Terry Gilliams unikke fortolking af Chris Markers La Jetée
6.0
Den franske, ordløse kortfilm La Jetée (1962) af Chris Marker fortalte om en fremtid, hvor størstedelen af menneskeheden var blevet udryddet. Kortfilmens brug af sort/hvide stillbilleder skaber en uhyggelig, melankolsk stemning, der hjemsøger en.
Det samme gør også Terry Gilliams 12 Monkeys (1995), der selvom den låner meget fra La Jetée, er sin helt egen film takket være Gilliams geniale instruktion.
I 2035 lever den sidste procent af menneskeheden under jorden efter at en virus blev sluppet løs i 1996.
Straffefangen James Cole (Bruce Willis i en af sine bedste roller) bliver sendt tilbage i tiden - til året 1996, for at stadse virussen og dermed redde menneskeheden. Men ved et fejl havner Cole i året 1990. Han bliver anholdt og ender i et galeanstalt.
Der møder den gale Jeffrey Goines (En vanvittig velspillede Brad Pitt) og den smukke psykiater Dr. Kathryn Railly (godt spillet af Madeleine Stowe).
Coles svage sind bliver forvirret undervejs pga mængden af medicin, han bliver dopet med. Han begynder at tvivle på om han er fra fremtiden og tror at han er sindssyg...
Terry Gilliam har før leget med tidsrejser (Time Bandits-1981) og galskab (The Fisher King-1991), men gør det her med intens seriøsitet. Men der er scener, der oser af sort humor, specielt dem, der involver Brad Pitts s velfortjente Oscar-nominerende præstation som Goines.
Beskrivelsen af år 2035 er grum og besynderlig med teknologi, der minder lidt om det, man ser i Gilliams hovedværk Brazil (1985), hvor fortidens teknologi møder fremtidens.
12 Monkeys leger med en hele tiden, mens man ser den. Hver gang man ser den, oplever man noget nyt hver gang og er derfor mange gensyn værd. Den er kort sagt en af Terry Gilliams allerbedste film.
Det samme gør også Terry Gilliams 12 Monkeys (1995), der selvom den låner meget fra La Jetée, er sin helt egen film takket være Gilliams geniale instruktion.
I 2035 lever den sidste procent af menneskeheden under jorden efter at en virus blev sluppet løs i 1996.
Straffefangen James Cole (Bruce Willis i en af sine bedste roller) bliver sendt tilbage i tiden - til året 1996, for at stadse virussen og dermed redde menneskeheden. Men ved et fejl havner Cole i året 1990. Han bliver anholdt og ender i et galeanstalt.
Der møder den gale Jeffrey Goines (En vanvittig velspillede Brad Pitt) og den smukke psykiater Dr. Kathryn Railly (godt spillet af Madeleine Stowe).
Coles svage sind bliver forvirret undervejs pga mængden af medicin, han bliver dopet med. Han begynder at tvivle på om han er fra fremtiden og tror at han er sindssyg...
Terry Gilliam har før leget med tidsrejser (Time Bandits-1981) og galskab (The Fisher King-1991), men gør det her med intens seriøsitet. Men der er scener, der oser af sort humor, specielt dem, der involver Brad Pitts s velfortjente Oscar-nominerende præstation som Goines.
Beskrivelsen af år 2035 er grum og besynderlig med teknologi, der minder lidt om det, man ser i Gilliams hovedværk Brazil (1985), hvor fortidens teknologi møder fremtidens.
12 Monkeys leger med en hele tiden, mens man ser den. Hver gang man ser den, oplever man noget nyt hver gang og er derfor mange gensyn værd. Den er kort sagt en af Terry Gilliams allerbedste film.
21/04-2010
