Not Being Paul Giamatti
4.0
Forestil dig, at man kunne få fjernet sin sjæl, så man ikke var så tynget af bekymringer. Det er det tilbud, Paul Giamatti i rollen som Paul Giamatti får i "Cold Souls", hvor et underligt lille newyorker-firma har opfundet en maskine til formålet. Giamatti kæmper med sin Broadway-hovedrolle i Chekhovs tungsindige "Onkel Vanya", så han siger ja tak.
Det er det originale udgangspunkt for denne skæve eksistentialistiske komedie, der er rigtig godt udtænkt af den debuterende forfatter-instruktør Sophie Barthes. Setuppet minder lidt om "Being John Malkovich" i stil, og "Cold Souls" udvikler sig da også tilsvarende sært. For det er naturligvis ikke så nemt at være uden sin sjæl, og det viser sig også, at den spirende sjæleudsugningsteknik allerede er ude af kontrol i Rusland, hvor opportunistiske forretningsmænd hurtigt har fået gang i en suspekt sjælehandelsindustri.
Der er masser af gode ideer og underholdende scener i "Cold Souls", der dog ikke er helt så skarp, som den kunne have været. Filmen taber tempo og kommer til at virke langsommelig i midterstykket, hvor det føles, som om Barthes ikke skærer hårdt nok ind til benet, så handlingen i stedet lunter småstenet af sted.
Men "Cold Souls" bliver trods alt samlet meget godt sammen til sidst, og den får altså bare store pluspoint for den originale idé. Plus at Giamatti - selvfølgelig - er fremragende i hovedrollen, hvor han overbevisende spiller både sig selv, sig selv uden sjæl og sig selv med en andens sjæl til låns.
Det er det originale udgangspunkt for denne skæve eksistentialistiske komedie, der er rigtig godt udtænkt af den debuterende forfatter-instruktør Sophie Barthes. Setuppet minder lidt om "Being John Malkovich" i stil, og "Cold Souls" udvikler sig da også tilsvarende sært. For det er naturligvis ikke så nemt at være uden sin sjæl, og det viser sig også, at den spirende sjæleudsugningsteknik allerede er ude af kontrol i Rusland, hvor opportunistiske forretningsmænd hurtigt har fået gang i en suspekt sjælehandelsindustri.
Der er masser af gode ideer og underholdende scener i "Cold Souls", der dog ikke er helt så skarp, som den kunne have været. Filmen taber tempo og kommer til at virke langsommelig i midterstykket, hvor det føles, som om Barthes ikke skærer hårdt nok ind til benet, så handlingen i stedet lunter småstenet af sted.
Men "Cold Souls" bliver trods alt samlet meget godt sammen til sidst, og den får altså bare store pluspoint for den originale idé. Plus at Giamatti - selvfølgelig - er fremragende i hovedrollen, hvor han overbevisende spiller både sig selv, sig selv uden sjæl og sig selv med en andens sjæl til låns.
14/05-2010
