As if I'd never been!
6.0
SPOILERS
Hvis du går husejer-smågnavent rundt og synes, at An Education er en lidt kedelig, langsommelig, lidt for velkendt historie uden nyskabelse og krydderi, så har jeg et forslag til dig. Stil vækkeuret til kl. 4.00 lørdag morgen og læg Stolichnayaen på køl i fryseren. Stå op, grib flasken og et glas, og tag din bedste stol med ud i haven, hvis du da har en bedste stol og en have, eller et andet grønt sted. Klæd dig varmt på og placer dig mageligt i stolen midt i naturen, her lige før solen står op, det gryende lys dukker op, fuglenes kvidren starter, og de små lyde, der langsomt former dagen, begynder, og prøv for dit indre blik at rekonstruere An Education set fra Jennys synsvinkel med alle hendes grimasser og sindstilstande. Ingen nævnt, ingen glemt. Lad det hele genforme sig for dig på sin egen måde.
Vi skal være meget glade for at vi har Lone Scherfig. Hun har (som altid fristes man til at sige) malet et portræt af noget vigtigt og ægte. Det er drøm contra virkelighed, tabet af uskyld, et klassisk emne. Og det er hvordan man overvinder tabet, også så klassisk - endog symboliseret af cyklen - symbolet på al smertes overvindelse, det egne projekt ud af tabet, vejen væk og videre ved egen kraft. Det bedste self-raising flour in town, der er filmens første vigtige symbolbillede. Der er også splittelsen og spejlene. Identitetskrisen. Det er først et portræt af en pige. Derefter er det et portræt af en mand. Men til sidst er det mest et portræt af en pige. Og det er nok mest Scherfigs fortjeneste. An Education er i den grad det stille hav, det dybe vand. Savner man effekterne, tårene, blodet, mordet, dramaet, er man nok blevet lidt kræsen og galvaniseret, ikke af de mange voldsfilm, som folk hævder skader sjælen, men af de store dramaer, hvor tingene ikke får lov til at vokse med naturens egen ringe hast. Som mellem kl. 4 og 5 på en sommermorgen.
Filmens lyd er eminent. Det tordner da Jenny giver David sin cello. Og da de kysser i bilen, er musikken tættere på en Hitchcockgyser end en oppustet, engelsk filmromance. Der er grund til at være på vagt. Men Jenny tøver nu ikke. Den lille pirat lever og tør. Hun tager livet med et smil gennem tårer, hun fortryder og erkender og lærer modigt livets benhårde lektie. Men man kan komme videre efter andres svigt og tabet af uskyld. Man kan finde et nyt mål i livet. En slags genfødsel. Og drømmen, der brast, bliver blot til et uvirkeligt mareridt, der slutter når man vågner.
Filmens dramaturgiske landvinding er suspensen. Vi ved det er noget galt med David, men vi ved ikke hvad. Er han småkriminel? Da vi først opdager hans hemmelighed (som ikke skal røbes her endnu), bryder filmen sammen for os. Vi er nødt til at spille historien forfra en gang til. Det er simpelthen så godt ramt. For hvad betød så replikkerne, scenerne? "This is the one"? Bananen? Og elskede han hende? Og betyder det overhovedet noget for Jennys historie? Det er nogle rigtigt gode spørgsmål i en sublim film med en meget kompleks mandlig hovedperson. Svaret blæser i vinden i din have. Gå nu ud og hent det. Og bliv der til den lyse morgen!
Hvis du går husejer-smågnavent rundt og synes, at An Education er en lidt kedelig, langsommelig, lidt for velkendt historie uden nyskabelse og krydderi, så har jeg et forslag til dig. Stil vækkeuret til kl. 4.00 lørdag morgen og læg Stolichnayaen på køl i fryseren. Stå op, grib flasken og et glas, og tag din bedste stol med ud i haven, hvis du da har en bedste stol og en have, eller et andet grønt sted. Klæd dig varmt på og placer dig mageligt i stolen midt i naturen, her lige før solen står op, det gryende lys dukker op, fuglenes kvidren starter, og de små lyde, der langsomt former dagen, begynder, og prøv for dit indre blik at rekonstruere An Education set fra Jennys synsvinkel med alle hendes grimasser og sindstilstande. Ingen nævnt, ingen glemt. Lad det hele genforme sig for dig på sin egen måde.
Vi skal være meget glade for at vi har Lone Scherfig. Hun har (som altid fristes man til at sige) malet et portræt af noget vigtigt og ægte. Det er drøm contra virkelighed, tabet af uskyld, et klassisk emne. Og det er hvordan man overvinder tabet, også så klassisk - endog symboliseret af cyklen - symbolet på al smertes overvindelse, det egne projekt ud af tabet, vejen væk og videre ved egen kraft. Det bedste self-raising flour in town, der er filmens første vigtige symbolbillede. Der er også splittelsen og spejlene. Identitetskrisen. Det er først et portræt af en pige. Derefter er det et portræt af en mand. Men til sidst er det mest et portræt af en pige. Og det er nok mest Scherfigs fortjeneste. An Education er i den grad det stille hav, det dybe vand. Savner man effekterne, tårene, blodet, mordet, dramaet, er man nok blevet lidt kræsen og galvaniseret, ikke af de mange voldsfilm, som folk hævder skader sjælen, men af de store dramaer, hvor tingene ikke får lov til at vokse med naturens egen ringe hast. Som mellem kl. 4 og 5 på en sommermorgen.
Filmens lyd er eminent. Det tordner da Jenny giver David sin cello. Og da de kysser i bilen, er musikken tættere på en Hitchcockgyser end en oppustet, engelsk filmromance. Der er grund til at være på vagt. Men Jenny tøver nu ikke. Den lille pirat lever og tør. Hun tager livet med et smil gennem tårer, hun fortryder og erkender og lærer modigt livets benhårde lektie. Men man kan komme videre efter andres svigt og tabet af uskyld. Man kan finde et nyt mål i livet. En slags genfødsel. Og drømmen, der brast, bliver blot til et uvirkeligt mareridt, der slutter når man vågner.
Filmens dramaturgiske landvinding er suspensen. Vi ved det er noget galt med David, men vi ved ikke hvad. Er han småkriminel? Da vi først opdager hans hemmelighed (som ikke skal røbes her endnu), bryder filmen sammen for os. Vi er nødt til at spille historien forfra en gang til. Det er simpelthen så godt ramt. For hvad betød så replikkerne, scenerne? "This is the one"? Bananen? Og elskede han hende? Og betyder det overhovedet noget for Jennys historie? Det er nogle rigtigt gode spørgsmål i en sublim film med en meget kompleks mandlig hovedperson. Svaret blæser i vinden i din have. Gå nu ud og hent det. Og bliv der til den lyse morgen!
18/05-2010
