Et vellykket portræt af en usympatisk person

Man kan spørge hvorfor vi skulle interessere os for Lucien Gainsbourg. Jeg kendte ham ikke på forhånd, og han er ikke særlig sympatisk. Men jeg synes at filmen er meget vellykket. Gainsbourg spilles særdeles overbevisende (af en skuespiller, som jeg heller ikke kender), og det er fascinerende at han havde en skygge-personlighed, som han hele tiden skulle forholde sig til. Fantasi og virkelighed blandes sammen på en finurlig måde. Og, nåh ja, så er det meget rart at se nogle bare patter på film, for en gangs skyld. Jeg er ved at brække mig over puritanismen i de amerikanske film, hvor de altid går i seng med tøj på.