Ambivalens

Jeg har det dobbelt med denne film. På den ene side, synes jeg nok, at filmen er blændende godt skruet sammen. Ikke mindst er skuespillet fremragende. Portnersken spiller røven ud ad bukserne, ligesom i sin tid Simone Signoret, når hun var bedst. På den anden side synes jeg, at den bevidste symbolik mod slutningen får ALT, hvad den trække - og lidt til. Stakkels guldfisk. Jeg håbede ellers, at den franske eksistentialisme var lykkelig død og begravet.