God Bullock i bedøvende ufarlig feelgood-film
2.0
Det her er dog en umanerligt ufarlig portion sødsuppe. Er der én eneste reel konflikt i filmen om den rige, kristne, hvide familie, der samler en sort fyr op på gaden og hjælper ham på vej mod en karriere i amerikansk fodbold? Jeg tror det ikke. Det nærmeste er vel scenen, hvor den flinke Mrs. Tuohy er i konflikt med sig selv, fordi hun frygter, at den store sorte knægt stjæler deres ting, efter hun en kold aften har tilbudt ham at overnatte på sofaen.
Det er en film, som har noget hjerte på rette sted. Naturligvis. Verden ville helt sikkert også blive et bedre sted, hvis vi alle sammen blev fastfood-millionærer og derefter brugte vores rigdom på at redde én sød og talentfuld ung fyr ud af ghettoen. Mens alle dem, der bare spilder deres talent, kan få lov til at gå i hundene. En anelse republikansk og hvid-mands-byrde-retro kan man vist godt beskylde "The Blind Side" for at være.
For filmen leverer netop ikke historien om, hvordan den nuværende NFL-stjerne Michael Oher klarede sig som slumbarn med crack-mor, indtil han blev fundet af familien Tuohy. Hvad blev der fx af den mand, som skaffede ham ind på en pæn high school, så Tuohy'erne kunne finde ham? Vi ved det ikke, for filmen glemmer ham tilsyneladende straks efter åbningsscenen.
Og sådan er hele filmen. Sød og pæn i lyse farver og lidt hygge-morsom, men uden konflikt, uden tempo, uden nødvendighed, uden bid. Småkedelig og ligegyldig som et filmisk svar på easy listening.
Football-scenerne er ganske glimrende, men der er for få af dem. Og derudover er der kun én rigtig positiv ting at fremhæve ved filmen, og det er Sandra Bullock. For hun spiller faktisk rigtig, rigtig godt som den her blonde, rige soccer mom, hvis primære personlighedstræk synes at være 'ufatteligt emsig' og 'god mod de fattige'. Det er faktisk lidt et mysterium, hvor det sidste kommer fra, men på én eller anden måde er hendes godgørenhed alligevel enormt troværdigt amerikansk, og Bullock rammer karaktertypen superpræcist med masser af underspillet humor. Selv om jeg holder meget af Sandra Bullock, ved jeg nu ikke helt med den Oscar, hun fik for filmen - jeg tror, jeg noterer 2010 som endnu et år, hvor Meryl Streep burde have vundet.
Apropos Oscars er der så også en tidligere vinder, som spiller pinligt ringe i "The Blind Side". Kathy Bates er overgearet på den helt forkerte måde som den privatlærer, Tuohy-familien finder til at hjælpe Oher med studierne. Men Bates er desværre ikke engang så langt under det gennemgående flade niveau i "The Blind Side".
Det er en film, som har noget hjerte på rette sted. Naturligvis. Verden ville helt sikkert også blive et bedre sted, hvis vi alle sammen blev fastfood-millionærer og derefter brugte vores rigdom på at redde én sød og talentfuld ung fyr ud af ghettoen. Mens alle dem, der bare spilder deres talent, kan få lov til at gå i hundene. En anelse republikansk og hvid-mands-byrde-retro kan man vist godt beskylde "The Blind Side" for at være.
For filmen leverer netop ikke historien om, hvordan den nuværende NFL-stjerne Michael Oher klarede sig som slumbarn med crack-mor, indtil han blev fundet af familien Tuohy. Hvad blev der fx af den mand, som skaffede ham ind på en pæn high school, så Tuohy'erne kunne finde ham? Vi ved det ikke, for filmen glemmer ham tilsyneladende straks efter åbningsscenen.
Og sådan er hele filmen. Sød og pæn i lyse farver og lidt hygge-morsom, men uden konflikt, uden tempo, uden nødvendighed, uden bid. Småkedelig og ligegyldig som et filmisk svar på easy listening.
Football-scenerne er ganske glimrende, men der er for få af dem. Og derudover er der kun én rigtig positiv ting at fremhæve ved filmen, og det er Sandra Bullock. For hun spiller faktisk rigtig, rigtig godt som den her blonde, rige soccer mom, hvis primære personlighedstræk synes at være 'ufatteligt emsig' og 'god mod de fattige'. Det er faktisk lidt et mysterium, hvor det sidste kommer fra, men på én eller anden måde er hendes godgørenhed alligevel enormt troværdigt amerikansk, og Bullock rammer karaktertypen superpræcist med masser af underspillet humor. Selv om jeg holder meget af Sandra Bullock, ved jeg nu ikke helt med den Oscar, hun fik for filmen - jeg tror, jeg noterer 2010 som endnu et år, hvor Meryl Streep burde have vundet.
Apropos Oscars er der så også en tidligere vinder, som spiller pinligt ringe i "The Blind Side". Kathy Bates er overgearet på den helt forkerte måde som den privatlærer, Tuohy-familien finder til at hjælpe Oher med studierne. Men Bates er desværre ikke engang så langt under det gennemgående flade niveau i "The Blind Side".
16/05-2010
