Værd at huske
4.0
"Twilight"-stjernen Robert Pattinson har brugt sin nyvundne status til at træde ind som producer af dette romantiske drama, hvor Pattinson selv spiller den ene hovedrolle som en ung newyorker, der er fyldt med had til verden og især sin rige far, efter hans storebror begik selvmord. Han møder så en jævnaldrende pige, som viser sig at have sine egne lig i bagagen, og de to bliver stormende forelsket, blandt andet fordi de forstår noget af hinandens smerte.
Det lyder jo som ren feelgood, men "Remember Me" overraskede mig ved at være så mørk og dyster, som den er. Den besættende kærlighed mellem de to hovedpersoner er virkelig rørende og troværdig, men det er især hans selvdestruktive weltschmerz også. Filmen opbygger hurtigt og dygtigt et mini-univers i de tos familier med mange fine scener, der viser, at gode intentioner ikke nødvendigvis er nok, og at det er rigtig svært for dem at komme ud af tragediernes greb. Men tingene begynder at se lidt lysere ud, efter de to hovedpersoner mødes.
... Indtil der til sidst bliver rykket rundt på det hele i ét af de voldsomste twists, jeg længe har set. Det punkt i "Remember Me" er så brutalt eksekveret, at man enten vil synes, det er alt for langt ude. Eller også køber man som jeg præmissen og synes, at filmen på den måde samler alle sine temaer til én samlet pointe. Selv om det er temmelig konstrueret.
Derudover er "Remember Me" en lettere ujævn film, hvor man dog godt kan se instruktør Allen Coulters talent for at sætte scener. Og som i høj grad lever på sit glimrende skuespil. Den mandlige hovedrolle er velvalgt af Robert Pattinson, for den har samme indadvendt lidende udtryk, som fik hans vampyr i "Twilight" til at knuse pigehjerter. Nu tilsat cigaret-i-mundvigen i bedste James Dean-stil. Jeg er dog stadig ikke helt overbevist om, at Pattinson er noget kæmpetalent. Men til gengæld var jeg enormt imponeret af Emilie de Ravin, der er helt utroligt levende i den anden hovedrolle med flot timing i både replikker og kropssprog. Plus at der er et par stærke nøgleroller til Chris Cooper og Pierce Brosnan som deres to fædre.
"Remember Me" er en glimrende lille film, som man nemt kan tro blot er en gang sød romance til teenagepublikummet. Men den kan altså en del mere end det.
Det lyder jo som ren feelgood, men "Remember Me" overraskede mig ved at være så mørk og dyster, som den er. Den besættende kærlighed mellem de to hovedpersoner er virkelig rørende og troværdig, men det er især hans selvdestruktive weltschmerz også. Filmen opbygger hurtigt og dygtigt et mini-univers i de tos familier med mange fine scener, der viser, at gode intentioner ikke nødvendigvis er nok, og at det er rigtig svært for dem at komme ud af tragediernes greb. Men tingene begynder at se lidt lysere ud, efter de to hovedpersoner mødes.
... Indtil der til sidst bliver rykket rundt på det hele i ét af de voldsomste twists, jeg længe har set. Det punkt i "Remember Me" er så brutalt eksekveret, at man enten vil synes, det er alt for langt ude. Eller også køber man som jeg præmissen og synes, at filmen på den måde samler alle sine temaer til én samlet pointe. Selv om det er temmelig konstrueret.
Derudover er "Remember Me" en lettere ujævn film, hvor man dog godt kan se instruktør Allen Coulters talent for at sætte scener. Og som i høj grad lever på sit glimrende skuespil. Den mandlige hovedrolle er velvalgt af Robert Pattinson, for den har samme indadvendt lidende udtryk, som fik hans vampyr i "Twilight" til at knuse pigehjerter. Nu tilsat cigaret-i-mundvigen i bedste James Dean-stil. Jeg er dog stadig ikke helt overbevist om, at Pattinson er noget kæmpetalent. Men til gengæld var jeg enormt imponeret af Emilie de Ravin, der er helt utroligt levende i den anden hovedrolle med flot timing i både replikker og kropssprog. Plus at der er et par stærke nøgleroller til Chris Cooper og Pierce Brosnan som deres to fædre.
"Remember Me" er en glimrende lille film, som man nemt kan tro blot er en gang sød romance til teenagepublikummet. Men den kan altså en del mere end det.
23/05-2010
