Den kolde krig vågner igen

Jeg havde ikke de store forventninger til "Salt" ... men så var det jo rart at kunne blive positivt overrasket over denne udmærkede opdatering af den klassiske koldkrigsthriller. Hovedpersonen er en kvindelig CIA-agent, som af en russisk afhopper bliver udpeget som en russisk sleeper agent, der skal aktiveres i forbindelse med en attentatplan. CIA's interne sikkerhedsfolk tilbageholder hende selvsagt, men hun beslutter sig for at flygte, så hun selv kan få redet trådene ud og beskytte sin familie.

Derfra bliver "Salt" lige dele action - især med et par fine jagtsekvenser - og så netop oldschool-spionfilm med gamle KGB-komplotter og masser af twists. Fortalt uden ret meget overflødigt fedt i en visuel stil, der tydeligt refererer til 70'ernes koldkrigsfilm. Og i høj grad båret af Angelina Jolie, som måske er den eneste nutidige kvindelige filmstjerne, der har pondus til en film af denne type. Fordi hun er god skuespiller, der gør hovedpersonens desperation tilpas overbevisende, mens hun samtidig er lige så troværdig i actionscenerne.

Når jeg på forhånd var skeptisk over for "Salt", handlede det bl.a. om, at hverken instruktør Phillip Noyce eller forfatter Kurt Wimmer har imponeret mig med deres tidligere action- og spændingsfilm, som i bedste fald kunne kaldes middelmådige. Men her fungerer især Noyces instruktion fint med flot tempo og effektiv fortællestil. Og Wimmers manuskript kommer først ud at svømme til allersidst, hvor der simpelt hen foregår for mange ulogiske ting, udelukkende fordi det skal være muligt at lave en fortsættelse.

Men bortset fra de sidste fem minutter er "Salt" altså en glimrende omgang agentaction. Mange vil givetvis se den som en slags kopi af Bourne-filmene, men som det fremgår, synes jeg, at den i langt højere grad henter inspiration fra 70'ernes gode spionthrillere - som "Telefon" eller "Three Days of the Condor".