Tynd kop te
2.0
Filmen begynder godt. En intens og voldsom startscene sætter tonen an straks, og man føler den smerte, der følger. Men så går det galt!
Filmen er baseret på en BBC-serie fra 1985 med Bob Peck i hovedrollen. Denne anmelder har ikke set serien, men på nettet kan man læse om den, og det virker som om den undgik alle de faldgruber filmversionen uelegant falder ned i.
'Edge of Darkness' opbygning og stil minder meget om de gode gamle film fra 70’erne, hvor plottet får tid at udfolde sig, og hvor der rent faktisk er et plot, der er værd at følge med i. Men her stopper sammenligningen. Filmens historie kan slet ikke holde til den langsomme fortællestil og ender da også i ren ”tjubang”, som afslører at plottet er lige så tyndt som sengetøj, der er brugt for mange gange.
Mel Gibson og Ray Winstone spiller ganske habilt i deres roller som respektivt sørgende politifar og ensom CIA-dødemand, og deres scener er nogle af de bedste, hvor kemien rent faktisk kan føles og hvor filmen står stærkest. Det øvrige cast er også ok, dog med undtagelse af en enkelt skrigende kvinde, der afgiver informationer til Gibson under skrig, skrål og våde øjne, med skuespil der ikke er en produktion af denne størrelse værdig.
Læs mere på http://www.navlefnuller.dk/?id=46
Filmen er baseret på en BBC-serie fra 1985 med Bob Peck i hovedrollen. Denne anmelder har ikke set serien, men på nettet kan man læse om den, og det virker som om den undgik alle de faldgruber filmversionen uelegant falder ned i.
'Edge of Darkness' opbygning og stil minder meget om de gode gamle film fra 70’erne, hvor plottet får tid at udfolde sig, og hvor der rent faktisk er et plot, der er værd at følge med i. Men her stopper sammenligningen. Filmens historie kan slet ikke holde til den langsomme fortællestil og ender da også i ren ”tjubang”, som afslører at plottet er lige så tyndt som sengetøj, der er brugt for mange gange.
Mel Gibson og Ray Winstone spiller ganske habilt i deres roller som respektivt sørgende politifar og ensom CIA-dødemand, og deres scener er nogle af de bedste, hvor kemien rent faktisk kan føles og hvor filmen står stærkest. Det øvrige cast er også ok, dog med undtagelse af en enkelt skrigende kvinde, der afgiver informationer til Gibson under skrig, skrål og våde øjne, med skuespil der ikke er en produktion af denne størrelse værdig.
Læs mere på http://www.navlefnuller.dk/?id=46
26/03-2010
