A Bit of A Dud
3.0
Krig er noget lort. Det har fornemme instruktører som bl.a. Oliver Stone, Francis Ford Coppola og Stanley Kubrick vist med både grafisk afskyelighed og sydende sort humor.
I 2002 gik USA, i al sin etiske vælde, ind i Irak og straks lød der protester overalt i verden, og det var kun et spørgsmål om tid, før vi måtte få en film ud af dette emne. I 2007 udsendte Brian De Palma sin Redacted, som jeg desværre ikke har fået set og som blev lidt af en fiasko både kommercielt og kritisk. Et år senere kommer action-lady Kathryn Bigelow og mausforfatter Mark Boal på banen med deres udlægning af denne besværlige konflikt. Filmen blev nomineret til ni Oscars og vandt de seks tilbage i starten af måneden og de rosende ord fra kritikere såvel som publikum lod sig høre. Der var ingen tvivl om, at der var noget stort i vente og jeg var meget spændt, da jeg endelig satte mig foran skærmen med et eksemplar af denne lille Oscar-sluger.
Irak-krigen skiller sig ud fra eksmpelvis Vietnam-krigen ved, at der i denne krig bliver brugt et imponerende arsenal af vejsidebomber som kan lægge begravet hvor som helst, og det er netop et vejsidebombe-patrulje, som vi kommer til at stifte bekendtskab med i The Hurt Locker.
Lige så spændt som jeg var, ligeså skuffet blev jeg, da filmen kom i gang. Det starter ellers godt de f'ørste 45 minutter, og ved actionscenerne kan man godt mærke, at Bigelow virkelig har lagt sin sjæl ind i dette.
Værre går det, når vi kommer til historien og karaktererne. I centrum står Jeremy Renner som den adrenalin-hungrende bombeekspert, og denne figur er den eneste marginalt interessante i hele filmen. Resten af holdet er en flok tørre stereotyper, som ikke rigtig kan skabe følelsen af at være en desperat soldat i en ligeså desperat krig.
Den shaky kameraføring, som ellers skulle medvirke til at placere os midt i dette helvede ender med at køre os trætte, og man ville blot ønske at se, hvad pokker der sker i billedet.
Filmen begynder langsomt, men sikkert at glide Bigelow efter de første tre kvarter, og jeg savnede variation i spændingsscenerne, som ligner hinanden til forveksling og filmen slap sit tag i mig lidt efter lidt. Jo, selvfølgelig er en bombeeksperts job nerveflossende, en leg med liv og død, og det lykkedes da også Bigelow at vise dette, men desværre kan filmen ikke holde dampen oppe i den aaaalt for lange spilletid.
Jeg må erklære mig uenig i flertallet, og jeg følte aldrig filmen som jeg har gjort med mange andre film i samme genre. Hvis blot filmen havde været kortere eller vidste hvad den ville med sin historie andet end at vise en flok vejsidebomber, der skal ødeløgges. Alt andet derimellem føles desværre blot som fyld.
I 2002 gik USA, i al sin etiske vælde, ind i Irak og straks lød der protester overalt i verden, og det var kun et spørgsmål om tid, før vi måtte få en film ud af dette emne. I 2007 udsendte Brian De Palma sin Redacted, som jeg desværre ikke har fået set og som blev lidt af en fiasko både kommercielt og kritisk. Et år senere kommer action-lady Kathryn Bigelow og mausforfatter Mark Boal på banen med deres udlægning af denne besværlige konflikt. Filmen blev nomineret til ni Oscars og vandt de seks tilbage i starten af måneden og de rosende ord fra kritikere såvel som publikum lod sig høre. Der var ingen tvivl om, at der var noget stort i vente og jeg var meget spændt, da jeg endelig satte mig foran skærmen med et eksemplar af denne lille Oscar-sluger.
Irak-krigen skiller sig ud fra eksmpelvis Vietnam-krigen ved, at der i denne krig bliver brugt et imponerende arsenal af vejsidebomber som kan lægge begravet hvor som helst, og det er netop et vejsidebombe-patrulje, som vi kommer til at stifte bekendtskab med i The Hurt Locker.
Lige så spændt som jeg var, ligeså skuffet blev jeg, da filmen kom i gang. Det starter ellers godt de f'ørste 45 minutter, og ved actionscenerne kan man godt mærke, at Bigelow virkelig har lagt sin sjæl ind i dette.
Værre går det, når vi kommer til historien og karaktererne. I centrum står Jeremy Renner som den adrenalin-hungrende bombeekspert, og denne figur er den eneste marginalt interessante i hele filmen. Resten af holdet er en flok tørre stereotyper, som ikke rigtig kan skabe følelsen af at være en desperat soldat i en ligeså desperat krig.
Den shaky kameraføring, som ellers skulle medvirke til at placere os midt i dette helvede ender med at køre os trætte, og man ville blot ønske at se, hvad pokker der sker i billedet.
Filmen begynder langsomt, men sikkert at glide Bigelow efter de første tre kvarter, og jeg savnede variation i spændingsscenerne, som ligner hinanden til forveksling og filmen slap sit tag i mig lidt efter lidt. Jo, selvfølgelig er en bombeeksperts job nerveflossende, en leg med liv og død, og det lykkedes da også Bigelow at vise dette, men desværre kan filmen ikke holde dampen oppe i den aaaalt for lange spilletid.
Jeg må erklære mig uenig i flertallet, og jeg følte aldrig filmen som jeg har gjort med mange andre film i samme genre. Hvis blot filmen havde været kortere eller vidste hvad den ville med sin historie andet end at vise en flok vejsidebomber, der skal ødeløgges. Alt andet derimellem føles desværre blot som fyld.
18/03-2010
