Vinterberg. Han har jo immervæk instrueret en af nyere tids største familietragedier på film - og her taler vi ikke kun inden for Danmarks grænser. Alligevel bliver resultatet ikke engagerende eller nærværende nok. Selvom billederne af København er "dejlig" grå hele vejen igennem. Det kunne unægtelig have været interessant at se en yngre instruktør fortolke bogen. Man sad lidt tilbage med samme indtryk efter "Nordkraft" - og jeg tvivler da også stærkt på, at Thomas Vinterberg kommer til at instruere "Aminas Breve" - hvis den overhovedet bliver filmatiseret.
Man skal se Submarino fordi den har en relevante pointe, som bør sætte en vigtig debat igang om vores samfund. Og det er en ganske udmærket film. Men man skal ikke forvente den store filmiske forløsning af enten ønsket om en superb filmatisering eller den bedste danske socialrealistiske film siden "Bænken".
16/03-2010
