Ekstremt stilfuldt billedtrip
5.0
Hovedprisen på den netop overståede CPH:PIX, New Talent Grand Prix, gik til "Amer", som er en moderne giallo-gyser, lavet af et debuterende belgisk instruktørpar. For de uindviede var giallo en helt speciel italiensk subgenre, som havde sin storhedstid i 70'erne med instruktører som Dario Argento og Mario Bava. Og den har parret Bruno Forzani og Hélène Cattet dygtigt flyttet op i nutiden i et hypnotisk billed- og musiktrip.
"Amer" respekterer nemlig alle giallo-genrens 'regler' - fx at historien fortælles visuelt, med meget få replikker, og at den som regel indeholder en kobling mellem sex og død. "Amer" er delt op i tre kapitler, som følger hovedpersonen som nysgerrig pige på tærsklen til puberteten, som udfordrende teenager og som en voksen kvinde, der vender tilbage til sit barndomshjem.
Alle tre afsnit er fyldt med understrømme af sex og frygt, og på den måde kombinerer filmen en seksuel opvågnen med en fornemmelse af tiltagende galskab og fare. I nogle passager går den helt over i surrealisme, men ellers er "Amer" et fantastisk stemningsfyldt og skummelt billedtrip, akkompagneret af genrens helt særlige lydbilleder og musik. Og stilfuldt skræmmende nærbilleder - knivspids-mod-strubehoved, barberblad-mod-øje og den slags.
Det er en film, som har fortjent at blive set i en biograf, og som givetvis ikke vil appellere til alle. Men jeg red med på trippet og syntes, det var meget, meget fint.
Jeg spørger dog også mig selv, om det er muligt at lave gode giallo-film i ikke-katolske lande, eller om man skal have fået den katolske seksualforskrækkelse ind med modermælken for at kunne så meget amok i seksualangst og seksuelle symboler.
"Amer" respekterer nemlig alle giallo-genrens 'regler' - fx at historien fortælles visuelt, med meget få replikker, og at den som regel indeholder en kobling mellem sex og død. "Amer" er delt op i tre kapitler, som følger hovedpersonen som nysgerrig pige på tærsklen til puberteten, som udfordrende teenager og som en voksen kvinde, der vender tilbage til sit barndomshjem.
Alle tre afsnit er fyldt med understrømme af sex og frygt, og på den måde kombinerer filmen en seksuel opvågnen med en fornemmelse af tiltagende galskab og fare. I nogle passager går den helt over i surrealisme, men ellers er "Amer" et fantastisk stemningsfyldt og skummelt billedtrip, akkompagneret af genrens helt særlige lydbilleder og musik. Og stilfuldt skræmmende nærbilleder - knivspids-mod-strubehoved, barberblad-mod-øje og den slags.
Det er en film, som har fortjent at blive set i en biograf, og som givetvis ikke vil appellere til alle. Men jeg red med på trippet og syntes, det var meget, meget fint.
Jeg spørger dog også mig selv, om det er muligt at lave gode giallo-film i ikke-katolske lande, eller om man skal have fået den katolske seksualforskrækkelse ind med modermælken for at kunne så meget amok i seksualangst og seksuelle symboler.
28/04-2010
