Børnefilm for voksne
5.0
Jeg er garanteret ikke den eneste, som har glade barndomsminder om "Villy Vilddyr og landet med de vilde krabater", som børnebogen "Where the Wild Things Are" hedder på dansk. Maurice Sendaks bog er en stor klassiker, og det er altså den, som nu er blevet filmatiseret af idiosynkratiske Spike Jonze. Og det er der kommet en rigtig fin film ud af.
"Where the Wild Things Are" handler om Max, en uregerlig dreng, som kaster sig ud i skrigeri og ødelæggelser, når hans mor eller søster ikke følger hans hoved. En aften får moderen nok og råber så meget af ham, at Max løber hjemmefra, finder en båd og sejler til et fantastisk land beboet af store, farlige vilddyr. Max lader sig dog ikke skræmme og narrer dem til at gøre sig til at konge - men at have magten viser sig at være mere besværligt, end han troede.
Handlingen er en dejlig fabel, der parrer det fantastiske med en usædvanligt alvorlig børnehistorie. Max' vilde temperament afspejles i flokken af vilddyr, der hver for sig repræsenterer negative, ubehagelige følelser. Ensomhed, frustration og tristhed går som røde tråde igennem hele historien, understreget af Jonzes virkelig elegante iscenesættelse af vilddyrenes øde og lettere skumle land.
"Where the Wild Things Are" har masser af visuelt særpræg, ikke mindst også i de fantastiske vilddyr, der er store, bløde og melankolske, men også farlige. Scenerne, hvor de hopper rundt i skoven og smadrer ting, er helt fantastiske. Og mellem dem gør 12-årige Max Records det utroligt overbevisende som Max.
Det her er en film, som først og fremmest taler til følelserne og fantasien, men også har en alvor og ærlighed, som rammer plet. Uden at det ender i det rene tungsind og tristesse, i øvrigt, for "Where the Wild Things Are" er også dejligt underfundigt morsom. En virkelig god børnefilm for voksne, som også nyder godt af et fremragende soundtrack af Karen O (forsanger i Yeah Yeah Yeahs).
"Where the Wild Things Are" handler om Max, en uregerlig dreng, som kaster sig ud i skrigeri og ødelæggelser, når hans mor eller søster ikke følger hans hoved. En aften får moderen nok og råber så meget af ham, at Max løber hjemmefra, finder en båd og sejler til et fantastisk land beboet af store, farlige vilddyr. Max lader sig dog ikke skræmme og narrer dem til at gøre sig til at konge - men at have magten viser sig at være mere besværligt, end han troede.
Handlingen er en dejlig fabel, der parrer det fantastiske med en usædvanligt alvorlig børnehistorie. Max' vilde temperament afspejles i flokken af vilddyr, der hver for sig repræsenterer negative, ubehagelige følelser. Ensomhed, frustration og tristhed går som røde tråde igennem hele historien, understreget af Jonzes virkelig elegante iscenesættelse af vilddyrenes øde og lettere skumle land.
"Where the Wild Things Are" har masser af visuelt særpræg, ikke mindst også i de fantastiske vilddyr, der er store, bløde og melankolske, men også farlige. Scenerne, hvor de hopper rundt i skoven og smadrer ting, er helt fantastiske. Og mellem dem gør 12-årige Max Records det utroligt overbevisende som Max.
Det her er en film, som først og fremmest taler til følelserne og fantasien, men også har en alvor og ærlighed, som rammer plet. Uden at det ender i det rene tungsind og tristesse, i øvrigt, for "Where the Wild Things Are" er også dejligt underfundigt morsom. En virkelig god børnefilm for voksne, som også nyder godt af et fremragende soundtrack af Karen O (forsanger i Yeah Yeah Yeahs).
13/04-2010
