Skræmmende virkelighed

5.0
Den amerikanske instruktør Cary Fukunaga brugte to år på at researche til sin debutfilm 'Sin Nombre'. Det kan mærkes. Den er kompromisløs som 'City of God'. Nøgtern som 'Maria Full of Grace' og autentisk som bare fanden.

I filmen følger vi pigen Sayra, der sammen med sin far vil flygte til USA. En farefuld rejse gennem store dele af Sydamerika, hvor de er vidner til lyse og mørke sider af den verden, de lever i.

Parallelt med denne histore følger vi Casper, som er en del af den ekstreme bande Marero, der med vold og trusler skaber rædsel og utryghed for alle andre end dem selv. Mareros medlemmer tilbydes derimod et fællesskab ud over landegrænser, hvor ingen går sultne i seng og alle passer på hinanden som brødre. Ganske betryggende for unge fattige knægte uden mening med livet. Det eneste man skal gøre for at blive medlem, er at at slå en fra den rivaliserende bande ihjel. Som lederen af Marero udtrykker det til den 12-årige dreng Smiley, går der ikke så lang tid, fra man har slået sit første menneske ihjel, til man er oven på igen...

Læs hele anmeldelse her http://www.navlefnuller.dk/?id=27
Sin Nombre