Gaab! for en kedelig film!

2.0
Polanski har lavet mange glimrende film, men denne fængede ikke hos.
Skuespillerpræstationerne – især i flere af birollerne – var så overtydelige og skabelonagtige, at det grænsede til det ufrivilligt parodierede. James Beluchi var gyselig som forlæggeren Maddox og Kim Cattrall endnu værre som x-premierministerens sekretær. Men hvis skuespillerpræstationerne er ringe, så bliver plottet nødt til at være så meget desto bedre for at bære filmen igennem. Og her bliver man desværre igen skuffet. Der er så kolossalt mange fantastiske romaner i verden, så hvorfor pokker Polanski forelskede sig netop i Robert Harris’ pulp fiction-roman er da en gåde! Plottet er da hverken spændende, originalt, dybt eller rimeligt for den sags skyld. (Verden er næppe så trivielt og enfoldigt skruet sammen, at Storbritanniens (og Danmarks) følgagtighed overfor og meddelagtighed i G. W. Bush-administrationens excesser vil kunne forklares som udslag af centralt placerede CIA-agenters virke.) Og i den grad bogen måtte være båret af en særlig eller specielt interessant eller medrivende stemning, har Polanski i hvert fald ikke formået at genskabe den på lærredet. Resultatet bliver, at man ret hurtigt mister interessen for såvel filmens personer som for filmens plot.
Spring denne film over. Gå en dejlig aftentur i byen i stedet. Det er mere medrivende end at glo på denne film i to lange timer og seks minutter!
Roman Polanskis Skyggen