Frustrerende spøgelsesfilm
3.0
Peter Jacksons seneste film er en spøgelseshistorie fortalt fra spøgelsets synspunkt. Hovedpersonen er en 14-årig pige, som i 1973 bliver myrdet, da hun er på vej hjem fra skole. Men hendes ånd bliver hængende nær de levendes verden, fordi hun ikke kan finde ro, før hendes morder er fanget.
"The Lovely Bones" er altså egentlig en slags overnaturlig thriller, hvor pigens spøgelse manifesterer sig for at hjælpe med at afsløre morderen. Men bare vendt på hovedet, så man får skildret spøgelsets frustrerede forsøg på at pege i den rigtige retning, og hvor hun samtidig betragter sin families liv i årene efter sin død. Dermed bliver filmen langt mere drama end thriller, for den handler mere om at få helet sårene efter tragedien end om jagten på en morder.
Det virker bare ikke særlig godt. De mange niveauer og handlingstråde roder rundt i en film, som aldrig greb mig med mere end en intellektuel interesse. Man ved fra start, hvem morderen er, og historiens få spændingsscener får aldrig pulsen op. Skildringen af pigens familie er interessant, men også rodet og på kanten af parodi, når hendes fordrukne bedstemor tromler ind og tager styringen. Og filmens metafysiske plan, landet mellem liv og efterliv, fungerer simpelt hen ikke som andet end en serie pæne surrealistiske landskaber.
Omvendt mistede jeg dog aldrig helt interessen for filmen, for Jackson er trods alt en god håndværker, som både har godt styr på det tekniske og får udmærkede præstationer ud af skuespillerne. "The Lovely Bones" er nydeligt iscenesat i en kombination af gennemført brunlig 70'er-stil og de førnævnte surrealistiske efterlivsscener. Og på skuespillersiden er der især fint spil af Stanley Tucci og Saoirse Ronan som henholdsvis morderen og hans offer.
"The Lovely Bones" er en film, som har fornemmelsen af at kunne være blevet til meget mere - men den færdige film lider af en underlig mangel på intensitet og stritter i lidt for mange retninger.
"The Lovely Bones" er altså egentlig en slags overnaturlig thriller, hvor pigens spøgelse manifesterer sig for at hjælpe med at afsløre morderen. Men bare vendt på hovedet, så man får skildret spøgelsets frustrerede forsøg på at pege i den rigtige retning, og hvor hun samtidig betragter sin families liv i årene efter sin død. Dermed bliver filmen langt mere drama end thriller, for den handler mere om at få helet sårene efter tragedien end om jagten på en morder.
Det virker bare ikke særlig godt. De mange niveauer og handlingstråde roder rundt i en film, som aldrig greb mig med mere end en intellektuel interesse. Man ved fra start, hvem morderen er, og historiens få spændingsscener får aldrig pulsen op. Skildringen af pigens familie er interessant, men også rodet og på kanten af parodi, når hendes fordrukne bedstemor tromler ind og tager styringen. Og filmens metafysiske plan, landet mellem liv og efterliv, fungerer simpelt hen ikke som andet end en serie pæne surrealistiske landskaber.
Omvendt mistede jeg dog aldrig helt interessen for filmen, for Jackson er trods alt en god håndværker, som både har godt styr på det tekniske og får udmærkede præstationer ud af skuespillerne. "The Lovely Bones" er nydeligt iscenesat i en kombination af gennemført brunlig 70'er-stil og de førnævnte surrealistiske efterlivsscener. Og på skuespillersiden er der især fint spil af Stanley Tucci og Saoirse Ronan som henholdsvis morderen og hans offer.
"The Lovely Bones" er en film, som har fornemmelsen af at kunne være blevet til meget mere - men den færdige film lider af en underlig mangel på intensitet og stritter i lidt for mange retninger.
20/03-2010
