Absurd ringe film

Det skal måske for en god ordens skyld siges, at jeg ikke er typen, der sædvanligvis fænges af rene actionfilm. Det var derfor mere et tilfælde end et bevidst valg, der førte til, at jeg endte i Falkoner Biografens sal 1 med en "Clash of the Titans"-billet i lommen, og af samme årsag, var mine forventninger nu heller ikke skyhøje. Alligevel havde jeg dog pga. den meget aggresive markedsføring en vis forventning om en vellavet film, som måske ikke var stor kunst men dog alligevel kunne underholde på ægte Hollywood-manér. Det kunne den ikke.

Allerede ved den første scene i Olympen tænkte jeg, at den var gal. Guderne er samlet for at diskutere menneskenes opstand, og pludseligt træder Hades ind i lokalet, der mest af alt ligner noget fra Star Trek badet i skyer. Zeus kigger på ham og udtaler derpå: "Hades". Filmen tror åbenbart så lidt på dens seer, at den føler sig nødsaget til at informere om identiteten af Hades på trods af, det skaber en totalt akavet indgang til dialogen - og disse akavede øjeblikke fortsatte hele filmen igennem.

Jeg blev efterladt med at indtryk af, at folkene bag filmen har forsøgt en slags Ringenes Herre-kopi, men hvor historien i RH bærer præg af en fantastisk kontinuitet, og karaktererne besidder en imponerende intensitet, er resultatet her en fuldstændigt usammenhængende historie, som blot ligner en tilfældig sammenklipning af nogle ekstremt ringe instruerede scener, og nogle karakterer blottet for enhver dybde.

Sammenlagt udgør disse elementer en af de absolut værste film, jeg nogensinde har set. Det eneste positive indtryk, jeg forlod biografsalen med, var en total forbløffelse over, hvor kikset filmen nærmest konstant fremstår. Det appelerede trods alt til min humoristiske sans.