Gangsterdrama i doku-stil
5.0
Instruktøren Michael Mann har før fortalt om kriminalitet i fremragende film som Heat (1995) og Collateral (2004) og gør det igen med manér med sin seneste film Public Enemies (2009).
I 1933 mens USA led af den store depression, røvede John Dillinger mange banker sammen med sin bande. Han blev samfundets fjende nr. 1.
FBI-chefen J. Edgar Hoover samlede et hold sammen ledet af agenten Melvin Purvis for at få ramt på Dillinger. Det blev startskudet til en nådeløs jagt...
Johnny Deep leverer en god Dillinger. Man kommer ikke umiddelbart tættere på ham, men filmen er langtfra en biografi om ham. Det er snarere et portræt af den periode, hvor han havde sin storhedstid som bankrøver.
Christian Bale er også god som Purvis, som forsøger at gøre sin bedste for at fange Dillinger og samtidig gøre Hoover (en iskold Billy Crudup) tilfreds. Franske Marion Cotillard er sød og dejlig i rollen som Dillingers store kærlighed Billie Frechette.
Mann viser endnu engang at han er en mester i at iscenesætte intense actionscener og skuddueller. Igen ligesom med de tidligere film som Collateral og Miami Vice (2006), filmer han med digitale HD-kameraer, der giver filmen et unik, dokumentar-agtig look, der ikke virker så Hollywood-agtig.
Istedet føles Public Enemies som et dokudrama.
Tidsbilledet er perfekt. Man føler virkelig at man er på en tidsrejse, så snart filmen åbner med årstallet 1933.
Den originale komponist Elliot Goldenthal er tilbage på filmmusik-scenen med et flot og storslået score til filmen. Ind imellem hører man også klassiske sange fra datidens stjerner som Billie Holiday.
Public Enemies er langt fra en typisk Hollywood-gangsterfilm. Her får man virkelighedens gangstere fra dengang serveret uden de store dikkedarer. Tak for det, Michael Mann!
I 1933 mens USA led af den store depression, røvede John Dillinger mange banker sammen med sin bande. Han blev samfundets fjende nr. 1.
FBI-chefen J. Edgar Hoover samlede et hold sammen ledet af agenten Melvin Purvis for at få ramt på Dillinger. Det blev startskudet til en nådeløs jagt...
Johnny Deep leverer en god Dillinger. Man kommer ikke umiddelbart tættere på ham, men filmen er langtfra en biografi om ham. Det er snarere et portræt af den periode, hvor han havde sin storhedstid som bankrøver.
Christian Bale er også god som Purvis, som forsøger at gøre sin bedste for at fange Dillinger og samtidig gøre Hoover (en iskold Billy Crudup) tilfreds. Franske Marion Cotillard er sød og dejlig i rollen som Dillingers store kærlighed Billie Frechette.
Mann viser endnu engang at han er en mester i at iscenesætte intense actionscener og skuddueller. Igen ligesom med de tidligere film som Collateral og Miami Vice (2006), filmer han med digitale HD-kameraer, der giver filmen et unik, dokumentar-agtig look, der ikke virker så Hollywood-agtig.
Istedet føles Public Enemies som et dokudrama.
Tidsbilledet er perfekt. Man føler virkelig at man er på en tidsrejse, så snart filmen åbner med årstallet 1933.
Den originale komponist Elliot Goldenthal er tilbage på filmmusik-scenen med et flot og storslået score til filmen. Ind imellem hører man også klassiske sange fra datidens stjerner som Billie Holiday.
Public Enemies er langt fra en typisk Hollywood-gangsterfilm. Her får man virkelighedens gangstere fra dengang serveret uden de store dikkedarer. Tak for det, Michael Mann!
21/04-2010
