Sød, men uskarp
2.0
Romantisk komedie, hvor hovedpersonen er sikkerhedsvagt i en lufthavn og ved tilfældighedernes spil hjælper en lækker kvindelig passager. Hun gør gengæld ved at forære ham billetter til en ishockeykamp, og det fører til, at de begynder at date - selv om venner og familie har travlt med at fortælle dem, at de ikke passer sammen.
"She's Out of My League" kører tungt på klicheer om forskelle i social status og udseende, og det er selvsagt ganske forudsigeligt, hvordan historien udvikler sig. Den gør det dog ganske charmerende, primært på grund af Jay Baruchel og Alice Eve, der fungerer godt i de to hovedroller. Baruchel som den type kejtet nørd, han har spillet flere gange før, Eve som tjekket, men sød festarrangør (som dog ikke er helt så fantastisk lækker, som filmens præmis vil gøre hende til).
De to har flere gode øjeblikke, men resten af filmen er til gengæld på det absolut jævne. Den debuterende instruktør Jim Field Smith formår ikke at samle tingene til en stram enhed, så filmen tuller blot af sted med mange små svinkeærinder frem mod den dybt forudsigelige slutning. Uden at den er så morsom, som den gerne vil være, bl.a. fordi det fjollede galleri af bipersoner ofte er mere anstrengende end sjove. Det gælder fx hovedpersonens kiksede bonderøvskliché af en familie og hans lettere mandschauvinistiske bedste ven, der spilles af standupperen T.J. Miller. Én af den slags roller, der lugter mere af komikershow end skuespil.
"She's Out of My League" er på mange måder sød og sympatisk, men den er også alt for ufarlig og uskarp til at hæve sig over den store jævne masse af nyere amerikanske komedier.

26/06-2010