Tim Burtons magiske familedrama

Big Fish (2003), der er baseret på romanen af Daniel Wallace, handler om den gamle eventyrer/sælger Edward Bloom, der er ved at synge på sidste vers pga. dødlig sygdom. Hans kone Sandra forsøger at få sin søn Will til at blive gode venner med Edward igen, før han dør.

Will er træt af at høre sin fars utrolige historier fra hans unge dage, der blandt andet handler om en kæmpe, en heks og en kæmpestor fisk. Han tror ikke på ham, men måske har Edward ret...

Burton iscenesætter Edwards fantasifulde historier med sin vanlige flair for det fantastiske og det poetiske. Familiedrama har man aldrig set Burton prøve kræfter med før, men det fungerer godt uden at det bliver for tungt og for sentimentalt.

Ewan McGregor og Albert Finney er fantastiske hver især som den unge og gamle Edward. Man tror på at de er den ene og samme person.
Det samme gælder også for Alison Lohman og Jessica Lange som den unge og gamle udgave af Edwards kone Sandra. Billy Crudup gør det også godt som den skeptiske søn Will.

Andre herlige skuespillere som Danny DeVito, Helena Bonham Carter og Steve Buscemi er også med i filmen i nogle herlige biroller.

Danny Elfman modtog filmens eneste Oscar-nominering for sit flotte score, der gør meget for filmens smukke og surrealiske scener, der er godt filmet af den altid dygtige fotograf Philippe Rousselot.

Filmens finale har gentagende gange fået mine øjne til at løbe i vandet, for det er en røende og smuk forløsning, man får til sidst. Man skal have et hjerte af sten for ikke at blive rørt af filmen.

Big Fish er Burtons tredje film i den uoffentlige Edward-trilogi, hvoraf de andre film var hovedværkerne Edward Saksehånd (1990) og Ed Wood (1994). Han kan bare et eller andet med de Edward-figurer!

Filmen er en dejlig hyldest til fantasiens verden og understrenger hvor vigtig det er at fortælle historier, der gør livet en del sjovere og mere magisk end den virkelige verden.

At filmen ikke fik flere Oscar-nomineringer, er mig en gåde...